Erfaren elektronik-iværksætter: EOT er et unikt samlingspunkt for branchen

@Redaktionen

Elektronikmessen EOT – Electronics of Tomorrow skaber et rum, hvor nye virksomheder såvel som som garvede industri-folk kan møde de besøgende og skabe særlige relationer, mener Hans Henrik Pedersen fra Seritronic.


Sponsoreret: Artiklen er udgivet i samarbejde med EOT – Electronics of Tomorrow.


Hans Henrik Pedersen er ingen vårhare i elektronikbranchen. Hårfarven giver et hint, og CV’et taler da også sit klare sprog: For 23 år siden stiftede han elektronikvirksomheden Seritronic, hvor han stadig er direktør. I dag tæller virksomheden 60 medarbejdere og en omsætning på den rigtige side af 100 mio. kroner.

Gennem årene har han ikke kun engageret sig i sin egen virksomhed. Han synes også, det er vigtigt, at elektronikbranchen har et sted, hvor den kan mødes fysisk. Derfor var han med i arbejdsgruppen, der fostrede elektronikmessen EOT – Electronics of Tomorrow. En messe hvor han er med i udviklingsgruppen, sidder i dommerpanelet for startup pitching contest og selv udstiller med Seritronic.

Læs også: Elektronik-startups møder den etablerede industri på EOT-messen

Hans Henrik Pedersen, Direktør og ejer af Seritronic i Støvring

”Messen er en af mine kæpheste; elektronikbranchen har brug for en fagmesse med et stærkt koncept, hvor vi kan samle hele branchen. Det synes jeg, er lykkes med EOT,” siger Hans Henrik Pedersen.

Relationerne i centrum

EOT blev startet med et ønske om at adskille sig fra den almindelige messe. Der lægges vægt på oplevelser, nyheder, konferencer og netværk. Samtidig har elektronikmessen fra start budt på et all-inklusive koncept. Det betyder blandt andet, at forplejning er inkluderet for alle besøgende, og med kundetilpassede konceptstande, er det enkelt og let at være udstiller.

“Det er noget helt andet end traditionelle fagmesser. Det er her, der bliver skabt dialog, afsøgt muligheder for partnerskaber og bygget relationer – og så kommer salget på den lidt længere bane,” siger Hans Henrik Pedersen.

Ud over de mange udstillere er der også fokus på et konferenceprogram med indlægsholdere fra både ind- og udland, samt et område dedikeret til de nyeste startups, så branchen både kan se konkrete nyheder og møde nye tanker på EOT.

Fuld forplejning er en del af konceptet på EOT Electronics of Tomorrow

Et nyt rum for branchen

Den danske elektronikindustri rummer et hav af spændende virksomheder, men er samtidig ikke større, end mange af aktørerne kender hinanden på kryds og tværs. Alligevel mener Hans Henrik Pedersen, at EOT er vigtig for branchen.

Læs også: Startup fandt leverandører og kunder: EOT-messen åbnede døren ind til elektronikbranchen

Messen skaber nemlig en stemning, der gør det nemt at bygge relationer på tværs af startups, etablede selskaber, organisationer og besøgende – på tværs af hele branchen.

“På messen sker det fysiske møde i en anden kontekst end et mødelokale, og det giver bare noget helt andet til relationen. De relationer, man får skabt her, er på en anden måde, end hvis de opstår til et kundemøde, hvor man sidder på hver sin side af bordet. Der giver messen bare noget ekstra,” siger Hans Henrik Pedersen.


Udstil som startup:

  • Startups har på EOT mulighed for at købe en messestand med møbler og tre dages fuld forplejning inkluderet for 1.500 kroner.
  • Startup som tidligere har deltaget på messen kan få en større stand til reduceret pris.

Læs mere om mulighederne som udstiller her.


Tilmeld dig vores ugentlige nyhedsbrev

...så får du de seneste nyheder og største historier om tech og startups lige i indbakken!

Vi spammer ikke! Læs vores privatlivspolitik hvis du vil vide mere.

FLERE FRA COMMUNITY