Snakken om kunstig intelligens er eksploderet i de seneste år, særlig med fremkomsten af ChatGPT – og den har selvfølgelig også fundet vej ind i kulturverdenen. Dét er netop kunstig intelligens vi dykker ned i, når vi besøger Mindfuture i deres verden bestående af lige dele software, kodning og kunst.
Her skal vi snakke om mulighederne og udfordringerne i AI i kunst- og kulturformidling – og ikke mindst dilemmaerne, når kunstig intelligens påvirker eller bliver en integreret del af vores kultur.
Og så får du også lov til selv at blive en del af et kunstværk, der udvikler sig i interaktion med iagttageren.