Fintech-virksomheder har en unik mulighed for at rette kapital mod bæredygtighed. Men hvornår er en investering bæredygtig?

På MakeImpancts kontor i København NV er alle FN’s 17 Verdensmål puttet i glas og ramme og hængt op ved kontorets indgang. Godt nok er nogle af de farverige ikoner faldet ned, men det ændrer ikke på, at Verdensmålene fungerer som en konstant reminder om, hvad MakeImpact brænder for.

MakeImpact er et investeringsfællesskab målrettet unge, som interesserer sig for bæredygtighed. Via videoer, podcasts og artikler krydret med emojis, gifs og memes formidler MakeImpact viden om alt fra investeringsverdenens ABC til, hvad ESG betyder.

På baggrund af de 17 Verdensmål tilbyder MakeImpact også at matche brugeren med de virksomheder, som offentligt har tilkendegivet, at de støtter bestemte mål. CEO og medstifter af MakeImpact, Varan Pathmanathan, er dog meget bevidst om ikke at fortælle brugerne, hvilke virksomheder de skal eller ikke skal investere i.

“Vi skal ikke skal være eksperter forstået på den måde, at vi ikke skal fortælle brugerne, hvad der er bæredygtigt, og hvad der ikke er. Det skal de nok selv finde ud af. Det, de til gengæld gerne vil have, er adgang til uddannelse og overblik. Derfor giver vi brugerne mulighed for at komme i gang med at træffe beslutninger om deres investeringer,” siger Varan Pathmanathan.

Det er ikke tilfældigt, at det lige er FN’s Verdensmål, MakeImpact bruger som målestok for, hvilke virksomheder brugerne kunne finde interessante. Med globale mål som at udrydde sult, stoppe klimaforandringerne og skabe mere lighed mellem kønnene kan de fleste spejle sig i målene.

“Problemet er, at investeringsverdenen ikke har været tilgængelig for den almindelige borger. Derfor er vi nødt til at skabe et sprog, som man uden at være garvet investor kan forstå. Vi bruger derfor Verdensmålene som en ledestjerne, og på den måde kan vi begynde at kombinere målene med investering ud fra en værdibaseret tilgang,” siger Varan Pathmanathan.

Brugen af FN’s Verdensmål som en målestok for, om en virksomhed er bæredygtig, er dog ikke uden udfordringer. Varan Pathmanathan er bevidst om, at virksomheder kan lave SDG-banko, som han kalder det, og altså tilkendegive at de støtter op om alle 17 mål.

Uperfekt data

FN vurderer, at det vil kræve i omegnen af 4.000-6.000 mia. euros at nå i mål med de 17 Verdensmål. Ressourcer fra den offentlige sektor og filantropiske aktører er derfor ikke nok. Der skal også mobiliseres kapital fra den private sektor og institutionelle spillere, og det er her, den finansielle sektor for alvor kan gøre en forskel.

Når den ene undersøgelse efter den anden samtidig konkluderer, at interessen for at investere bæredygtigt er stigende, er det nemt at komme til den konklusion, at problemet burde være løst. Men sådan ser virkeligheden ikke helt ud.

Investorer, professionelle som nybegyndere, står over for den udfordring, at de skal finde ud af, præcis hvor bæredygtig en “grøn” virksomhed er, og ikke mindst hvordan det vejes og måles.

Niels Fibæk, CEO og medstifter af Matter, opsummerer udfordringen sådan her: Som investor er der en lang række af frameworks, guidelines og best practices omhandlende bæredytighed, man skal forholde sig til, inden man kan vurdere, om en virksomhed er bæredygtig.

En løsning på det kan være at købe sig til data hos forskellige dataleverandører, men det medfører nye problemer. Dataleverandørernes ratings giver ikke svar på, om en virksomhed lever op til lokale rammebetingelser, metoden bag ratingen kan være svær at gennemskue, og så kan den samme virksomhed få vidt forskellige ratings alt efter dataleverandør.

“Vi arbejder ud fra et uperfekt datagrundlag. Men der bliver samtidig mere og mere data tilgængelig fra troværdige kilder som NGO’er, civilsamfundet og internationale organisationer, og det nyder vi godt af,” siger Niels Fibæk.

Matter leverer nemlig data om bæredygtighed på en lang række af børsnoterede virksomheder, så når der bliver mere data tilgængelig, bliver det til dels også nemmere at vurdere, om en virksomhed er bæredygtig.

