Næste år træder det nye erhvervsfremmesystem i kraft, som fjerner regionernes vækstforaer. Selvom forenklingen er tiltrængt, er det kun 4 ud af 10 erhvervsleder som tror, det nye system vil imødekomme deres behov, viser en måling fra PwC.

Det skal være nemmere at finde rundt i de mange offentlige tilbud for iværksættere og virksomheder, der gerne vil vokse. Det er målet men den forenkling af erhvervsfremmesystemet, der netop er blevet endeligt vedtaget på Christiansborg og som træder i kraft 1. januar 2019.

Læs også: Erhversfremmesystemet skal forenkles og forfines

”Det er på tide og godt for virksomhederne, at erhvervsfremmeindsatsen bliver forenklet og moderniseret. Med Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse får indsatsen et sammenhængende strategisk fokus, der kan give meget større effekt for erhvervsudviklingen – både lokalt og på tværs af landet,” siger Erhvervsminister Rasmus Jarlov i en pressemeddelelse.

Erhvervsminister Rasmus Jarlov
Erhvervsminister Rasmus Jarlov

Med den nye struktur fjernes det regionale niveau i erhvervsfremmesystemet, så den i fremtiden udelukkende bliver varetaget på kommunalt niveau og på et fælles, nationalt niveau. Det betyder blandt andet, at Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse overtager den indsats, der før lovens vedtagelse blev varetaget af de 147 medlemmer i de seks regionale vækstfora og Danmarks Vækstråd, som alle nedlægges.

Falck-mand i spidsen af nye, national bestyrelse

Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse får til opgave at udfærdige en sammenhængende strategi for den decentrale erhvervsfremmeindsats og for at sætte gang i og finansiere tiltag, der understøtter strategien.

Der er udpeget 17 medlemmer til Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse, og Jakob Riis, adm. direktør for Falck, er udpeget som formand.

”Jeg ser meget frem til samarbejdet i den nye Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse. Det er et stærkt hold, der stiller op. Min ambition er, at vi sammen får lagt en klar strategi for erhvervsfremmeindsatsen, så den bedst muligt understøtter virksomhederne i omstillingen til nye teknologier og markedsvilkår, og dermed den fremtidige vækst og udvikling i Danmark,” siger Jakob Riis.

Med lovens vedtagelse etableres desuden seks tværkommunale erhvervshuse i København, Sorø, Odense, Haderslev, Aarhus og Aalborg med seks filialer i henholdsvis Rønne, Hillerød, Vordingborg, Horsens, Herning og Nykøbing Mors.

Lunkne forventninger fra erhvervslivet

En pulsmåling lavet af revisions- og konsulentgiganten PwC viser, at erhvervslivet overordnet set er enig i, at en forenkling og omstrukturering af erhvervsfremmesystemet var nødvendigt. Det svarer 85 procent af erhvervslederne, og hver anden svarer endda, at de er ‘meget enige’.

“Der er ingen tvivl om, at det var på tide med en forenkling af erhvervsfremmesystemet. Erhvervslivet har manglet et effektivt system, der først og fremmest kan sætte virksomhedernes behov i centrum,” siger Christian Klibo, partner i PwC.

Der er dog kun en lille overvægt af erhvervslederne – 57 procent- der er ‘enige’ eller ‘meget enige’ i, at det nye erhvervsfremmesystem skaber bedre vilkår for dansk erhvervsliv og iværksætteri. Og kun 44 procent af erhvervsledere tror, det nye erhvervsfremmesystem vil imødekomme deres egen virksomheds behov.

“Pulsmålingen viser, at der er blandede forventninger til det nye erhvervsfremmesystem fra erhvervslederne. Til gengæld peger de mere entydigt på, at det bliver afgørende for erhvervshusene at være nemt tilgængelige for alle virksomheder. Tilgængelighed – fysisk såvel som digitalt – bliver derfor uden tvivl et vigtigt element, hvis det nye erhvervsfremmesystem skal blive en succes,” siger Christian Klibo.