Ved at arbejde sammen kan verdens landbrug skabe løsningerne på klodens udfordringer, og i Aarhus bygger Farmbrella Group netværksplatformen, der samler aktørerne.

Sponseret: Artiklen er udgivet i samarbejde med Farmbrella.


I Agro Food Park ved Aarhus er en af verdens største AgTech klynger ved at tage form. Dør om dør står nye tech-virksomheder klar til at erobre en verden, der ifølge FN i 2050 skal brødføde 9,7 milliarder munde. Det skal ske samtidig med at landbruget også skal levere varige løsninger på klimaudfordringen og brændstof til en stigende efterspørgsel på energi.

Landbruget har hvad der skal til for at udvikle verden mere bæredygtigt, men skal det lykkes, kræver det, at entreprenante landbrugsvirksomheder arbejder sammen worldwide. I Aarhus-virksomheden Farmbrella Group, med Christina Yding Hahn Elgaard i spidsen, arbejdet et diverst sammensat team af iværksættere på at skabe “the missing link”; en verdensomspændende netværksplatform for direktører og ledere i agrosektoren.

“Farmbrella Group er de første indenfor agrosektoren, der for alvor har taget hul på den store digitaliseringstransformation. Der har været andre før os, men der er ikke andre, der er lykkes med det,” lyder det fra CEO i Farmbrella Group Christina Yding Hahn Elgaard.

Christina Elgaard, CEO i Farmbrella.

I maj 2022 har Farmbrellas platform rundet 1000 brugere, og det tal skal nu vokse kraftigt under ledelse af et founder-firkløver bestående af CEO Christina Yding Hahn Elgaard, CCO Jakob Tilma, CTO Martin Kollerup og CSM Bjarke Eg Sørensen, der alle har erfaringer med at få startups solidt fra land.

“Vi er et meget sammensat hold; vi er fire meget forskellige ledere både personligt og kompetencemæssigt, og hele founder-teamet er et mix af unge og erfarne, kvinder og mænd, for statistikken fortæller os, at mixed teams opnår de bedste resultater,” forklarer Christina Yding Hahn Elgaard.


Om Farmbrella Group

Farmbrella Group har som målsætning globalt at rykke ved dynamikken i agrosektoren gennem øget vidensdeling og ved at skabe og udvikle solide netværk.


To investeringsrunder på ét år

I efteråret 2021 blev Farmbrella Group af Vækstfonden nomineret til EY Entrepneur of the year, og selvom det ikke blev til en sejr i konkurrencen blev netværkerne med baggrund i nomineringen inviteret til at pitche for DanBan hos Danske Bank i Aarhus, hvor teamet hentede tilgang af penge og kompetencer fra DanBan og DanBANs Co-investment Fond.

I Vækstfonden har landbrugsdirektør Lene Gade Hovmøller for længst fået øjnene op for verdens hunger efter grønne løsninger inden for energiteknologi, fødevarer, landbrugsteknologi, miljøteknologi med mere. Og potentialet i agrosektoren er ifølge direkøren stort, og det giver mulighed for at skabe nye fyrtårne inden for agrosektoren.

“I Danmark er vi med helt i front til at løse verdens både kort- og langsigtede klimaudfordringer. I Vækstfonden ser vi mange af de nye bæredygtige virksomheder, der er vokset frem de seneste år for at løse kerneudfordringer i traditionelle industrier, siger Lene Gade Hovmøller, som finder og investerer i de virksomheder, “som Danmark ikke må gå glip af,” og i den kategori finder man Farmbrella Group.

“Farmbrella er en af dem, som med sin netværksplatform kan bidrage til at forbinde aktører fra hele fødevareklyngen – og dermed være med til at skabe relationer mellem kompetencer og kapital,” lyder det fra Lene Gade Hovmøller om den Aarhusianske AgTech virksomhed.


Landbruget i tal

Ifølge FAO havde landbruget globalt set en samlet værdi af 3,4 billioner amerikanske dollars i 2020, og 884 millioner mennesker var ifølge FAO i 2020 beskæftiget direkte i landbruget på verdensplan.


Landbrugsnetværket er trods stærk vækst langt fra klar til at høste udbyttet, der i december førte til en valuation efter investeringsrunden på mere end 20 millioner kroner, for ambitionen er nu ved brug af Machine Learning at skabe et globalt professionelt netværk; Danmark er blot det første af mange markeder på Farmbrella Groups road map.

“I Farmbrella Group udvider vi de professionelle netværk, da det lige nu er ad den vej, man finder nye samarbejdspartnere eller vejen ind til bestyrelseslokalet. Men vi er i færd med at bygge en AI Recruiter, så vi inden længe med kunstig intelligens unbiased kan sammensætte bestyrelser og netværk med baggrund i kompetencer, for på den måde endnu bedre at kunne samle landbruget worldwide,” forklarer Christina Yding Hahn Elgaard.

FREE E-PAPER:
Get our magazine "Grow Aarhus"

…you will also be signed up for our weekly newsletter with the latest news and stories from the Danish startup-ecosystem!

Vi spammer ikke, og du kan altid afmelde dig igen!
Læs vores privatlivspolitik hvis du vil vide mere.