Data giver et helhedsindtryk

Hemonto er en af de fintech-virksomheder, der gør brug af Matters data. Hemonto er ikke en kapitalforvalter, snarere en finansiel vagthund, der holder øje med, at deres kunders investeringer bliver forvaltet ordentligt og efter aftale med kunden.

I alt overvåger Hemonto 300 mia. kroner som er investeret hos en lang række af forskellige banker og kapitalforvaltere. Kunderne tæller både kommuner, fagforeninger og NGO’er, fortæller Ken Gamskjær, CEO og Partner i Hemonto.

“Qua vores kundesegment begyndte vi allerede for flere år tilbage at kigge på, hvordan de forskellige kapitalforvaltere klarer sig på afkast, omkostninger og risici. Men vi vil gerne bidrage med endnu mere viden, så derfor begyndte vi også at kigge på, hvordan de klarer sig på bæredygtighed,” siger Ken Gamskjær.

Derfor indledte Hemonto og Matter i 2019 et samarbejde. I praksis betyder det, at Hemonto – på tværs af kapitalforvaltere og type af aktiv – indsamler navnene på de virksomheder, en kunde har investeret i. Derefter indsendes listen til Matter, som udarbejder en rapport. Har en NGO eksempelvis flaget en bestemt virksomhed, fordi de handler med våben, får Hemonto det at vide.

Der er også mulighed for at holde investeringens CO2-aftryk op mod et specifikt benchmark, eller sammenligne to kapitalforvaltere på deres CO2-aftryk.

“Vi sikrer datagrundlaget og Matter supplerer med bæredygtighedsmetrikkerne. På den måde får kunden et helhedsindtryk af deres investering og kan agere derefter,” siger Ken Gamskjær.

---

Bæredygtighed er rykket ind i fintech-virksomhedernes forretning

Der findes en lang række af danske fintech-virksomheder, som gør sit for at skabe opmærksomhed omkring bæredygtighed og grønne investeringer – og dermed kanalisere pengestrømmen den vej. For mange virksomheder er bæredygtighed altså blevet kernen i forretningen.

Både DoLand og Gaia screener og udvælger bæredygtige investeringsfonde, som de investerer deres brugeres penge i. Valified har udviklet et redskab, der gør det nemt for virksomheder at rapportere, måle og forbedre sin grønne omstilling.

Derudover findes der et hav af virksomheder, hvis kerneforretning ikke omhandler bæredygtighed, men som på den ene eller anden måde har koblet et bæredygtigt aspekt på deres virksomhed.

Det gælder eksempelvis udfordrerbanken Lunar, som tilbyder sine kunder at donere penge til at fjerne plastik fra havet, når de bruger deres kort, mens blockchain-virksomheden Chainalysis bistår de amerikanske myndigheder i efterforskningen af sager omhandlende krænkelsesbilleder af børn på internettet.

---

Grøn data som gamechanger

På trods af at “grøn data” stadig er en relativ ny ting, er det allerede nu en gamechanger for virksomheder som Hemonto, der har kastet sig ud i at inkorporere det i forretningen.

“Vi har en vision om at skabe gennemsigtighed, og det dækker over langt mere end blot afkast og omkostninger. Så det, at vi kan skabe transparens på andre punkter, eksempelvis bæredygtighed, er meget motiverende, fordi vi kan være en frontrunner på området og samtidig skubbe til en dagsorden,” siger Ken Gamskjær.

Og netop fordi der stadig er lang vej til målstregen, når det eksempelvis kommer til at indfri FN’s 17 Verdensmål, er der et stort behov for at uddanne professionelle investorer i bæredygtighed, mener mener Niels Fibæk.

“Der er i høj grad også et uddannelsesspor og en kompetenceopbygning i gang hos mange af de forskellige professionelle investorer, som sidder rundt omkring i finanssektoren. Og det handler i høj grad også om mindset,” siger Niels Fibæk, og fortsætter:

“De seneste år er det sket et skred i vores tolerance og accept af, hvad der er i vores investeringsporteføljer. Det handler både om risiko i forhold til at sørge for, at når den næste Volkswagen-sag springer i luften, så sidder vi ikke med aktier i selskabet. Og så er der også rigtig mange som tror på, at der er gode afkast at hente.”

Der er altså noget der kunne tyde på, at den grønne data kommer til at spille en afgørende rolle i at allokere kapital mod bæredygtige målsætninger – og at det ikke nødvendigvis skal koste investorerne kassen at gøre det.