You've found us in English! The English version of TechSavvy.media is currently only available in a beta version. This means, among other things, that the majority of articles are machine translated. We hope you'll still want to stick around a little longer

Finansiel inklusion: De glemte skal gøres profitable

Appen fra Jamii.one testes med opsparingsgrupper i Etiopien.

Ved hjælp af ny teknologi og nye forretningsmodeller gør startups finansielle services med lave marginer til en god forretning. Det sker både i Østafrike og i Danmark.

Ved hjælp af ny teknologi og nye forretningsmodeller gør startups finansielle services med lave marginer til en god forretning. Det sker både i Østafrike og i Danmark.

I Danmark er du næsten nødt til at flytte ud i skov og melde dig ud af samfundet, hvis du ikke ønsker en bankkonto. Men det er langt fra tilfældet i resten af verden. Her lever milliarder af mennesker stadig uden nogen forbindelse til banken.

Det gælder blandt andet i Etiopien, hvor det danske startup Jamii.one opererer. I landet er bankerne målrettet de rige. Etiopiens unge, finansielle sektor – og mangel på fintechs – betyder, at andre kunder ikke er profitable nok til at være værd at servicere.

“De er ‘unbanked’, fordi det ikke giver mening for dem at engagere sig med bankerne. I Etiopien ser 72 procent af befolkningen ikke sig selv som en potentiel bankkunde. Men jeg mangler endnu at se en person, som er unbanked, der ikke er del af en opsparingsgruppe,” siger Charlotte Rønje, CEO og medstifter af Jamii.one.

Selvom kvinderne i de landlige områder af det østafrikanske land ikke har en bankkonto eller officielle ID-papirer, organiserer de sig i opsparingsgrupper. I de små lokalsamfund sparer de sammen op med fællesskabet i fokus – for eksempel til at udvide en forretning eller få råd til større køb som en seng eller et elektrisk komfur. Jamii.one ønsker at bruge grupperne som et springbræt til at skalere finansielle services til lavindkomstområder.

Mikro-finansiering skal gøres skalerbart

I 2017 anslog verdensbanken, at 1,7 milliarder voksne lever uden adgang til banker eller mobile betalingsløsninger. Alligevel er den finansielle inklusion stigende over hele verden. I 2014 var der op imod 2 mia. mennesker uden en bankkonto, og siden 2011 er omkring 1,2 milliarder mennesker blevet inkluderet i det finansielle system.

Det er i høj grad teknologi – særlig mobilteknologi – der har givet milliarder adgang til en bankkonto eller en mobilbetalingsløsning indenfor få år. Og Jamii.one tror også, at teknologi kommer til at være i stand til at give unbanked adgang til finansielle produkter som lån.

“Hvis du skal gøre det på en skalerbar måde, har du brug for data. Det er der opsparringsgrupperne kommer ind i billedet. De registrerer, hvad personerne i gruppen ejer – dataen er der allerede, og har været der i årevis. Den bliver bare ikke brugt. Vi har udviklet et system til at digitalisere gruppens bogholderi, og gennem NGO’er har vi en måde at nå brugerne,” siger Charlotte Rønje.

Da hun tidligere arbejdede med mikro-finansiering i Uganda, så hun fordele ved konceptet, men også hvor svært det er at skalere. Før uganderne kunne få adgang til mikrolån skulle, de kreditvurderes. Men vurderingerne var håndholdte, hvilket gjorde det svært at estimere, hvor meget den enkelte præcist ejede. Desværre tillod det også snyd, og upræcise vurderinger førte til lave tilbagebetalingsrater, høje driftsomkostninger og ultimativt høje udgifter på lånet.

“Opsparingsgrupper stoler på hinanden og er ansvarlige overfor hinanden. Det betyder, at dataen fra opsparingsgrupperne er troværdig, og ved at bruge teknologi, gør vi den skalerbar. Vi bruger dataen til at give unbanked personer en kredit-score og en digital identitet, så de kan få adgang til finansielle services. Og med en troværdig kreditvurdering kan vi give dem adgang til lån med fornuftige omkostninger gennem banker og mikro-udlånere,” forklarer Charlotte Rønje.

