You've found us in English! The English version of TechSavvy.media is currently only available in a beta version. This means, among other things, that the majority of articles are machine translated. We hope you'll still want to stick around a little longer

Flextribe firedobler omsætningen og lander millioninvestering

CEO i Flextribe, Line Skafte Wilkens, og investor i virksomheden, Lars Thuesen.

Rekrutteringsplatformen Flextribe har landet en ny millioninvestering. Det sker på baggrund af en firedoling af virksomhedens omsætning inden for de sidste syv måneder.

Rekrutteringsplatformen Flextribe har landet en ny millioninvestering. Det sker på baggrund af en firedoling af virksomhedens omsætning inden for de sidste syv måneder.

Det går stærkt hos Flextribe.

Mens andre virksomheder led under coronakrisen, formåede Flextribe at lokke flere specialister og kunder til platformen, som matcher freelancespecialister inden for it, tech og management med virksomheder.

I december 2020 fik virksomheden ny direktør i form af Line Skafte Wilkens, som har en baggrund inden for it-udvikling i både Danmark og udlandet. Med Line Skafte Wilkens for enden af bordet formåede virksomheden at firedoble omsætningen, og Flextribe har i dag mere end 400 specialister og 150 virksomheder tilknyttet efter kun 2,5 år i markedet.

Oven i hatten har Flextribe også landet en ny millioninvestering.

Lars Thuesen, ejer af Basisbank, er én af hovedinvestorerne i Flextribe via Sato Holding.

”Platformen adresserer en af de største udfordringer på vor tids arbejdsmarked; det voksende 3. arbejdsmarked. Flere og flere dygtige hoveder vælger at arbejde som konsulenter i virksomheder på projektbasis fremfor at blive fastansat. Virksomhederne må tilpasse sig, og så får de brug for de rigtige værktøjer,” siger Lars Thuesen.

Den nye investering kommer mindre end et år efter at Flextribe rejste 3,1 mio. kroner i en investeringsrunde i august 2020.

Nye features på bedding

Flextribe fungerer ikke kun som en matchmaking-platform mellem freelancere og virksomheder. Flextribe tilbyder også sine kunder et styringsredskab, som hjælper virksomhederne med at holde snor i de mange forskellige ansættelser.

Dermed satser fjerner Flextribe også en del af den byrde, der er forbundet med at indkøre nye medarbejdere i virksomheden, som blandt andet kan indebære at holde styr på ansættelseskontrakter og alt hvad der følger med af fakturaer og pension.

Læs også: Stiftere af Plenti og E-conomic investerer i matchmaking-platform for it-konsulenter

”Alle kan vinde på det fleksible arbejdsmarked, både virksomheder og konsulenter. Men vi er nødt til at gøre processen nemmere for virksomhederne og samtidig sikre klare vilkår for vores konsulenter,” siger Line Skafte Wilkens og fortsætter:

”Investorernes opbakning giver os mulighed for at fintune vores eksisterende platform og sætte tempoet op for de nye features, vi har i pipelinen. Det bliver sjovt.”

Gratis magasin:
Få "The Danish Startup Bible 2024" i indbakken!

Samt de seneste nyheder og største historier om tech og startups direkte i indbakken hver torsdag!

Vi spammer ikke! Læs vores privatlivspolitik hvis du vil vide mere.

FLERE FRA COMMUNITY