This post is also available in: English
Selvom mange stadig betragter det som en krig, samarbejder startups og corporates i stigende grad med hinanden. De små og agile startups drager fordel af de etablerede virksomheders finansiering, ressourcer og kundeadgang, mens corporates ofte har brug for ny teknologi og innovation for at være på forkant med konkurrenter og disruption.
Samarbejdet mellem de to bliver mere og mere populært. Mellem 2013 og 2019 lå den årlige vækst på 32 procent i corporate venture capital (CVC)-investeringer, og tre fjerdedele af Fortune 100-virksomhederne har aktive venture-enheder, ifølge det globale konsulenthus, Mckinsey.
Det ved det danske AI-startup FocalX der har skabt en software, som ved hjælp af kunstig intelligens og computer vision kan lave bilinspektioner. Softwaren kan derfor potentielt erstatte den nuværende manuelle måde at inspicere biler på og samtidig spare op til 83 procent af inspektionstiden væk. Og gennem samarbejde med større virksomheder er løsningen kommet ud i verden.
”De store datasæt vi kan få fra større partnere er helt afgørende for vores machine learning. Samtidig får vi en masse salg og distribution. Så i stedet for at bygge det hele op fra bunden af, kan vi gennem partnerskaber effektivt få vores løsning ud i verden,” forklarer Isabella M. Agdestein, stifter og CEOCEO betyder Chief Executive Officer og er den øverste leder i en virksomhed, ansvarlig for den overordnede strategi og ledelse. CEO’en rapporterer normalt ti... More i FocalX.
Fælles interesser
Startuppet har etableret et samarbejde med Applus Bilsyn, der har bilsynshaller i næsten 80 lande. Med løsningen får den etablerede virksomheds brugere mulighed for selv at inspicere brugtbiler elektronisk for skader. Derefter sender appen en rapport, der inkluderer Applus’ taksering af skaderne. Et samarbejde, der giver mening for begge parter.
Corporate/startup-samarbejde i tal
- Undersøgelse viser, at næsten alle nordiske virksomheder samarbejder eller har samarbejdet med startups (78 pct).
- Mellem 2013 og 2019 lå den årlige vækst på 32 procent i corporate venture capital (CVC)-investeringer,
- Tre fjerdedele af Fortune 100-virksomhederne har aktive venture-enheder
- Mere end 90 procent af virksomhedsledere mener, at det vil skabe mere innovation at etablere samarbejder mellem startups og corporates.
Og den tilgang er FocalX ikke alene om. Størstedelen (61,7%) af unicorn-startups har rejst kapital fra mindst én corporate. For eksempel investerede The Coca-Cola Company i Spotify i den spæde opstartsfase. Samtidig mener mere end 90 procent af virksomhedsledere, at det vil skabe mere innovation at etablere samarbejder mellem startups og corporates.
”Det har primært været et spørgsmål om at identificere virksomheder, der både havde en udfordring, som vi kunne hjælpe med at løse, og som samtidig havde noget, vi kunne drage nytte af. Derfra har det handlet om at finde de gode modeller for samarbejde, der kan skabe merværdi for begge parter,” fortæller Isabella M. Agdestein.
Teknologien udvikler sig hurtigere end nogensinde før
Selvom fastnettelefon blev opfundet i 1876, var det først knap et århundrede senere, at den endelig fik fat om de private husholdninger. Hurtigere gik det med mobiltelefonen, som fra 1990 af var cirka fem år om at opnå samme penetration. Og i år tog det ChatGPT blot to måneders levetid at nå ud til 100 millioner brugere.
I den moderne verden spredes nye ideer og innovation med en hastighed, der aldrig er set før. Øget forbundethed, øjeblikkelig kommunikation og effektive infrastruktursystemer gør, at nye produkter går fra tegnebrættet til forbrugerens hænder i løbet af et øjeblik.
”Teknologien udvikler sig i meget hurtigt tempo. Det samme gør innovationen i takt med, at forskere bliver bedre og bedre til at kommercialisere og startups bliver hurtigere til at få deres løsninger på markedet,” forklarer Angela Alimi, leder af medier og kommunikation og talsperson for det Europæiske Institut for Innovation og Teknologi.
EU-organet har siden 2006 arbejdet for at hjælpe virksomheder og forsknings- og uddannelsesinstitutioner med at udvikle og udbrede innovation på tværs af Europa. Og selvom den teknologiske udvikling raser, er det ikke altid den vigtigste faktor.
”Mens overførslen af viden stiger i hastighed, er markedstilpasning stadig afhængig af det lokale miljø, reguleringer i forskellige regioner og forskellige typer slutbrugere. En teknologisk løsning kan fungere godt et sted, men har måske behov for at blive ændret for at passe godt et andet sted,” fortæller Angela Alimi.
Endnu flere mulighed for disruption i fremtiden
Mange startups har over det seneste årti stået klar til at gribe de muligheder, ny teknologi skabte.
Men ofte handler innovationen lige så meget om måden, startups anvender teknologien på, mener Jordan Schlipf, der er serietechiværksætter, ventureinvestor og partner i Rainmaking Innovation og har specialiseret sig i at skabe innovation ved at koble startups og etablerede corporates.
”Langt størstedelen af innovation er sjældent drevet af teknologi, men af nye forretningsmodeller. Det er den primære drivkraft. Og så er virkeligheden selvfølgelig, at nogle forretningsmodeller ikke kan lade sig gøre, uden at en specifik teknologi er til rådighed,” forklarer han.
”Hvad er teknologien i Uber og Shopify? Det er klart, at cloud-teknologi og digitalisering generelt har skabt et hav af mulighed for disruption, men mest af alt er innovationen drevet af startups, der har gentænkt og ændret et marked fuldstændig. Det kan corporates også gøre, hvis de er drevet klogt.”
Digitaliseringen og teknologiens udviklingen betyder på sigt endnu flere mulighed for at disrupte markedet. Derfor forventer Jordan Schlipf også at se endnu flere former for corporate-startup-samarbejde i fremtiden.
”Behovet for virksomhedsinnovation vokser. Hvis man ikke selv bliver mere innovativ, tvinges man til at opkøbe. Udfordringen er bare, at når store corporates opkøber startups, skal de ofte optage en ny kultur, teknologi og kundesegment. Og den bevægelse bliver ofte defensiv og reaktiv ift. markedet,” forklarer han.