Tre af Euprys grundlæggere. Fra venstre: Adam Hartmann, Christian Jacobsen og Sigurd Jervelund Hansen.

Eupry lancerede sidste år deres IoT-baserede temperaturloggere på det danske marked med stor succes. Nu er de klar til at ekspandere internationalt med finansiering fra business angels og vækstfonden i ryggen.

Laboratorier, apoteker og sygehuse har dem. Køleskabe og frysere med temperaturfølsomt indhold, som få graders udsving kan gøre ubrugeligt.

Det vil Eupry sætte en stopper for med deres IoT-baserde temperaturlogger, der alarmerer personalet, hvis der sker kritiske temperaturudsving. Euprys hardware hjælper deres kunder med at overholde reglerne på et område, hvor lovgivningen blevet skærpet indenfor de seneste år, og dokumentere processen.

Med business angels og Vækstfonden i ryggen.

Fem DTU-studerende grundlagde Eupry tilbage i 2014, og medtech startuppet har været i hastig vækst siden. En vækst, der imponerede da CEO og medstifter, Adam Hartmann, pitchede startuppet sidste år.

Derfor skyder 13 erfarne business angels, fra blandet andet DanBan, og Vækstfonden igennem et Vækstlån til sammen syv millioner kroner ind i Eupry, nu. Finansieringen betyder meget for Adam Hartmann:

“Vi er utroligt stolte, over den tillid vores nye investorer og Vækstfonden viser os med denne investering. Vi har haft en meget succesfuld markedsintroduktion i Danmark, hvor vi på halvandet år har fået  hvert femte apotek, mange laboratorier og en del hospitaler på kundelisten. Med de nye midler kan vi gå i gang med at sætte fart på vores internationale ekspansion.”

Systemet sælges som en software-as-a-service-løsning, der inkluderer monitering, alarmering, dokumentation og dataopbevaring. Prisen er ifølge Adam Hartmann meget konkurrencedygtig i forhold til konkurrenternes løsninger, hvis man medregner alle relevante parametre. Han har derfor store forventninger til, at produktet også vil slå igennem i udlandet.

Oprustning forud for skaleringen

Eupry har blandt andet anvendt midlerne til et nyt og større kontor med plads til flere talenter. Et af de seneste skud på stammen er Jacob Øhrgaard, der er blevet ansat som international salgschef med fokus på at etablere et distributionsnetværk i Danmark og nabolandene. Jakob Øhrgaard kommer fra en lignende stilling hos GN Resound og var før det hos Coloplast. 

Der er ligeledes etableret en professionel bestyrelse. Steen Ulf Jensen, der som fuldtids business angel var første seed investor i 2016, er indtrådt som bestyrelsesformand. Niels Korsholm, der bl.a.  er formand for DTU Science Park samt Claus Hansen, formand for 3D Integrated, er ligeledes indtrådt.

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.