Fra opfindelse til kommerciel succes: Hvordan overføres forskningen i praksis?

Artiklen er en del af magasinet ‘From University to UnicornUnicorn er et udtryk, der bruges til at beskrive en startup-virksomhed, der har nået en værdiansættelse på 1 milliard dollars eller mere. More 2021’. Du kan læse hele magasinet online her.

Draupnir Bio fik en investering på 225 mio. kroner i 2019. AgroIntelli fulgte op med 108 mio. kroner i 2020. Og i år rejste Muna Therapeutics hele 450 mio. kroner.

De tre virksomheder beskæftiger sig med henholdsvis udvikling af medicin mod blodpropper i hjertet, selvkørende landbrugsmaskiner og behandling af neurodegenerative sygdomme. Men de har det til fælles, at de alle er spundet ud af forskning på Aarhus Universitet, der derfor ejer rettighederne til opfindelserne, som virksomhederne bygger på. Samtidig viser de tydeligt potentialet i at gøre forsknings fra universiteterne til kommercielle projekter.

”Antallet af patenter er ikke så vigtigt for os. Vi måler meget på, hvor mange ansatte, der er i de virksomheder, der bliver stiftet. Og vi kan se, at vi virkelig gør en forskel, når de virksomheder, der kommer fra Aarhus Universitet, generer jobs i hundredvis,” siger Morten Holmager, som er forretningsudvikler under kontoret for teknologioverførsel under Aarhus Universitet.

Over de seneste 10 år har kontoret for teknologioverførsel været med til at etablere 31 spin-out virksomheder baseret på intellektuelle rettigheder fra Aarhus Universitet. I dag er 21 stadig aktive og beskæftiger i omegnen af 200 personer.

Et langt træk

Det seneste årti har antallet af spin-outs fra danske universiteter været stigende. 2019 og 2020 har været rekordår, hvor de danske universiteter tilsammen har spundet 27 virksomheder ud fra egne patenter.

Lige nu ser det altså ud til, at universiteterne bliver bedre til at kommercialisere egne patenter ad den vej. Og det er ingen lille sejr, for ifølge Morten Holmager fra Aarhus Universitet kræver det lange seje træk fra den nye opfindelse er registreret til den er markedsmoden.

”I praksis handler processen meget om, at vi sammen med opfinderne får bygget den case op, der skal blive til et spinout. Vi finder ud af, hvad forretningsmodellen skal være, og lægger også en strategi for et eventuelt salg af virksomheden senere. Og når vi snakker klassiske life science-virksomheder, handler det ofte om den pre-kliniske fase og så sælge til et pharma-selskab,” siger han.

Det seneste spin-out fra Aarhus Universitet, som hedder iNotify, er et godt eksempel på den lange proces fra forskning til virksomhed. Her har hovedopfinderen beskæftiget sig med reproducering mere end 20 år, og nåede for fire år siden et punkt, hvor hun havde fundet nogle molekyler, der har potentialet til at hjælpe den gruppe kvinder med at blive gravide, som i dag ikke responderer på hormonbehandling.

Men først skulle det afsøges, om opfindelsen kunne licenseres direkte hos et pharmaselskab. Og da det krævede yderligere kliniske tests at komme ned af det spor, blev værktøjet et spinout, som det altså har taget fire år at få på skinner.

Nye talenter til forskningen

Er et spin-out vejen, hjælper kontoret for teknologioverførsel med at belyse, hvad det kræver at gøre forskningen til en virksomhed – og ikke mindst hvad der mangler for at komme i mål.

”Typisk leverer forskerne den afgørende forskning, som er grundlaget for spin-outet, men de finder også ud af, at der er meget, de ikke kan levere. Så det handler også om at finde nye kompetencer til deres team – fx en CEOCEO betyder Chief Executive Officer og er den øverste leder i en virksomhed, ansvarlig for den overordnede strategi og ledelse. CEO’en rapporterer normalt ti... More, som tænker mere kommercielt end dem selv,” siger Morten Holmager og fortsætter:

”Det kan strække sig over flere år, for det kræver en mental omstilling hos forskerne. De har måske forsket i 20 år på universitetet, og nu skal de til at tænke kommercielt. Og det kan godt tage lang tid, men det kommer løbende, når vi begynder at introducere dem til investorer osv., hvor de får input til, at det kan blive et rigtig godt produkt – men det mangler også x, y og z.”

Fakta: Opfindelser og spinouts fra danske universiteter

• Siden 1991 har universiteterne været lovmæssigt forpligtede til at indberette opfindelser, der kunne patenteres. Formålet er, at forskningsresultateter frembragt med offentlige midler skal gøre gavn ude i erhvervslivet.
• Siden 2012 har antallet af sådanne opfindelser fra de danske universitet ligget over 300, og de seneste tal fra 2020 viser lige under 350 opfindelser, hvilket førte til 42 patenter.
• På landsplan er antallet af spin-out virksomheder baseret på universiteternes patenter stigende: I 2012 kom danske universiteter for første gang over 10 virksomheder på ét år, i 2018 kom man over 20 spin-outs og i 2019 og 2020 har tallet været 27.

Source: Danske Universiteter.

De få vindere

I Aarhus står tech-tranfer kontoret både for licensering og etablering af virksomheder baseret på universitets patenter. Hvert år bliver 70 potentielle opfindelser vurderet, der arbejdes videre med 50 af dem, som ender op i 22 patentansøgninger. Det resulterer i 14 licensaftaler og 2-3 spinouts om året. Og mens det ikke er meget i det store startup-landskab, bliver det ofte levedygtige virksomheder med relativt mange ansætte, som havde svært ved at blive etableret uden en målrettet indsats.

”Mange forskere har jo ikke erfaring med at kommercialisere deres resultater. Det jo derfor vi er sat i verden: For at forsøge at kommercielle den forskning, der kan kommercialiseres. På den måde kan den forskning, som er finansieret af det offentlige, også komme ud og levere værdi tilbage til samfundet,” siger Morten Holmager.