Asger Trier Bing i samtale med nogle af fremtidens kunder for M-Paygs energiløsning.
Asger Trier Bing i samtale med nogle af fremtidens kunder for M-Paygs energiløsning.

Sammensmeltningen af teknologi og den finansielle verden handler ikke længere kun om at forbedre bankoplevelsen. Et nyt kuld af fintech-startups bruger teknologierne til at gøre fremtiden lysere i udviklingslande.

Read the article in English here.

Mange afrikanske økonomier vokser massivt. En Maasai i det sydlige Kenya kan pludselig blive mikroentreprenør, som sælger opladning af mobiltelefoner, klipper hår med en elektrisk trimmer eller syer og stryger tøj for andre. Men det kræver strøm.

På verdensplan er det stadig en luksus, som 1,1 milliarder mennesker ifølge Verdensbanken ikke har adgang til. Det vil det danske startup M-Payg lave om på. Derfor har virksomheden udviklet en IoT-enhed og en leasingmodel for solceller og batterier, som er tilgængelig for lavindkomst-husholdninger.

”Afrika er et af de største markeder, der bliver bygget over de næste 10 år. Det kæmpestore behov for elektricitet i Afrika giver både mulighed for kommerciel succes, men også for, at man kan gøre en forskel,” siger Asger Trier Bing, CEO og stifter af M-Payg.

Virksomheden har testet forskellige typer installationer i lande som Tanzania, Kenya og Uganda, og efter to års udvikling har M-Payg netop landet deres første store ordre på 10.000 af deres ’solar home-systemer’.

Et solar home-system består af et solpanel, et batteri og en IoT-løsning, som styrer og monitorerer adgangen til strømmen. Løsningen bliver leveret med lamper og mobiloplader, mens der kan tilkøbes radio, TV og ventilator til pakken.

M-Payg er ikke alene om at ville skabe en forretning ved at gøre en forskel. De er en del af et nyt kuld fintech-startups, der er drevet af en mission, som går ud på at accelerere udvikling i udviklingslande ved hjælp af nye finansielle teknologier og forretningsmodeller.

NGO’er og startups skal samarbejde

Et nyt partnerskab mellem Copenhagen Fintech og den humanitære organisation Care Danmark, som arbejder for social og økonomisk udvikling i udviklingslandene, skal hjælpe de startups, der er drevet af at skabe en forretning med et socialt formål. Planen er, at innovative tech-løsninger skal være med til at løse nogle af udviklingslandenes mest stædige problemer.

”Med de nye forretningsmodeller og løsninger, der skalerer rigtig godt, er der mulighed for at få flere med på udviklingen. Jeg forestiller mig, at startups er mere agile og risikovillige, og derfor hurtigere kan teste projekter end større virksomheder, som har tradition for at arbejde sammen med NGO’er. Samtidig kan NGO’en noget andet end startuppet, så hvis man designer partnerskaberne rigtigt, kan man både gå bredt og dybt med de teknologiske løsninger,” siger Marianne Haahr, der er co-founder af Nordic Impact Investment Network og har arbejdet med impact-området i en årrække.

Læs også: Penstable: Pension med impact

Startups som Unumed, Penstable og HiveOnline har allerede gjort deres indtog på det afrikanske marked, og Marianne Haahr forudser, at der i fremtiden kun vil komme flere formålsdrevne startups.

Pragmatik er vigtigere end cutting edge-teknologier

Nogle af de hurtigst voksende økonomier i verden finder man i Afrika, og den teknologiske udvikling følger i takt med den økonomiske vækst. Men fordi udgangspunktet er relativt lavt i forhold til den vestlige verden, kan kendte teknologier i nye sammensætninger stadig løfte livsvilkårene markant for millioner af mennesker.

Generelt vækster udviklingslandene hurtigere end avancerede økonomier, og 3 af de 9 hurtigstvoksende i 2017 var afrikanske lande.

For bare få år siden kunne M-Paygs leasing-model ikke lade sig gøre. Men dels er prisen på solceller og batterier faldet markant, og dels har M-Payg udviklet en IoT-enhed, som sikrer, at deres solar home-systemerne kun virker, når afdragene på anlægget er betalt. Enheden snakker sammen med de store, afrikanske teleselskabers udgaver af MobilePay – eksempelvis M-Pesa i Tanzania og Kenya – og kan bruges med billige featurephones, der adskiller sig fra smartphones ved kun at indeholde de mest basale specifikationer.

”Vi er meget pragmatiske omkring vores løsning, så vi vælger den teknologi, der passer bedst til at levere bæredygtig energi på betingelser, hvor husholdninger med lav indkomst kan være med. Betalingen er bare et værktøj, så på det område er vi lidt agnostiske. Vi spørger os selv, hvad der er det mest bekvemme for en Maasai i Kenya – og så betyder det ikke så meget, om det er Nets, M-Peas eller WhatsApp, der leverer løsningen,” forklarer Asger Trier Bing fra M-Payg.

