Folkeskoleelever skal have teknologiforståelse som en del af deres uddannelse. Et 3-årigt prøveprojekt er søsat, men hvordan, det skal se ud i praksis, er endnu ikke sikkert. En maker fra Vejle, som har været med til at udforme prøveprojektet, giver her sit bud på, hvad teknologiforståelsen skal kunne.

Skrivebordet i det gamle bomuldsspinderi i Vejle roder. Men det er ikke på funktionær-måden, hvor stakke af papirer fylder fladerne. I stedet markerer et hav af ledninger, mikrocontrollere og 3d-printet plast i forskellige farver, at det er makeren Peter Dahls plads.

Til daglig arbejder han som leder af FabLab Spinderihallerne, hvor han hjælper skoler med at implementere makerspaces og digitale fabrikationsmodeller i undervisningen. Samtidig er han en del af den gruppe på 20 nationale eksperter, der skal finde ud af, hvordan teknologiforståelse kan blive en del af undervisningen i folkeskolen.

“Det er et helt nyt fag og en ny faglighed, som der arbejdes en del på skal implementeres i folkeskolen. Men det er ikke ligetil, og i hvilken grad det bliver implementeret skal besluttes politisk. Men lige nu testes det på 46 skoler rundt omkring i Danmark,” fortæller han.

De 46 skoler har fået teknologiforståelse som et selvstændigt fag i et treårigt forsøg, hvor eleverne i nogle timer om ugen skifter matematik og dansk ud med læren om at forstå, skabe og handle i et digitaliseret samfund.

Samtidig med at teknologiforståelsen tænkes som et selvstændig fag, arbejdes teknologiforståelse ind i de eksisterende fag, og her har Peter Dahl givet sit bud til faget ’håndværk og design’.

”Vi er nødt til at tage fat i de her nye teknologiske fabrikationsmetoder, og give vores fremtidige generationer den kritiske nysgerrighed, der skal til, for at kunne navigere i et moderne samfund. Der er gode fritidstilbud nu – Coding Pirates, DigiPipi og makerspaces – men jeg tror ikke, det er nok. Vi er nødt til at give eleverne en læring i skolen, så alle bliver eksponeret for det,” siger Peter Dahl.

Peter Dahl, leder af fablabi spinderihallerne
Peter Dahl, leder af FabLab i Spinderihallerne. Foto: Jonas Normann.

En integreret og obligatorisk del af undervisningen

I faget teknologiforståelse skal eleverne udvikle faglige kompetencer og opnå færdigheder og viden, så de kan deltage i udvikling af digitale artefakter og forstå deres betydning.

Sådan lyder formålsbeskrivelsen til det nye prøvefag, som blev sat i søen fra årsskiftet. Målet med forsøget er ifølge undervisningsminister Merete Riisager, at teknologiforståelse skal blive en integreret og obligatorisk del af undervisningen på landets folkeskoler.

“Vi har brug for at indføre teknologiforståelse i folkeskolen. Forsøget skal give os konkrete erfaringer med, hvordan elever i folkeskolen kan lære at forstå og skabe med teknologi – og kunne forholde sig til, hvordan teknologi påvirker deres hverdag og samfundet generelt. Det er et stort og omfattende arbejde at afprøve denne helt nye faglighed i folkeskolen,” sagde Merete Riisager, da hun i slutningen af marts besøgte Østervangskolen i Hadsten, for at se undervisningen i praksis.

Foto: Jonas Normann.

Ikke bare et håndværksfag

Teknologi er i dag en lukket, sort boks for mange, og for Peter Dahl handler teknologiforståelsen i bund og grund om at åbne op for den boks. Eleverne skal ikke bare bliver forbrugere af teknologi – men også medskabere af den.

“Eleverne skal lære at begå sig i et mere og mere digitalt samfund. De skal kunne tage stilling til den massive teknologiske udvikling, vi står overfor. Børnene skal både være i stand til at håndtere nye værktøjer, men de skal også igennem en digital myndiggørelse, der giver dem en forståelse for det meget algoritmestyrede univers, de befinder sig i med sociale medier, likes og indkøb på nettet,” siger Peter Dahl.

Foto: Jonas Normann .

Første skridt er at udsætte alle eleverne for de nye teknologier – og ikke kun de elever, som med en naturlig nysgerrighed opsøger teknologierne i makerspaces udenfor skoletiden.

Men teknologiforståelsen kommer ikke alene af, at eleverne lære at 3D-printe eller at kode. Det handler i lige så høj grad om at tage eleverne med igennem designprocesser, hvor de kan lære og fejle sig frem til, hvordan teknologien kan løse konkrete problemer – og hvordan den påvirker samfundet.

“I min verden er skræmmescenariet 27 børn foran en computer, der sidder og følger nogle punkter. De skal selvfølgelig have fabrikationsmaskiner og kodning med, men jeg tror, at vores eksperimenterende tilgang til teknologi kan fange nogle børn, og gøre dem kritisk nysgerrige overfor teknologien,” siger han.

Med skabertrangen følger ekstra uddannelse

I mange danske folkeskoler har stiksaven og symaskinen allerede fået selskab af en laserskærer og en broderimaskine, der kan gøre digitale vektorfiler til noget håndgribeligt.

”Jeg tror jo på, at der iboende i mennesker er en skabertrang. Men det kræver en dybere forståelse, hvis nye teknologier ikke bare skal blive en ny sjov maskine, men et værktøj til en udvidet læring,” siger Peter Dahl.

Foto: Jonas Normann.

Han bakkes op af forskere på området, der kalder teknologiforståelsen for både ambitiøs, vigtigt og rettidig. Men eksperterne mener også, at det kommer til at kræve et langt sejt træk at rodfæste teknologiforståelsen – det løses ikke bare ved at kaste iPads og 3D-printere ud over skolesystemet.

”Fordi man har et fablab på skolen, er det ikke ensbetydende med, at man er lykkedes med at skabe teknologiforståelse. Der skal mere til, hvis næste generation skal være kritisk nysgerrige overfor teknologi. Det kræver blandt andet efteruddannelse af de lærere, der underviser, men også en ny uddannelse til de lærere, der kommer fra seminarierne. Så teknologiforståelse er ikke en lille ting, der kommer fra den ene dag til den anden – men en meget, meget vigtig ting,” siger Peter Dahl.