You've found us in English! The English version of TechSavvy.media is currently only available in a beta version. This means, among other things, that the majority of articles are machine translated. We hope you'll still want to stick around a little longer

Mesh, Founders House

Founders House i partnerskab med stor investor: En region med stort potentiale

Startup Village og Founders House har onsdag offentliggjort et nyt samarbejde med en international venturekapital-fond. Det åbner op for nye muligheder for nordiske startups, der søger mod vest.

Siden Startup Village slog dørerne op for innovative indbyggerne, nyskabende nybyggere og eventyrlystne entreprenører i 2013, er det gået stærkt. Både med antal tilknyttede virksomheder, tilbyggede kvadratmeter, flyvefærdige idéer og internationale partnerskaber.

Læs også: Founders House fordobler sin størrelse: Åbner megacampus i Oslo

Og nu har Startup Village og Founders House netop offentliggjort et nyt partnerskab med den internationale venturekapital-fond Index Ventures.

Index Ventures åbner op for London og markeder længere mod vest

Index Ventures er en af Europas ledende og mest aktive venturekapital-fonde, som går efter at støtte de bedste og mest ambitiøse entreprenører primært inden for tech. Med base i London åbner partnerskabet med Startups Village og Founders House op for nye muligheder for danske startups.

“Vi er ovenud lykkelige for at samarbejde med Index Ventures. Som nordisk entreprenør er jeg stolt af, at de har udvalgt vores region som et område med stort potentiale,” siger Tine Thygesen, CEO for organisationen bag Founders House, norske Mesh og Startup Village og fortsætter:

“Index Ventures er enormt kompetente til, hvad de gør, og med samarbejdet får vi en vigtig kobling til ventuekapital i London og videre ud.”

Index Ventures, som er stiftet i Geneve i Schweiz, har nemlig både hovedkvarter i London og San Francisco. De har støttet virksomheder som Adyen, Dropbox, Etsy, Sonos, SoundCloud, King, BlaBlaCar, Squarespace, Just Eat, Lookout, Hortonworks, Pure Storage, Supercell, Criteo og Funding Circle.

Alle store, nordiske venturekapital-fonde er tilknyttet Startup Village

Med partnerskabet bliver Startup Village og Founders House også det første startuphub i Norden med samarbejder med alle de store nordiske venturekapital-fonde; Creandum, Northzone, Sunstone, Vækstfonden, Northcap, Seed Capital og nu også Index Ventures, som den første ikke-nordiske venturekapital-fonde, hvilket også siger lidt om, at der er spændede tider forude, ifølge Tine Thygesen.

I efteråret annoncerede Founders House et nyt samarbejde med norske Mesh, Norges største innovationshub for techvirksomheder. Samarbejdet bød på åbningen af et ny campus i Oslo, som udvidede Founders House og Mesh’ samlede antal kvadratmeter med 6000 m2 den 1. april i år.

Gratis magasin:
Få "The Danish Startup Bible 2024" i indbakken!

Vi spammer ikke! Læs vores privatlivspolitik hvis du vil vide mere.

FLERE FRA COMMUNITY