Home Solar-systemet fremvises i Malawi.

Det er altså ikke målet at bruge cutting edge-teknologier. Det handler om at finde fungerende løsninger og forbinde dem på en ny og intelligent måde, så forbrugerne i de afrikanske vækstøkonomier har råd til dem.

Selvom blockchain-teknologien kommer med store løfter om at forbedre processer, forhindre korruption og bygge nye investeringsplatforme, kan mere pragmatiske og afprøvede løsninger allerede nu tilbyde teknologiske kvantespring, mener Marianne Haahr.

”Vi skal eksperimentere så meget som muligt med blockchain, fordi det kan meget mere, end de løsninger vi har nu – det kan være transformerende. Men her og nu skal vi bruge de løsninger, der allerede virker – som M-Pesa til sms-betalinger – for de løsninger skalerer oftest hurtigere,” siger hun.

Internet er livsnerven: Nyt fundament i behovspyramiden

Den infrastruktur, der er etableret til internet og mobilbetalinger i det østlige Afrika det seneste årti, er altså årsagen til, at M-Payg er på vej til at etablere en forretning. Derfor er det særligt vigtigt at få fattigere lande med på den udvikling.

”Du kan godt lægge internettet nederst i Maslows behovspyramide nu. Det er blevet et basalt behov, som man kan bygge adgang til uddannelse, strøm og en eller anden form for finansielt system ovenpå. Men kun 30 procent af Afrikas befolkning har adgang til internet, så det kræver løsninger, der giver alle adgang til internet. Når de har det, vil vi se kvantespring på mange områder, ligesom det sker med energi i øjeblikket,” mener Marianne Haahr.

Med andre ord har det spæde mobilbetalingssystem gjort det muligt for M-Payg at gøre bæredygtig energi til en forretning – energi som gør det muligt for Maasaier at blive mikroentreprenører. Og det er den udvikling, som Marianne Haahr håber, at et tættere samarbejde mellem fintechs og NGO’er kan udbrede til hele kontinentet.

Startups kan sætte udviklingen i gang

M-Payg arbejder allerede med en række NGO’er i de fattigste og mest utilgængelige dele af Afrika. I samarbejde med Folkekirkens Nødhjælp leverer de energi til Afrikas største flygtningelejre i Uganda, og de forsøger at nå de 90 procent af befolkningen i Malawi, der er uden strøm, sammen med landets største NGO.

Men når M-Payg bevæger sig ind på det afrikanske marked, så skal det gerne blive en god forretning. Ifølge stifteren er det nemlig et bedre udgangspunkt for at skabe varige forandringer, end en organisation baseret på donationer.

”Vi adskiller ikke kommerciel bæredygtighed fra at have en impact forretning. Kan vi levere energi billigere end lampeolie, og samtidig lave en forretning, der kan fungere langsigtet for os – så er det bedre. Vi leverer på kommercielle vilkår, og det giver et mere ligeværdigt forhold til kunden,” mener han.

Læs også: M-Payg wins Impact Startup Award

Derfor fokuserer virksomheden primært på markederne i Østafrika, hvor der både er behov for strøm og gode forudsætninger for at skabe en bæredygtig forretning.

”Det er svært for vores systemer at operere i de allerfattigste områder – man kan ikke sælge paneler til nogen, der ikke har et hus. Vi vil levere en langsigtet service, som kunderne kan stole på. Derfor fungerer det ikke med donationer, der pludselig kan forsvinde – vi har brug for en omsætning,” siger Asger Trier Bing.

Asger Trier Bing (til højre) og medstifter David Dizon sammen med deres batteri.
Asger Trier Bing (til højre) og medstifter David Dizon arbejder på IoT-løsningen til deres batteri.

Det betyder, at de udsatte områders teknologiske udvikling er ramt af et hønen-og-ægget-problem, mener Marianne Haahr: Når infrastrukturen kommer skaber den forretning, men det er svært at lave forretning på at etablere infrastrukturen i første omgang.

”I dele af Vestafrika – som vi ser det i Chad og Mali – er der ikke meget udvikling at spore. En af årsagerne er, at der ikke er banker og betalingsløsninger, og de ser ikke ud til at komme derud i den nærmeste fremtid. De områder savner de her fantastiske missionsdrevne virksomheder som M-Pesa, som ikke kommer fordi risikoen er for høj og markederne for komplekse,” siger hun.

Derfor håber hun, at fintechs og NGO’er de kommende år vil finde endnu tættere sammen. Med de rigtige modeller kan det nemlig være med til at få ny teknologi ud i de fattigste lande – og det kan få snebolden til at rulle.

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here