Fooducer indgår samarbejdsaftale med FødevareDanmark

@jakob

Fødevare-startuppet Fooducer vil øge antallet af medlemmer af det digitale fødevarefællesskab gennem partnerskab med FødevareDanmark. 

Fooducer vil reducere administrative byrder for fødevareproducenter og indkøbere, så de kan handle sammen på overskuelig vis.

Det benytter 1.200 danske virksomheder, der både tæller små og store grossister, indkøber samt producenter og leverandører af fødevarer sig af. Nu får FødevareDanmarks 700 medlemmer mulighed for at opnå økonomiske fordele med direkte adgang til Fooducers eget produkt-system og store fødevarenetværk.

Gensidig værdiskabelse

Nærmere bestemt så har medlemmer af paraplyorganisationen mulighed for at melde sig ind i det digitale fødevarefællesskab til halv pris. Det samme har allerede eksisterende brugere på platformen, hvis de melder sig ind i FødevareDanmark.

Partnere ser også positivt på medlemmerne mulighed for at drage nytte af samarbejdet.

“Det giver producenter, grossister, indkøbere og detailbutikker i fødevarebranchen hurtig og direkte adgang til lovpligtige produktdata og til informationer om, hvad der findes af produkter på markedet, deres historier og hvilke afsætningsmuligheder der er for dem,” siger Mads Illum Hansen, Markedschef i FødevareDanmark.

Fooducers direktør, Fie Hansen-Hoeck, ser også gode muligheder for at deres bruger kan få værdi ud af samarbejdet:

”Vi oplever ofte, at vores producenter søger meget specifik viden om f.eks. lovpligtig egenkontrol og fødevaresikkerhed. Derfor er vi glade for, at det nye samarbejde indeholder en direkte og billigere adgang til at kunne trække på FødevareDanmarks ekspertise,” siger Fie Hansen-Hoeck.

Vil hjælpe med digitaliseringen

Fooducers formål er at markedsføre virksomhedernes produkter og omvendt hjælpe indkøbere med at finde frem til de madvarer, de har brug for i deres butikker. Dermed ønsker de at hjælpe de mindre lokale producenter med at omstille deres forretning til digitaliseringen.

Det er ikke det første partnerskab, Fooducer offentliggør i år. I februar i år annoncerede de et partnerskab med Nordisk Center for Lokale Fødevarer, der består af de tre sjællandske kommuner Odsherred, Holbæk og Kalundborg.

 

Tilmeld dig vores ugentlige nyhedsbrev

...så får du de seneste nyheder og største historier om tech og startups lige i indbakken!

Vi spammer ikke! Læs vores privatlivspolitik hvis du vil vide mere.

FLERE FRA COMMUNITY