Der er 216 veje ind til til det danske erhvervsfremmesystem og 350 aktører. I fremtiden skal de tal bringes betydeligt ned. Kompleksitet og administrativt bøvl skal reduceres, og fraværet af digitalisering giver løfter om et enormt forenklingspotentiale.

De seneste ni måneder har Forenklingsudvalget gennemgået erhvervsfremmesystemet, den offentlige værktøjskasse, der er sat i verden for at skabe vækst i danske virksomheder.  Resultaterne af de måneders arbejde blev fremlagt igår.

De offentlige tilbud skal centraliseres og så skal der fremover være fokus på at imødekomme den stigende efterspørgsel efter et mere gennemskueligt erhvervsfremmesystem, der kan passe ind i iværksætternes travle hverdag.

”Målet skal være, at flere iværksættere drager nytte af erhvervsfremmesystemet og de offentlige ressourcer, der skaber det. Vi skal bygge et system skabt på efterspørgsel og ikke på et alt for bredt og dyrt udbud,” sagde Claus Juhl, der er formand for Forenklingsudvalget for Erhvervsfremme, ved Iværksætterkonferencen på Christiansborg i går.

Læs også: Regeringen vil gøre offentlige ydelser lettere tilgængelige for iværksættere

Her havde Dansk Iværksætter Forening, IVÆKST og Morten Bødskov sat danske iværksættere og politiske kolleger stævne for at diskutere Forenklingsudvalgets rapport.

Digitalisering skal plukke de lavthængende frugter

Efter at have sat Erhvervsfremmesystemet under lup kunne udvalget fredag i sidste uge præsentere erhvervsminister Brian Mikkelsen for 26 anbefalinger, der skal reformere det komplekse system. I hovedtræk skal digitalisering, gennemsigtighed og tilgængelighed bane vejen for at offentlige ressourcer kan skabe mere iværksætteri og bedre forhold for vækstiværksættere.

”Der skal bygges en digital platform, så virksomhederne har adgang til vejledning 24 timer i døgnet og det skal være datadrevet, så kontakten bliver mere personlig. Det skal være med til at understøtte kvaliteten af den rådgivning, iværksætterne får. Vi kan ikke øge kvaliteten med det samme, men vi kan skabe nogle rammer for at forbedre systemet,” sagde Claus Juhl.

Han pegede desuden på at machine learning er en oplagt mulighed for at fremme innovationen i det offentlige og effektivisere erhvervsfremmesystemet yderligere.

Regionale og lokale indsatser centraliseres

Hvert år bruger det offentlig 4,7 milliarder kroner på nationalt, regionalt og kommunalt plan. De fordeler sig mellem 350 aktører. Af den pengepulje finansierer 3 milliarder kroner driften af de nationale aktører, som tæller velkendte navne som: Innovationsfonden, Vækstfonden og Eksportrådet, der også råder over de syv – snart otte – innovationscentre verden rundt.

De resterende 1,7 milliarder kroner går altså til driften af lokale aktører som regionale vækstfora og væksthuse. Udvalget med Claus Juhl i spidsen foreslår, at indsatsen centraliseres.

Udvalget anbefaler, at de seks regionale vækstfora og Danmarks Vækst-råd nedlægges og erstattes af én erhvervsfremmebestyrelse, som har til opgave at sikre større sammenhæng på tværs af landet regioner. Udvalget anbefaler også, at de i dag over 60 offentligt støttede netværk og klynger koges ned til 10-12 nationale klynger.

Dyre legitimeringsbehov

Ifølge Forenklingsudvalget bruger mange vækstfora og erhvervsråd store summer af offentlige midler på at evaluere deres tilbud til erhvervslivet. Der hyres eksterne konsulenter, der skal stille de offentlige aktørers legitimeringsbehov. Men står det til Forenklingsudvalget skal det behov tæmmes.

”Vi mener, at man må lære fortsat. Man behøver ikke gøre det rigtig første gang og det gælder også det offentlige. En stor del af de 350 aktører bestiller eksterne ydelser for at bekræfte deres eksistens. Det vil vi gerne gøre smartere. En oplagt løsning vil være at indføre brugerbetaling. Ikke for drive penge ind i offentlige, men så vi ender med at udstede ydelser, der rent faktisk er behov for.”

Det var ikke det eneste, formanden for udvalget stilte skarpt mod. Også regler for offentlige indkøb fik en kommentar med på vejen.

”De bedste iværksættere kan man ikke holde nede. Uanset hvad det offentlige system byder dem. De samlede offentlige udgifter i Danmark er 1100 milliarder kroner, hvoraf 200-300 milliarder kroner går til indkøb, der er med til at drive erhvervslivet i Danmark. At iværksættere ikke har en større del af det, skal vi gøre noget ved,” sagde Claus Juhl.

Politisk uenighed

Der var flere politikere til stede ved konferencen. Dagens vært var Morten Bødskov, der udover debat også bød på både øl, pizza og musik i bedste iværksætterånd.

Han var flankeret af sit ideologisk modstykke Joachim B. Olsen og Radikale Venstres Ida Auken, der deltog i sit virke som Iværksætterordfører.

De politiske parter var enige om, at Erhvervsfremmesystemet trænger til fornyelse og en mindre reformation. Men de var uenige om, hvorvidt en effektivisering også skulle bringe besparelser på området. Ida Auken pointerede at en centralisering vil udfordrer de etablerede klynger og mange af de initiativer, der lever i de kommunale og regionale, der ser ud til at tabe mest terræn i det udvalgets rapport.

Joachim B. Olsen derimod var åben for besparelser og pegede på, at kulturen i et erhvervsfremmesystem skal afspejle de mennesker, man støtter.

”Vi vil gerne have flere, der vil løbe risici. Er offentlige milliarder givet godt ud? Sikkert. Kunne man øge risikovilligheden ved at bruge de fem milliarder anderledes? Det tror jeg bestemt. Selskabsskatten er for høj, men det handler også om, at investorer har lyst til at investere. Kulturen er det vigtigste. Til gengæld er jeg ikke sikker på at det er offentlige midler der driver kulturen. Så kan man finde private institutioner, der kan subsidiere iværksætterne?,” spurgte politikeren fra Liberal Alliance retorisk.

Erhvervsminister Brian Mikkelsen rundede konferencen af med optimisme og et budskab om fremtidigt samarbejde.

”Der tages nu konkrete skridt, så Danmark kan komme tættere på at blive den startup nation, vi gerne vil være. Jeg håber anbefalingerne baner vejen for politikere, så de kan være med til at skabe et bedre erhvervsfremmesystem.”

Det nye erhvervsfremmesystem og de grundlæggende ændringer:

  • Fra ansvar på tre offentlige niveauer (kommuner, regioner og staten) til kun at ligge på to:
  • Et styrket lokalt niveau bliver indgang for virksomhederne.
  • Et statsligt niveau giver adgang til særligt specialiserede erhvervsfremmeindsatser.
  • Klar arbejdsdeling og sammenhæng på tværs af landet fører til en markant forenkling og reduktion af de mange aktører og indsatser.
  • Anbefalingerne fra udvalget fokuserer på systemets organisering, fordi den efter udvalgets opfattelse er den grundlæggende årsag 6 til de nuværende udfordringer.