Ida Tin fortæller om Clue til åbningen af Internet Week Denmark.
Ida Tin fortæller om Clue til åbningen af Internet Week Denmark. Foto: Moment Studie og Internet Week Denmark

Financial Times har netop offentliggjort sin liste over Europas 100 digitale champions, som indenfor fem kategorier skubber Europas vækst fremad.

Den internationale erhvervsavis Financial Times har netop offentliggjort sin liste med de 100 kvinder, mænd og projekter, der gennem digital transformation er med til at skubbe Europas vækst fremad.

De 100 helte er fordelt på kategorierne Leading individuals, Corporate digital transformations, New technologies and business models, Technology training og Using technology for social challenges, og med på listen er fem danskere i fire forskellige kategorier.

Som én af de tre fremhævede i kategorien “Leading Individuals” er danske Ida Tin, der i 2013 stiftede fertilitets-tracking appen Clue, og siden har rejst 220 millioner til startuppet med base i Berlin. Og hun sigter efter, at Clue skal blive den foretrukne kvinde-health app i verden, skriver Financial Times.

Læs også: Danske Ida Tin har rejst 220 millioner til sit tyske startup

“Jeg tror, at vi i fremtiden vil have female technology der hjælper med at aflæse præcis hvad der sker inde i vores kroppe. Vi kan eje det og have mere kontrol til at leve vores liv på den bedste måde. Alle kvinder over kloden kloden der har en telefon kan få glæde af vores teknologi, der hjælper der med at forstå female health,” siger hun til Financial Times.

Virksomheder og projekter i yderligere tre kategorier

Mens Ide Tin er blandt de fremhævede i den individuelle kategori, pryder danske Janus Friis toppen af “New technologies and business models” med det estiske startup Starship Technologies, der laver selvkørende pakkeroboter, som han er medstifter af.

Længere nede på de forskellige lister findes yderligere tre danske repræsentanter.

I “Corporate digital transformations” er det over 100 år gamle medicinalvirksomhed Leo Pharma, der fremhæves for at have bygget et innovations lab for at skabe ehealth-apps.

Tradeshift, der tidligere på året blev danmarks første fintech-unicorn, har med sin web-baserede platform til valuechain og invoicing der blandt andet er bygget på blockchain fået en plads i kategorien “New technologies and business models.” payments to suppliers.

Den sidste danske kandidat på listen er Startupbootcamp, der blev stiftet i København men har hovedkvarter i London i dag. Startupbootcamp er med i “Technology training”-kategorien, fordi virksomheden har accelereret mere end 600 startups over hele kloden.

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.