Det har længe været en offentlig kendt hemmelighed, at Facebook gik og bryggede på et kryptovaluta-projekt, men detaljerne har indtil videre været meget sparsomme. Spekulationerne er dog taget kraftigt til de seneste dage, hvor blandt andet Visa, Paypal og Uber har investeret i projektet, og hvor det også kom frem, at det nok ville få navnet Libra.
De fleste eksperter og medier har gættet på, at kryptovalutaen først og fremmest skulle bruges til et betalingssystem på det sociale medie, som skulle gøre det gnidnignsløst og billigt at betale på tværs af lande og valutaer på tech-gigantens sociale platforme. Og da Facebook i dag lagde planerne frem for sin kryptovalutaKryptovaluta er en digital eller virtuel valuta, der sikres ved hjælp af kryptografi. Den er decentraliseret og fungerer uden behov for en central myndighed so... More, var det langt hen ad vejen også, hvad planerne går ud på.
“I dag deler vi vores planer for Calibra, et nyligt formet underselskab til Facebook, hvis mål det er at yde finansiel service som vil tillade mennesker at være en del af Libra-netværket. Det første produkt Calibra vil introducere er en digital wallet for Libra – en ny global valuta baseret på blockchain-teknologi. Walletten vil være tilgeænglig i Messenger, WhatsApp og som en standalone app, og vi forventer at lacnere den i 2020,” skriver Facebook i dag på sin nyhedsside.
Blockchain-løsningen lanceres dog allerede i dag i en prototype, som udviklere kan begynde at lege med teknologien inden den endelige lancering i første halvdel af 2020.
Finansiel inklusion af 2 milliarder brugere
Calibra/Libra-projektet handler om at lave den samme globale inklusion og integration af det finansielle system, som Facebook har gjort socialt ved at forbinde mere end to milliarder mennesker over hele kloden gennem deres sociale medie.
Med appen Calibra bliver det nemlig muligt for alle, at få adgang til digitale betalinger og opsparinger med kryptovalutaen Libra, som altså også bliver en integreret del af Facebook.
Det betyder blandt andet, at det bliver muligt at handle direkte hos en Facebook-shop i Kenya uden fordyrende mellemled, fordi shoppen kan gå udenom det traditionelle banksystem og tage direkte imod krypto-pengene i Calibra-appen. Og på samme måde bliver det billigt at sende penge til familien i ARgentina, uden at en stor porition forsvinder til mellemmænd.
“For man mennesker omkring på jorden er selv basalle finansielle services udenfor rækkevide: Næsten halvdelen af verdens voksne befolkning har ikke en aktiv bankkonto, og det antal er værre i udviklingslande og endnu værre for kvinder. Omkosningerne ved den eksklusion er store – omkring 70 procent af små virksomheder i udviklingslande mangler adgang til kredit og migranter taber 25 milliarder dollars hvert år i gebyrer på at sende penge hjem,” skriver Facebook.
Selvom Facebook ikke umiddelbart står til den store fortjeneste ved at brugerne begynder at betale med Libra, kan nye reklameindtægter, som nye webshop der pludselig får adgang til digitale betalinger vælger at betale på de sociale platforme, i sidste ende bliver en ny guldgrube for giganten.
En decentral valuta for etablerede giganter
Selvom Libra er et datterselskab til Facebook, kommer organisationen ikke til at styre kryptovalutaen selv. Store virksomheder og venture kapital-fonde som Visa, Uber, Adreessen Horowith, Spotify og eBay hver især investeret mindst 10 millioner dollars i projektet, for at få stemmeret i ”Libra Association”.
Facebook har nok indset, at folk ikke ville være med, hvis én gigant ejer kryuptovalutaen og det underliggende netværk. Derfor har de lavet den decentraliseret ved at få andre virksomheder til at være med til at stifte foreningen bag, som er en non-profit organisation der står for at udvikle teknologien og holde valutaens pris stabil.
Modsat andre ktyprovalutaer er det dog ikke en forening, man bare lige kommer med i. Kravene tæller blandt andet en investering på mindst 10 millioner dollars, at virksomheden har en værdisætning på mindst en milliard dollars eller er i top 100 i sin industry – og så skal de stille dedikerede enterprise-servere til rådighed, som skal vær med til at køre netværket.
Selvom der først og fremmest bliver talt om kryptovalutaen som et betalingsmiddel i Messenger og Whatsapp, er der altså også en god sandsynlighed for at den finder vej til andre store, etablerede spillere.
En stabil kryptovaluta for bredden
Ikke alene har Facebook milliarder af brugere de kan ramme med den nye mulighed for kryptobetaling. Partnerne i organisationen bag har ligeledes enorme netværk af brugere, som kan få glæde af en hurig og billig betalingsmuligheder.
Derfor skal den nye kryptomøntfod ‘Libra’ også holdes stabil, så brugerne kan være sikre på, at den betaling de får i dag ikke er det halve værd i morgen: En såkald stablecoin.
Det gør foreningen bag ved at forbinde valutaen til en blanding af indestående “almindelige” valutaer i en bank og obligationer – med en blanding af historisk stabilie valutaer som dollar, pund, euro og yen.
Lykkes implementeringen kan det altså ende med at blive den første kryptovaluta der for alvor rammer den breddebefolking – og bliver mere end bare et investeringsobjekt som Bitcoin.