You've found us in English! The English version of TechSavvy.media is currently only available in a beta version. This means, among other things, that the majority of articles are machine translated. We hope you'll still want to stick around a little longer

Få kunder og investering mens du udvikler dit produkt

@Redaktionen

Crowdfunding er en metode til at rejse kapital til startups gennem små bidrag fra et stort antal mennesker – også inden produktet er færdigt.

Crowdfunding er en metode til at rejse kapital til startups gennem små bidrag fra et stort antal mennesker – også inden produktet er færdigt.

This post is also available in: English

Danskere og danske virksomheder rejste 300 mio. kroner via crowdfunding i 2021. Det sker typisk gennem onlineplatforme som Kickstarter, Seedrs eller Indiegogo. Platformene giver crowden mulighed for at støtte en række forskellige projekter. Belønningen for at investere kan være et produkt, ejerskab i virksomheden eller et fast afkast af investeringen som et lån. 

Mens den mest gængse form er reward-baseret crowdfunding, har metoden udviklet sig i mange retninger. Dermed bruges den i dag i alt fra mindre testprojekter til 10.000 kroner til ejerskabsaftaler i millionklassen.

Uanset metoden er crowdfunding forbundet med en særlig mulighed: Det giver adgang til en stor pulje af potentielle investorer. Dette kan være særlig værdifuldt for startups, som ikke har adgang til traditionelle finansieringskilder som f.eks. venturekapital. Desuden giver crowdfunding startups mulighed for at validere deres produkt eller ydelser ved tidligt at måle interessen og efterspørgslen fra markedet.

En mulig raketstart

Crowdfunding kan være en måde for startups at opbygge et fællesskab omkring deres produkt eller service samtidig med at der rejses kapital. Ved at engagere sig med mange små investorer (nogle gange mange tusinde) og dele deres historie kan startups skabe en loyal fanskare, som kan være med til at drive fremtidig vækst.

Starten på vækstrejsen kan blive eksplosiv,  hvis det lykkes et startup at sælge for den første million kroner af produkter før virksomheden overhovedet er rigtigt lanceret.

Ironisk nok kan en sådan succes også føre til startuppets undergang, før de er kommet i gang; hvis de ikke formår at levere på en alt for vellykket kampagne, der overstiger deres produktionskapacitet, kan det blive fatalt. Søg blot efter “Coolest Cooler”.

Der findes forskellige former for crowdfunding, som kan skræddersyes til at opfylde de specifikke behov for forskellige typer af startups og projekter. Ved at vælge den rigtige type crowdfunding og udvikle en stærk strategi kan startups bruge metoder til at få adgang til ressourcer, de har brug for til at vokse og få succes.

Fullscreen Mode

Er du investor - eller bare ekstra nysgerrig?

Tilmeld dig nyhedsbrevet "Investornyt", hvor du får portrættet af Ugens Startup med ekstra baggrundsviden og en oversigt over de seneste investeringshistorier i økosystemet lige i indbakken.

Vi spammer ikke! Læs vores privatlivspolitik hvis du vil vide mere.

FLERE FRA COMMUNITY