Narkotikahandel, trafficking, røveri og våbenhandel. De kriminelle aktiviteter skaber store, sorte pengestrømme, der skal vaskes hvide. Digital AML vil gøre den proces sværere for bagmændene ved at hjælpe eksponerede brancher med at leve op til hvidvaskningslovgivningen.

Medlemmer af den herskende klasse fra Aserbajdsjan brugte Danske Bank til at gøre sorte penge hvide. Russere brugte svenske Nordea og Handelsbanken til at sende rubler ud af landet. Og også norske DNB bliver kritiseret for deres indsats imod hvidvaskning.

Finansielle institutter verden over har – med god grund – fokus på anti-hvidvaskningsindsatser. Ifølge FN’s afdeling for narkotika og kriminalitet udgør hvidvaskning mellem to og fem procent af vestlige landes bruttonationalprodukt.

De store beløb kan dog blive endnu større, hvis man måler på antallet af underretninger, som danske banker har lavet til Hvidvasksekretariatet, der hører under Særlig Økonomisk og International Kriminalitet. I 2013 foretog danske banker 5.166 underretninger, og på bare tre år er det tal mere end tredoblet til 18.669 i 2016.

Den tendens vil det nye danske fintech-startup Digital AML være med til at vende – på tværs af brancher. Deres kommende værktøjskasse hjælper virksomheder med at leve op til hvidvaskningslovgivningen – også virksomheder, der ikke tidligere har været opmærksomme på, at de ligger under lovgivningen.

“Jeg lavede markedsresearch og fandt frem til, at selvom der kun er 71 danske banker, så er der op imod 15.000 virksomheder i Danmark, som er underlagt hvidvasklovgivningen. Så stort et forretningspotentiale lægger man ikke bare lige fra sig,” siger Søren Stenderup.

”Vi kan se, at der er virksomhedstyper, hvor der ikke er en kulturel forståelse for at de skal overholde regulativer for at komme hvidvaskning til livs – og så sker der ikke noget. Generelt er brancherne kendetegnet af ordentlige mennesker. Så det er ikke fordi, man ikke vil følge loven – man får det bare ikke gjort i hverdagen,” siger Søren Stenderup, medstifter af Digital AML.

Mange andre end bankerne skal sikres mod hvidvask

Stigningen i hvidvask har betydet et større politisk pres på brancher som advokater, banker, ejendomsmæglere og revisorer. Derfor er der løbende blevet indført nye krav til denne typer af virksomheder.

Søren Stenderup oplevede netop de krav på egen krop, da han sammen med sin co-founder Søren Brinkmann skulle sikre, at deres crowdfunding-startup Crowdinvest levede op til hvidvaskningslovgivningen.

I den proces blev det tydeligt for ham, at bankerne kun udgør en lille andel af de virksomheder, der er underlagt hvidvaskningslovgivningen. Og hvis han og medstifteren – med en henholdsvis økonomisk og juridisk baggrund – følte sig overvældet af kravene mod hvidvask, ville der formentlig være mange andre, der også gjorde.

“Jeg lavede markedsresearch og fandt frem til, at selvom der kun er 71 danske banker, så er der op imod 15.000 virksomheder i Danmark, som er underlagt hvidvasklovgivningen. Så stort et forretningspotentiale lægger man ikke bare lige fra sig,” siger Søren Stenderup.

En underkendt hygiejnefaktor

I stil med reglerne for hygiejne i et køkken eller arbejdsmiljø på en byggeplads, handler hvidvaskningsloven om at vurdere risici og sætte processer op, der tager hånd om dem. Hvis en ejendomsægler sælger et parcelhus til en lønmodtager er risikoen ikke så stor, men hvilke forholdsregler skal tages, hvis køberen er et holdingselskab fra Cayman Islands?

Det digitale værktøj, der skal hjælpe ejendomsmægleren med at tage sine forholdsregler, er Digital AML i gang med at udvikle. Et værktøj der dels hjælper virksomhedskunderne med at risikovurdere sig selv og hvilke processer de skal indføre for at sikre sig mod hvidvask. Dels hjælper dem med løbende at risikovurdere egne kunder.

“Det at overholde hvidvaskningslovgivningen er ikke noget, man får flere kunder af. Men det er noget, der skal gøres. Det er svært at være helt i tråd med lovgivningen, for den ændrer sig løbende. Samtidig skal der skal indhentes en stor mængde data omkring kunderne, der skal arkiveres i minimum fem år, og man skal løbende overvåge sit kundeforhold. Så hvis man ikke har en digital løsning, så er det en uoverskuelig opgave,” siger Søren Stenderup.

Med lov skal tech bygges

Ifølge Søren Stenderup er Digital AML det første af sin slags på markedet, der leverer en komplet pakke, som med digitale værktøjer kan servicere hele virksomheders behov for at sikre sig mod hvidvask. Samtidig har deres tilgang været markant anderledes end eksisterende løsninger.

“Vi har haft en juridisk tilgang, hvor vi har taget udgangspunkt i lovteksten. Andre har først og fremmest taget udgangspunkt i teknologiske løsninger,” siger Søren Stenderup.

Han mener, at fokus på teknologisk kompetencer fremfor juridisk behov indebærer visse faldgruber, som Digital AML ikke er faldet i.

“Hvis man har en teknologisk hammer, så løses alle problemer med digitale søm. I stedet har vi taget udgangspunkt i at noget skulle samles. Om der så skal bruges søm eller skruer, hammer eller skruemaskine, har vi fundet ud af løbende. Vi har alle værktøjer i vores løsning.”

Den nye løsning er i øjeblikket i beta, men de to stiftere regner med at have et produkt klar til markedet i andet kvartal i 2018.

Et år, der på mange måder tegner til at blive året, hvor fintech startups sætter fokus på finansielt bedrag, som også var et af hovedpunkterne under det netop overståede Nordic Fraud Summit.