Et stærkt team og en enestående timing har på rekordtid gjort Whistleblower Software til en hurtigtvoksende virksomhed på vej mod international succes.
Hjørnekontoret med udsigt til domkirken midt i Aarhus smager mere af jakkesæt og chesterfieldsofa end en ung, fremadstormende tech-virksomhed. Lokalerne tilhører ikke desto mindre Whistleblower Software: Et ungt scaleup som anført af et stifterteam i 20’erne er vokset til 34 medarbejdere, har kunder i 30 lande og landede en investering på 23 millioner kroner i efteråret, som gav dem en værdiansættelseVærdiansættelse betyder at fastsætte værdien af en virksomhed, et aktiv eller en investering og kan også omtales som "valuation" på engelsk. I en dansk ko... More på 100 millioner kroner. Alt sammen på under to år.
Virksomheden har udviklet en digital løsning, som hjælper større virksomheder med et opfylde et nyt EU-krav. Et krav som betyder, at virksomheder med mere end 50 ansatte skal have en sikker whisteblower-løsning, der kan behandle personaleklager anonymt, så medarbejdere kan rapportere om svindel, bestikkelse og sexisme i virksomheden.
”Vi giver medarbejdere en vej udenom alle de normale procedurer og rapporteringsveje. Hvis en medarbejder bliver fastlåst i en situation, hvor de frygter for egen jobsituation ved at dele deres viden, så giver vi en vej, hvor beskeden anonymt ryger direkte til toppen af virksomheden,” forklarer Jakob Lilholm, stifter og CEOCEO betyder Chief Executive Officer og er den øverste leder i en virksomhed, ansvarlig for den overordnede strategi og ledelse. CEO’en rapporterer normalt ti... More i Whisteblower Software.
Direktøren er bare 23-årige gammel, ligesom det øvrige stifterteam også er i 20’erne. Alligevel har de stor erfaring fra startupland: De kommer alle tre fra centrale roller i Quickorder, som med sin it-infrastruktur til restauranter har godt fat i hele det nordiske marked. Men så fik de en ny idé:
”Det startede faktisk som et corona-sideprojekt, fordi corona lukkede restauranterne ned. Vi vidste, at der kom den her whistleblower-lovgivning, og vi vidste også, at mange virksomheder ikke anede noget om den, men at den over en 3-4-årig periode skulle implementeres over alt,” siger Jakob Lilholm.
De så med andre ord en unik forretningsmulighed, som de var nødt til at forfølge med det samme.
”Vi kunne se, at det her område var tilpas smalt til, at der nok vil være nogen, der kommer til at stå på toppen af markedet om fem år. Vi har skaleret it og åbnet internationale markeder før, og mente derfor, vi havde en rigtig god baggrund for at gøre det. Vi følte at timingen var den helt rigtige. Både privat i vores liv, med vores erfaring men også timingen i markedet,” siger Jakob Lilholm.
Idé, team – eller timing?
Det er efterhånden anerkendt startup-visdom, at selve ideen kun sjældent afgør, om et startup får succes. Ofte arbejder flere startup på den samme idé samtidig, hvor resultatet bliver meget forskelligt. Derfor fremhæves team og eksekvering ofte som det vigtigste.
En anden afgørende faktor, der får mindre opmærksomhed, er timing. En størrelse som kan afgøre et startups skæbne uanset, hvor dygtige iværksætterne er. Men hvordan forudser man, hvornår teknologien er moden og markedet er klar til en ny løsning?
Her stod Whistleblower Software i en unik situation: Det ville blive et lovkrav at have en platform til at håndtere whisteblower-henvendelser i Europa.
”Pludselig var vi vildt stressede over at nå at få platformen klar. Da vi fik vores CVR-nummer, var der 12 måneder til, at det blev lov i Danmark. Skæbnen ville så, at Danmark blev det eneste land i Europa, som var klar til tiden og overholdt direktivet. Så i december 2021 fik vi en masse erfaring i Danmark, mens resten af Europa ventede på at blive klar – vi havde altså stadig 98 procent af markedet foran os,” siger Jakob Lilholm.
Fra start satsede teamet benhårdt på at levere en sikker og ISO-certificeret løsning til virksomhedskunderne. For med det rette produkt på plads, kunne de nemlig sætte gang i en aggressive ekspansion gennem egne kanaler såvel som gennem rådgivere i form af revision og advokater, som har blåstemplet løsningen overfor kunderne. Det betyder, at den unge, danske virksomheder i dag har megakunder som T-Mobile, Burger King og Sports Master ombord. I alt dækker softwaren allerede to millioner medarbejdere i 30 lande.
Læs også: 18 måneder gammelt whistleblower-startup rejser 23 mio. kroner
Med under to år på bagen er det danske scaleup altså godt på vej mod en dominerende position på det europæiske marked. For at få yderligere fart på væksten hentede Whistleblower Software i efteråret 23 millioner kroner efter bare 18 måneder som virksomhed.
Set i bagklogskabens lys mener direktøren da også, at de ramte timingen helt rigtigt. Var de gået i gang før, kunne de have brugt for mange penge på udvikling før efterspørgslen fra kunderne for alvor tog fart. Var de startet senere, ville konkurrenterne kunne have overhalet dem indenom.
”Timingen ville, at vi var klar på det rigtige tidspunkt. Herfra er udrulningen og internationaliseringen alfa og omega i det vi laver. Selvfølgelig er der også en masse produkt og teknik, men indenfor SaaSSaaS står for Software-as-a-Service og refererer til en model, hvor software leveres som en online løsning via internettet i stedet for at blive installeret l... More er det jo typisk standardprodukt, kontrakt og pris, og derefter handler det i høj grad om at kapre markedsandele,” siger Jakob Lilholm.
Hård business med formål
Opdagelsen af en stor forretningsmulighed kombineret med den helt rigtige timing blev afgørende for, at Whisteblower Sofware overhovedet blev stiftet. Men det betyder ikke, at virksomheden ikke er drevet med passion og formål, fortæller Jakob Lilholm.
”Noget af det, som tit bliver misforstået, er, at en whistleblower-sag handler om en medarbejder, som stikker virksomheden. Det har en meget negativ klang. Men virksomheder består jo også af mennesker, der som regel vil det gode. Så jeg ser whistleblowere som en måde at sikre virksomheden mod brud på code of conduct – det gør noget godt for verden, og det var også tungen på vægtskålen for os,” siger han, og fortsætter:
”Når man sidder med en ide og et powerpoint, så kan det føles ude af kontekst, at man skal ud og ændre verden. Men vi kunne se nogle elementer, hvor man kan bygge et produkt, der kan gøre noget godt for mennesker i sårbare situationer. Det føles rigtigt. Det er ikke ligegyldigt, det vi laver – og jo mere vi kan skalere forretningen, jo mere impact kan vi lave.”