You've found us in English! The English version of TechSavvy.media is currently only available in a beta version. This means, among other things, that the majority of articles are machine translated. We hope you'll still want to stick around a little longer

Forarget over bankgebyrer: Iværksætter vil spare forbrugere for millioner

Danskerne betaler årligt 500 millioner kroner i skjulte valutatillæg. Det har forarget Ken Villum Klausen, der er CEO i Lunar Way. Nu er app-banken klar med løsning.

Danskerne er glade for udenlandske webshops. Så glade at næsten en tredjedel af os handler via udenlanske webbutikker ind på nettet såsom Amazon. Men mange af os er lykkeligt uvidne om, at vi ved hver eneste transaktion betaler gennemsnitligt 1,8% i et såkaldt valutakurstillæg til de danske banker. Det skriver Lunar Way i en pressemeddelelse.

Det har forarget Ken Villum Klausen, der er CEO i Aarhus startuppet Lunar Way, der nu lancerer eget alternativ til bankernes praksis. Alternativet kalder de for Travel Card.

“Visionen for Travel Card er at gøre op med bankernes stigende gebyrer. Når danskere betaler i udlandet med deres almindelige betalingskort, så bliver de straffet med dyre, skjulte gebyrer. Det er helt unødvendigt. Med Travel Card viser vi nu, hvordan man som finansiel institution kan køre en forretning, uden at straffe forbrugeren hele tiden,” siger Ken Villum Klausen til TechSavvy Media.

Lunar Way er mest kendt for deres no-banking app, der har 12.000 brugere på dansk plan. Det er Nykredit, der står bag bank-delen af Lunar Ways app. Nu har fintech-startuppet altså også lanceret en supplerende funktion og denne gang uden om de etablerede banker.

“Vi har udviklet Travel Card helt uden om den eksisterende danske bankinfrastruktur og dermed undgår vi også de skjulte gebyrer, som de danske banker i øjeblikket pålægger forbrugerne.”

Læs også: Lunar Way-chef: Intet innovativt over vores produkt. Endnu

Skjulte tillæg for 500 millioner

En opgørelse foretaget af Dansk Erhverv viser, at danske forbrugere handler for over 100 milliarder kroner om året via nettet, og af disse går de 30 milliarder til udenlandske webshops. Det er selvfølgelig et problem for danske webshops, men ikke mindst for danske forbrugere, der betaler over 500 millioner kroner i skjulte gebyrer til de danske banker, når de handler på nettet.

Det er muligt, fordi bankerne lægger det såkaldte valutakurstillæg ind i det samlede transaktionsgebyr. For dig som nethandlende betyder det, at du ikke har mulighed for at opdage det ekstra tillæg, fordi det blot er lagt ind i det samlede beløb, webshoppen trækker på din konto.

Lunar Ways Travel Card er dog ikke helt uden gebyrer. Det koster 299 kroner om året at have kortet.

UGENS STARTUP: