This post is also available in: English

Mens nogle akademikere stadig har svært ved at se dem selv i kommercielle sammenhæge, har ITU-professor Martin Pichlmair flere gange prøvet kræfter med egne startups. Og det burde flere kaste sid ud i, mener han.

---

“Working on LAIKA, an AI creativity tool. Actually a Doctor of Technology.”

Sådan lyder det i Martin Pichlmairs, professor og leder af spilafdelingen på ITU, biografi på Twitter. Og når den sidste del næsten lyder som en indskudt sætning, en fodnote i et omfattende virke, er det ikke helt forkert. For selv om østrigeren allerede har haft en flot akademisk karriere, er han en af de få forskere, for hvem det ligger naturligt også at arbejde kommercielt.

Han startede sin akademiske karriere i 2004 som phD-uddannet assisterende professor på Vienna University of Technology, hvor han underviste og forskede med speciale i computervidenskab. Men allerede efter et par år på det østrigske universitet kløede det i ham.

“Når jeg laver det ene, savner jeg det andet. Jeg elsker at undervise og dykke ned i emnerne, men når man forsker, er man ofte virkelig langt væk fra anvendelsen af det, man undersøger. I stedet klæder man andre på, til at de kan gå ud og producere reelle ting. Og jeg har for meget skaberkraft til at nøjes med den ene side af bordet,” fortæller Pichlmair.

I 2009 sagde han sin stilling op for i stedet at vie sin tid til et tomands-mikrospilstudie, Studio Radiolaris, som i løbet af blot et år udgav flere iOS-spil – herunder Radio Flare og Zombies vs. Sheep.

Året efter forlod han virksomheden og stiftede et indie-spilstudie, Broken Rules, hvor han både var involveret i spildesign og forretningsudvikling.

“Nogle ting løses bedst som forskningsprojekt. Andre som et kommercielt projekt. Folk bliver forskere, fordi de er nysgerrige og vil finde ud af noget nyt. Nysgerrighed kan føre dig mange steder hen – også kommercielle steder,” fortæller Martin Pichlmair om broen mellem det kommercielle og det akademiske.

Er forskere bange for K-ordet?

Selvom det kommercielle liv trak i ham på universitetet, var han hele tiden bevidst om den skillelinje, der afholder mange forskere fra at starte deres egne virksomheder: Mange frygter for deres akademiske integritet.

“Det indgik helt klart i mine overvejelser. Derfor gjorde jeg en bevidst indsats for at bevare forbindelserne til forskningsinstituttet, da jeg startede min første virksomhed ved at fortsætte med at undervise. Og da jeg så vendte tilbage til den akademiske verden, var det omvendt: Jeg ville ikke betragtes som en, der kun lavede støvet forskningsarbejde. Jeg har hele tiden sørget for at have et ben i hver lejr,” smiler Pichlmair.

På Tech Trans Kontoret, Københavns Universitet, arbejder man for, at KU-opfindelser og -rettigheder bedst muligt realiseres gennem eksterne partnerskaber eller spinouts. Og modstanden blandt forskere mod det kommercielle er snart en ting, der hører fortiden til, ifølge enheden.

“Vi møder ikke det stigma så meget mere. Og det har meget med tiden og kulturen at gøre. Den yngre generation af forskere ser det i langt højere grad som en alternativ karrierevej, hvor man kan få lov til at blande faglighed og forretning på en spændende måde. Det er gået op for de fleste, at det ene absolut ikke udelukker det det andet,” forklarer Niels Lysholm Engelhard, Senior Commercial Officer på Tech Trans Kontoret.

---

Fakta: KU Tech Trans Kontoret

• KU Tech Trans Kontoret modtager hvert år mellem 75-80 anmeldelser fra forskere, ph.d.-studerende og lektorer omkring opfindelser
• På den baggrund indleverer enheder cirka 25 patentansøgninger med henblik på at etablere en forretning med eksterne aktører og investorer.

---

Er der virkelig stadig en modsætning mellem at drive en virksomhed og bedrive forskning, spørger jeg den østrigske forsker?

“Faren er naturligvis reel. Hvis man starter en virksomhed med produkter, der konkurrerer på det marked, man er ansat til at undersøge og analysere, ryger objektiviteten. Det er bare meget sjældent, at det er tilfældet,” siger Pichlmair og fortsætter:

“I mit eget tilfælde oplever jeg lige så meget misundelse som stigmatisering. Fordi mange kolleger på samme måde som mig gerne ville kunne hoppe mellem flere forskellige områder.”

Universitet og startup går hånd i hånd

I dag, syv år efter, at Martin Pichlmair blev ansat på IT-universitetet og bosatte sig i København, er han igen klar til at springe ud på dybt vand. Sammen med medstifter Charlene Putney, spiludvikler og universitetsunderviser, står han bag ITU-spinoutvirksomheden LAIKA – et kunstig intelligens-baseret kreativitetsværktøj for skribenter og skrivende.

---

Fakta: Spinouts

• En spinout-virksomhed er en virksomhed, der bygger på et patent udviklet på og ejet af et universitet.
• Oprettelse af spin out-virksomheder er enten baseret på formelle aftaler udformet på forskningsinstitutionen eller en formel aftale mellem institutionen og forskeren, som giver forskeren ret til at anvende forskningen i oprettelse af en selvstændig virksomhed mod et aftalt vederlag.
• Antallet af spinout-virksomheder er vokset fra 13 virksomheder i 2017 til 27 virksomheder i 2020.
• I 2021 overtog danske universiteter 219 opfindelsesrettigheder og fik tildelt 40 patenter.

---

Tanken bag er, at man som afsender kan starte en sætning og gøre LAIKA klogere og klogere på alt lige fra personligt udtryk til sproglig tone. Og forhåbentlig kan værktøjet på sigt åbne en helt ny verden for skriftlig formidling.

“I sidste ende håber vi på at genopfinde den måde, folk skriver på. Forestil dig, at autokorrekturfunktionen i fremtiden ved hvem du er, og hvordan du udtrykker dig. Den type støtteværktøj vil vi gerne udvikle,” fortæller Pichlmair.

Spinoutvirksomheder bygger typisk på patenterede opfindelser eller teknologier, som universitetets dedikeret patenkontorer hjælper med at føre videre ud i kommercialisering mod en andel i virksomheden. Men i LAIKAs tilfælde er ’spinout’-delen baseret på intellektuelle ejendomme ejet af ITU, som overføres til virksomheden mod en ejerandel.

Spilstartuppet har fra Innovationsfonden modtaget et InnoExplorer-legat og ITU har indvilget i det nye år at lade Martin Pichlmair dedikere 80% af sin tid på virksomheden over en periode.

“Til forår kan jeg igen begynde at kalde mig CEO og medstifter,” griner Martin Pichlmair, tydeligvis lykkelig over igen at skulle ud og prøve kræfter med den kommercielle verden.