This post is also available in: English
Torsdag den 21. november var stor dag i Incubas snart 40 årige historie. Det startede med Danmarks første forskerpark tilbage i 1986 – og nu står Incuba Next klar med 22.000 kvadratmeter fordelt på 18 etager.
Læs også: Nyt startup-mekka snart klar til at slå dørene op: Få et smugkig indenfor – TechSavvy
Det skulle selvfølgelig fejres med et brag af en fest.
“Da vi skulle planlægge denne åbningsfest, havde vi en arbejdstitel, der hed bajere og band,” sagde den tydeligt stolte CEOCEO betyder Chief Executive Officer og er den øverste leder i en virksomhed, ansvarlig for den overordnede strategi og ledelse. CEO’en rapporterer normalt ti... More, Jacob Doktor Mogensen, da han bød velkommen til de næsten 500 gæster.
Selvom kommentaren var i muntert toneleje, var det nu meget dækkende, da der både var fri bar og et decideret scoop i form af koncert med bandet Turboweekend, der for nyligt er blevet gendannet og spiller en række (næsten) udsolgte koncerter i hele Danmark til foråret.
Et hus med plads til fremtiden
Jacob Doktor Mogensen udtrykte stor glæde over, at det nye byggeri nu står klar og allerede har fået de første nye beboere på plads.
“Vi fejrer ikke kun åbningen af et nyt hus. Vi fejrer også økosystemet. Og vi fejrer, at vi i Aarhus bygger bro mellem viden og erhvervsliv,” sagde han og fortsatte:
“Med Incuba Next tager vi et betydeligt skridt fremad for at skabe de bedste betingelser for teknologi- og softwarevirksomheder med vækstambitioner. Det handler ikke kun om en fysisk udvidelse, men om en strategisk satsning på fremtiden, hvor vi tilbyder topmoderne faciliteter, der lever op til virksomhedernes høje ambitioner.”
Læs også: Ny mand i spidsen for INCUBA: Fokus på udvikling af spinouts, startups, og scalelups – TechSavvy
Incuba Next ligger midt i IT-byen på Katrinebjerg, der er Danmarks største hub for tech-innovation. Hos Aarhus Universitet er der stor begejstring for de nye naboer, og rektor Brian Bech Nielsen ser frem til et endnu større samarbejde på tværs af aktørerne i IT-byen.
“Katrinebjerg er et af de områder, som vi lægger vægt på i vores nye campus-plan. Området har gennemgået stor omvæltning fra industriområde til stort vidensområde. Vi skal være stolte af, hvad IT-byen er blevet til,” sagde Brian Bech Nielsen, og fremhævede, at det er en aktiv strategi for Aarhus Universitet at fremme innovation og skabe flere spin-outs, så mere viden kommer ud og lever i samfundet.