Erhvervsfyrtårnene blev lanceret som en ambitiøs satsning for at styrke Danmarks strategiske erhvervspositioner og bane vejen for innovation, vækst og eksport. Nu giver en ny evaluering et første samlet billede – og sender et klart signal: Potentialet er til stede, men vejen til fuld effekt kræver mere strategisk fokus og stærkere nationalt engagement.
For investorer og iværksættere rummer fyrtårnene spændende muligheder, men også en risiko for, at midlerne bliver spredt uden klare output. Skal fyrtårnene realisere deres potentiale som motor for innovation og eksport, skal næste fase bygge mere målrettet bro mellem strategi, marked og kapital.
Økosystemer under opbygning
Evalueringen viser, at erhvervsfyrtårnene har haft betydelig succes med at samle lokale aktører omkring en fælles vision. Både offentlige og private partnere har bidraget til at styrke de regionale økosystemer – især i områder med eksisterende industri- og vidensmæssige styrker.
Men engagementet uden for de regionale baser er mere begrænset. Flere aktører uden for de geografiske kerneområder oplever uklarhed om, hvordan de kan eller bør involvere sig. For iværksættere og virksomheder med nationale eller internationale ambitioner kan det gøre deltagelse mindre relevant eller lavere prioriteret.
“Mobiliseringen er svagere uden for de landsdele, erhvervsfyrtårnene tager udgangspunkt i,” lyder det i evalueringen.
Ringene i vandet udebliver
Der er allerede kanaliseret omkring 1 mia. kr. i offentlige investeringer ind i fyrtårnene, suppleret af ca. 750 mio. kr. i ekstern finansiering. Det vidner om et massivt engagement. Men flere fyrtårne kæmper stadig med at omsætte midlerne til reel forretningsudvikling og langsigtet værdiskabelse.
“Det kan i nogle tilfælde virke som om finansieringsmulighederne har styret mere end det strategiske fokus,” opsummerer evalueringen.
I nogle tilfælde fremstår det altså som om, at finansieringsmulighederne har styret projekterne – snarere end at de strategiske mål har styret finansieringen. For investorer og ventureaktører betyder det, at koblingen mellem vision og værdi ikke altid er tydelig.
SMV’er og iværksættere har haft begrænset adgang
Selvom flere end 700 virksomheder og aktører har deltaget i erhvervsfyrtårnenes aktiviteter, domineres billedet af større virksomheder – og af aktører fra den region, fyrtårnet er forankret i. For mange iværksættere og SMV’er har deltagelsen været begrænset af høje adgangsbarrierer – både økonomisk og teknologisk.
Særligt i områder med lav teknologisk modenhed (fx CCUS og Power-to-X) er det svært for mindre virksomheder at deltage på lige fod. Det begrænser innovationen og bremses potentialet for at skabe nye væksteventyr. For den risikovillige investor betyder det færre modne startups med proof-of-concept og skalérbare modeller.
Læs også: Ny rapport: Alt for få kroner investeres i impact i Danmark – TechSavvy
“Markedet [for CCUS] er endnu relativt umodent og derfor kun i mindre grad et område, hvor små virksomheder og iværksættere er aktive,” står der i evalueringen.
Viden og myndigheder er med – men ikke altid drivende
Videninstitutioner og offentlige aktører er generelt repræsenteret i konsortierne, men flere steder uden afgørende operationel involvering. Særligt universiteterne nævnes som passive partnere i anden fase – blandt andet grundet manglende økonomiske incitamenter til aktiv deltagelse.
“Videninstitutionerne indgår generelt også i konsortierne, men i højere grad på partnerskabsniveau, ikke som aktivt involverede,” konkluderer evalueringen af de danske erhvervsfyrtårne.
Det samme gør sig gældende for offentlige myndigheder, som i flere fyrtårne spiller en uklar rolle. I en innovationsdrevet kontekst, hvor regulering og policy spiller en central rolle for skalering, er dette en kritisk barriere. For investorer, fonde og iværksættere gør det processen mindre forudsigelig – og dermed mindre attraktiv.
