Foundere har oftere ADHD og autisme. Det skal vi omfavne

Diversitet bliver ofte reduceret til “drengene mod pigerne”. Virkeligheden har mange flere former og farver, og skal innovationsøkosystemet for alvor være et inkluderende sted, er vi nødt til at se problematikken fra nye vinkler.

I portrætserien her har vi talt med en række foundere, der kommer fra en anderledes baggrund og gennem deres startup bidrager til et mere omfavnende økosystem.

Løverne sagde nej, men Tiimo har modbevist dem: Planlægningsappen vokser derudaf med 50.000 downloads om måneden, og virksomheden står overfor at rejse endnu en stor investeringsrunde for at sætte yderligere fart på væksten.

Som kvindelig co-founder og co-CEO i den fremadstormende tech-virksomhed Tiimo tilhører Helene Lassen Nørlem et mindretal. Statistikkerne taler sit klare sprog: Der er ikke nok kvindelige stiftere, og dem der er, har sværere ved at tiltrække venture kapitalBrændstof til startups' raketrejse. Venture kapital er professionelle investorer, der skaber puljemidler til at søge innovation og til at være mentorer. Det ... More. Men selvom hun synes, at agendaen er vigtig, er det ikke det, hun er mest interesseret i at snakke om.

”Jeg kan godt nogle gange synes, det er lidt svært, når jeg bliver kontaktet for at fortælle om, hvor hårdt det har været for mig som kvinde. Det kan jeg ikke svare på, for jeg har jo ikke prøvet andet. Jeg ved ikke, hvordan outputtet havde været, hvis jeg havde været mand,” siger Helene Lassen Nørlem.

Hun vil gerne være rollemodel og vise, at man godt kan være succesfuld tech-founder som kvinde. Men hun er mindst lige så interesseret i at tale om den særlige målgruppe, som Tiimo taler til: Neurodivergente hjerner.

Større selvforståelse

Tiimo har siden starten arbejdet med at skabe en visuel planlægningsapp, som er designet til den neurodivergente hjerne. Et produkt som i dag har fået godt fat i markedet på globalt plan. Næste skridt er også at støtte op om læring om neurodivergens, så dem med en diagnose bedre forstår sig selv.

”Vi vil gerne være det sted man kan gå hen, hvis man mangler forståelse og viden. Når man får en ADHD eller autisme-diagnose kan man med Tiimo Learn lære at arbejde med sig selv og forstå mere om sig selv, så man faktisk begynder trives bedre,“ siger Helene Lassen Nørlem.

Den anden medstifter af Tiimo fik selv sin diagnose i starten af 30’erne, hvor hun fandt ud af, at hun var ordblind og har ADHD; en opdagelse hun gjorde netop fordi, hun gennem udviklingen af Tiimo fik en dybere forståelse for, hvordan diagnoserne også kan vise sig. Og det sker for rigtig mange på globalt plan i disse år, som får brug for vejledning til at få tingene til at falde på plads i livet med diagnosen.

Selvom de ting startuppet lige nu bygger i Tiimo Learn fokuserer på at støtte den enkelte bruger, ser Helene Lassen Nørlem på sigt et stort potentiale i at brede den viden ud til ledere på arbejdspladsen. For neurodivergens er ikke noget, vi taler nok om, på trods af at det faktisk estimeres at hver femte i befolkningen er neurodivergente.

”Der er heldigvis begyndt at komme mere fokus på, at det faktisk er rigtig mange mennesker, der har ADHD eller autisme. Men hvordan skal du som virksomhed støtte op om det på en god måde?”

Den oversete femtedel

Super-iværksætterne Elon Musk og Mark Zuckerberg har begge offentligt fortalt om deres autisme-diagnoser. Og selvom man skal passe på med fjerndiagnoser, vil de fleste nok være enige i, at flere af tidens største iværksættere har en hjerne, der fungerer på en lidt anderledes måde end flertallet.

”Statistikkerne viser, at der er vildt mange foundere, som er neurodivergente. Måske fordi deres hjerne ikke passer super godt ind i en traditionel måde at gå på arbejde på: Derfor starter man sit eget,” siger Helene Lassen Nørlem.

Hun oplever stadig et tabu omkring diagnoserne, uanset om man er founder eller medarbejder. Men en bevægelse er i gang – blandt andet drevet af iværksætterprofiler som Johan Brandt fra Kahoot , der har talt meget åbent om sin ADHD-diagnose.

“Det er blevet meget mere okay at sige, at man har ADHD. Det har været stigmatiseret, og er det nok også stadig, fordi det bliver set som noget negativt – i stedet for at se de positive sider i det. Men det er estimeret, at 20 procent af befolkningen er neurodivergente, så 20 procent af medarbejderne i større virksomheder er det nok også – det har der bare ikke været fokus på ret mange steder, og det har fået mange til at tage en maske på og lade som om, for at passe ind, i stedet for at være åbne og ærlige om, hvilke behov man har for at kunne gøre sit arbejde bedst muligt,” siger hun.

Et spørgsmål om trivsel

Udviklingen er i gang, men spørger man Helene Lassen Nørlem, bliver der stadig slet ikke talt nok om neurodivergens i Danmark – slet ikke på arbejdspladsen.

Det efterlader et uforløst potentiale. Der er stadig meget i at forstå mere om, hvad det vil sige, og hvordan man inkluderer neurodivergente og deres styrker.

”Jeg tænker, der er rigtige mange neurodivergente i startupsverdenen. I startups er der nok mere tendens til at tiltrække ansatte, der også er neurodivergente, fordi tingene går hurtigt, og der er flexibilitet. Men der skal tales mere om det – både inden for startups og i store organisationer, hvor forståelsen stadig er underrepræsenteret,” siger Helene Lassen Nørlem.

I sidste ende handler det om mental sundhed for den store gruppe, som fungerer lidt anderledes, som alle skal lære at forstå. For ADHD er ikke bare krudt i røven og koncentrationsbesvær – det kan lige så nemt føre til ADHD-burnout, hvor en founder eller medarbejder bare knokler på indtil de brænder ud.

”Det er ikke vigtigt, at vi får flere neurodivergente til at lave startups. Men det er vigtigt, at vi får mere opmærksomhed om, hvad det vil sige at være neurodivergent, for det er det, der skaber et bedre arbejdsliv – og ikke mindst et samfund, hvor der er lige muligheder og plads til os alle,” siger Helene Lassen Nørlem.