Casper Henningsen tog ikke en traditionel vej mod at blive CEO. Han var professionel fodboldspiller i tolv år for blandt andet Silkeborg IF, før han begyndte sin forretningsmæssige karriere.

Skrevet af Casper Henningsen, CEO i UserTribe.

Helt generelt har professionelle atleter svært ved at skabe en meningsfyldt tilværelse, efter de pensioneres. Sporten har fyldt alt i vores liv, og når det ikke længere er vores primære fokus, kæmper vi med vores følelse af identitet og mening med tilværelsen.

Men atleter pensioneres unge, og livet er langt.

Det eneste der kan siges med sikkerhed, når du bliver atlet, er, at på et eller andet tidspunkt, er du ikke atlet længere. Men det at være en atlet, handler om fremskridt og at tilpasse sig. Så selvom dit job skifter, bør hvad end du gør efter, bygge på de færdigheder du har fået på banen.

Mange atleter forstår ikke, hvordan deres færdigheder kan oversættes til en fremtidig karriere, hvilket er ganske forståeligt, da overgangen sjældent er tydelig. Men det kræver bare, at man ser på sine færdigheder i et nyt lys.

Mine evner på fodboldbanen har givetvis ikke kunnet oversættes direkte til bestyrelseslokalet, men ingen bliver en professionel atlet uden færdigheder som arbejdsomhed, vedholdenhed og selvmotivation.

Attitude er en professionel kompetence

Der er ikke noget nyt i at sige, at man for at blive succesfuld i forretningsverdenen i dag, skal være fleksibel. Virksomheder veksler konstant mellem at udnytte nye muligheder og forblive konkurrencedygtige. Så hvilke evner driver en person mod succes, når den eneste konstant ændres?

I min erfaring som både atlet og CEO er attitude den vigtigste kvalitet, et toppræsterende individ kan have.

Basale færdigheder er vigtige, men de kan læres. Hvad der er sværere at lære – og hvad jeg ville mene er vigtigere for succes – er en stærk personlighed og karakter. Når man er en professionel atlet, tvinges man til at acceptere den virkelighed, at alle er dygtige.

Basale færdigheder differentierer ikke, når alle er eksperter

Dét, der skiller de gode spillere ud fra mængden, er deres attitude. Det er evnen til at tage et slag, og køre hurtigt videre, uden at miste modet. Det handler om at forpligte sig til at være den bedste. I sidste ende handler det om vedholdenhed.

I livets skole står “A” for attitude. Det er den eneste karakter jeg kigger på, når jeg ansætter, og det er derfor, jeg mener, at atleter udgør en exceptionel ressource for virksomheder, der går efter at ansætte top-performere.

Fire principper CEO’er bør følge:

Mit referencepunkt er sport, men det her er livslektioner, ikke idrætslektioner.

Virksomheder kan træne en person til at udføre et bestemt job, men ingen kan lære attitude eller karakter fra sig. Det er kvaliteter, de skal udvikles indefra. Hvilken som helst der demonstrerer disse karakteristika – om det er på jobbet, i klasseværelset, eller på banen – er en person, jeg vil satse på nok skal lykkedes.

Efter min mening, handler attitude om at forstå – og leve ved – disse principper:

1. Kæmp hårdt for det du vil have, ellers ender du med at kæmpe hårdt for at kunne lide det, du får.

Ingen, uanset hvor meget talent de har, er nogensinde tilfældigt blevet givet en professionel idrætskontrakt. Det er umuligt at blive professionel atlet uden ekstrem dedikation og hårdt arbejde.

De fleste atleter er blevet fortalt fra en ung alder at deres drømme er umulige, og alligevel går de efter dem.

Hvorfor? Fordi de ved, at det mål de vil opnå, er umagen værd og de forstår alternativet – at nøjes med mindre, at give en halvhjertet indsats – kun kan føre til utilfredshed.

2. Nederlaget er midlertidigt, men det er sejren også.

Atleter ved, hvordan man tager et slag. I visse sportsgrene er det mere bogstaveligt end andre, men uanset konteksten er det vigtigt at vide, hvordan man børster sig selv af efter tilbagegang og bevæger sig stærkt fremad.

Professionelle atleter forstår at det at tabe er uundgåeligt, og har lært at møde nederlag med åbne arme, som en mulighed for at teste deres fremskridt og blive bedre.

På samme tid forstår atleter, at det at vinde er lige så forbigående som det at tabe. En sejr varer kun til den næste kamp. Atleter har evnen til at balancere koncepterne omkring at vinde og tabe, ved at forblive fokuserede på deres langvarige mål.

Sagt med andre ord: At vinde eller tabe er ikke et slutresultat, det er en del af processen.

3. At vinde én gang kræver talent; at vinde konsekvent kræver karakter.

De fleste tror at hele pointen med sport er at vinde. Det er, i bedste fald, en kæmpe oversimplificering. Alle atleter forstår at en sejr er et lykketræf. Alt der potentielt skal til for at vinde, er at nogen andre har en dårlig dag.

Nøglen til succes er vedholdenhed, og det kræver karakter.

For mig betyder karakter at være ydmyg i sejr og ukuelig i nederlaget. Det betyder evnen til at forstå vi alle har gode og dårlige dage, og evnen til ikke at lade nogen af delene holde os fra vores mål om at gøre fremskridt, at blive bedre og, i sidste ende, blive den bedste.

Karakter kommer af alle de ting du gør når ingen kigger. Den kommer af alle de ting du ikke taler om. Den kommer af den træning og de ofre der kræves for at blive en top-performer på kampdagen. Karakter gør dig stærk, holder dig konsekvent, og holder dig fra at knække når det bliver svært.

Din karakter er det, der holder dig ydmyg igennem de gode tider, og stærk igennem de dårlige.

4. Du er ikke stærkere end dit svageste punkt.

Vi har alle styrker og svagheder. I takt med at vi lærer, har vi en tendens til at fokusere på at blive bedre til det, vi allerede er gode til. Vi fokuserer på vores styrker.

Men atleter forstår, at hvis man skal blive bedre skal man fokusere på sine svagheder. Det er dem, der bliver udsat når man skal ud og konkurrere. Din modstander vil altid finde dit svageste punkt og udnytte det.

Man kan ikke snyde sig til det. Enten bliver man bedre, kompenserer eller stopper. Men at ignorere dit svageste punkt vil aldrig gøre dig bedre.

Attitude først, alt andet er sekundært

Da jeg først forlod fodbold, kæmpede jeg med at finde min vej fremad. Jeg var heldig nok at få en samtale med en, der så mit potentiale, og selv var tidligere atlet. Jeg håber, at han er enig i at ansætte mig var en god beslutning. Jeg er i hvert fald taknemmelig.

Med alt det sagt, er min pointe ikke at virksomheder skal begynde at møde op til fodboldkampe og uddele visitkort. Derimod mener jeg, at vi skal ændre det, vi leder efter, i nye medarbejdere.

De fleste gør dét, når de tjekker en ny medarbejder igennem, at de starter med at kigge efter færdigheder og erfaring, og ser attitude som en tie-breaker. Jeg foreslår, at man vender det om. Jeg starter altid med attitude og karakter, og ser på alt andet sekundært. At gøre et godt stykke arbejde – og bidrage til teamet – handler om meget mere, end hvad du læste i skolen.