Fødevaregigant indgår samarbejde med dansk DTU-startup

Stifterne af Tempty Foods: Ana Pejic, Cecilie Engvang Lund og Martina Lokajova.
Britiske Marlow Ingredients har indgået et banebrydende partnerskab med det danske fødevarestartup Tempty Foods, der nu vil sætte turbo på væksten.

Det danske fødevarestartup Tempty Foods med rødder i DTU bliver den første producent Marlows mycoprotein. Tempty Foods bliver dermed den første danske virksomhed til at lancere mycroproteinbaserede produkter, oplyser de to selskaber i en pressemeddelelse.

Læs også: Ugens Startup: Under lockdown opfandt DTU-virksomhed en ny fødevare, der kan revolutionere klimakampen

Marlows mycoprotein har et naturligt højt proteinindhold og bruger 90 % mindre jord og vand og producerer 98 % mindre CO2 end tilsvarende oksekødsprodukter. Og ifølge medstifter af Tempty Foods, vil det give startuppet endnu flere muligheder i fremtiden.

“Brugen af Marlow mycoprotein i vores produkter vil give os et bæredygtigt og konkurrencemæssigt forspring. Det vil også give os mulighed for at fortsætte med at skabe næste generations alternativer, der fokuserer på vores kerneværdier, smag og ernæring i stedet for at efterligne kød,” forklarer iværksætteren.

Vil øge væksten

Tempty Foods har med deres kødalternativ baseret på svampe primært fokuseret på den danske foodservicesektor. Samarbejdet med Marlow Ingredients vil hjælpe Tempty Foods med at accelerere væksten og ekspandere til nye kanaler og markeder.

Og den udsigt bringer glæde hos den britiske fødevaregigant.

“Vi er glade for, at Tempty Foods er den første af, hvad vi tror vil være mange føde- og drikkevareproducenter, der ser det enorme potentiale i mycoprotein og dets mange bæredygtige og ernæringsmæssige fordele” siger Marlow Ingredients Tom Lindley, Head of Strategy and Marketing hos Marlow Ingredients.

Tilmeld dig vores ugentlige nyhedsbrev

...så får du de seneste nyheder og største historier om tech og startups lige i indbakken!

Vi spammer ikke! Læs vores privatlivspolitik hvis du vil vide mere.

FLERE FRA COMMUNITY