Siden lanceringen sidste sommer har Jamii.one indgået partnerskaber med 53 NGO’er i Etiopien og har nået over 4000 brugere. Data fra startuppet viser, at opsparingsgrupperne har en tilbagebetalingsrate på 98 procent, hvilket er meget lig raterne i danske banker.

Charlotte Rønje, CEO og medstifter af Jamii.one

 

Danmark har også sine mangler

Jamii.one viser, hvordan et lavmargin-marked kan gøres til et interessant forretningsområde ved at bruge teknologi effektivt. Og mens den tilgang har stort potentiale i lavindkomstområder, er startuppet Grandhood ved at bevise, at tilgangen også er effektiv indenfor pension i Danmark.

“I Danmark er der en restgruppe på mere end 300.000 danskere, som ikke sparer op til pensionen. En af de primære grunde er, at pensionsløsningerne fra de etablerede virksomheder har minimumskrav til antallet af medarbejdere i løsningen og beløb man indbetaler. Generelt er det dyre og ufleksible løsninger,” sier Jon Lieberkind, stifter og co-CEO i Grandhood.

Derfor har startuppet udviklet en digital løsning, som er målrettet freelancere, iværksættere og medarbejdere i små virksomheder, som udgør en stor andel af restgruppen, som i dag ikke har nogen pensionsplan.

Med Grandhood kan brugerne selv bestemme, hvor meget de indbetaler, og det behøver ikke være alle på arbejdspladsen, som er en del af løsningen. Desuden ønsker Grandhood at gøre det muligt at indbetaler forskellige beløb hver måned, så freelancere kan tilpasse deres indbetalinger til deres nuværende indkomst. Historisk har den slags fleksibilitet indenfor pension været meget dyr, men det ønsker Grandhood at ændre.

“Vi kan være profitable i det lavere segment af markedet, fordi vi har betydeligt færre omkostning til administration og manuelle processer, fordi vi er født digitale. På den måde kan vi demokratisere adgangen til fleksible og billige pensionsløsninger for en en glemt gruppe i vores samfund,” siger Jon Lieberkind.

Founders, Grandhood
Stifterne af Grandhood.

Startups driver forandringen

Uanset om målet er at give unbanked østafrikanere adgang til bankerne eller at inkludere en underserviceret gruppe i Danmark, der indtil nu ikke har været profitabel for leverandørerne, er løsningen en innovativ forretningsmodel og teknologi. Og Charlotte RØnje fra Jamii tror også, der er en åbenlys forklaring på, hvorfor det er startups, der skal gøre de markeder profitable.

“Finansiel inklusion kræver innovative fintechs med en nichefokus. Kundeorienterede designprocesser er ikke noget for bankerne. De er rigtig gode til infrastruktur, og det bør de blive ved med at fokusere på. Men de har brug for fintechs til at bygge bro og skabe nye, profitable forretningsområder,” siger hun.

Med et teknologisk udgangspunkt bliver det billigere at servicere hver kunde, jo flere kunder man har. Derfor kan selv små fortjenester gøres til en god forretning, hvis bare der er stor nok volumen, mener Jon Lieberkind fra Grandhood.

“Det er nemt at skalere. Vi kan basalt selv kopiere vores forretningsmodel og skalere platformen til andre lande. Nøgleordet er volumen. Vi opererer i et lav-margin område, så den eneste måde at bygge en god forretning er ved at øge volumen,” siger han.

 

Artiklen er en del af ”Copenhagen Fintech Magazine 2020”.
Du kan læse næste artikel i magasinet her:

Et nordisk fintech-selskab er i gang med at ændre betalingslandskabet med Open Banking

UGENS STARTUP: