Mathias Gajhede, CEO i Yourpay.

Finanstilsynet politianmeldte igår Københavns Andelskasse for en lang række mistænkelige transaktioner gennem banken. Yourpay har i samme periode konstateret en væsentlig kundetilgang, men hvorvidt det kan tilskrives sagen kan ikke med sikkerhed siges. (Opdateret).

Københavns Andelskasse har overtrådt hvidvaskningsloven.

Det konkluderede Finanstilsynet torsdag i en rapport, hvor de konstaterer, at andelskassen har tiltrukket mange kunder, som ikke har en naturlig tilknytning til andelskassen. Det har givet anledning til politianmeldelsen. Men ifølge Finansilsynet er den daværende ejer fintechvirksomheden Clearhaus den rigtige synder. Ifølge rapporten pressede Clearhaus’ stifter og CEO Claus Methmann Christensen andelskassen ud i et risikofyldt udlandssats der har resulteret i en lang række suspekte transaktioner. Det skriver Børsen.

Læs ogsåFintech-virksomhed anklages for magtkup i Københavns Andelskasse

Men en mands ulykke er som bekendt en anden mands lykke. For fintechkonkurrenten og betalingsformidleren Yourpay oplyser til TechSavvy, at man har oplevet en ekseptionel stor tilvækst af nyoprettede kunder de seneste 24 timer.

Kunderne tager stilling

I skrivende stund har mere end 260 nye kunder fundet vej til Yourpays løsning over det seneste døgn, og årsagen er tydelig for Yourpay.

“Kunderne ønsker en sikker løsning, hvor de ikke har uro i maven om de får deres penge eller om deres penge er involveret i hvidvask, ulovligheder og med den mediedækning som der har været bragt er det naturligt, at de søger efter en betalingsløsning, hvor de er sikret,” siger CCO i Yourpay Simone Chimera.

Simone Chimera fortæller endvidere, at det i dag er normalt, at kunder spørger konkret til, hvordan løsningen håndterer anti-hvidvaskning.

“Vi har de seneste 24 måneder fået en kraftig stigning i ansøgninger fra små og mellemstore virksomheder, på alle områder af forretningen,” siger Youpay CEO Mathias Gajhede

Yourpays algoritmer foretager en risikovurdering på alle transaktioner på få millisekunder og tager en beslutning om hvorvidt 3D secure, Verified by Visa eller SecureCode skal aktiveres ved at analysere kunders tastetryk, købsadfærd og mange andre faktorer.

“Vores teknologi sikrer, at vi hos Yourpay har en chargeback på under 0.01% hvilket siger noget om vores sikkerhed i transaktionsøjeblikket. Dernæst har vi et klart standpunkt i markedet, vi imødeser alle forretninger på lige fod men fokusere udelukkende på lavrisiko, og aktivt afviser alle risikable kundetyper. Dette er vi meget stolte over og det belyses når nye som eksisterende kunder netop peger på at dette er en af grundene til, at de vælger Yourpay,” siger Mathias Gajhede.

 

Opdateret 4. oktober 2018 kl.13.00:

Artiklen beskrev tidligere en direkte sammenhæng mellem politianmeldelsen af Andelskassen og kundetilgangen til Yourpay. Den sammenhæng kan imidlertidig ikke bekræftes.

Clearhaus har efter artiklens udgivelse oplyst til TechSavvy.media, at de ikke har oplevet kundenedgang.

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.