Universiteterne bliver en stadig vigtigere del af startup-økosystemet. Ikke kun som teknologileverandør, men også som grobund for nye, innovative startups.
Vi elsker fortællingen om det ensomme geni, der dropper ud af universitetet for at starte en vildt succesfuld startup. I virkeligheden har mange succesfulde startup-stiftere imidlertid en universitetsuddannelse, før de starter deres virksomhed.
Universiteterne er hjemsted for nogle af verdens førende forskere og tænkere, som har adgang til avanceret teknologi og infrastruktur. Dette giver en frugtbar jordbund for nye idéer og innovation, og mange universitetsstartups er grundlagt på baggrund af forskning udført på universiteterne.
Universitetsstartups kan være grundlagt af studerende, fakultetsmedlemmer eller alumner fra universiteterne – eller en blanding af de tre. De er en vigtig del af innovationsøkosystemet, da universiteterne skaber et unikt miljø for kreativitet, samarbejde og adgang til ressourcer og finansiering.
Ud over adgang til forskning og teknologi giver universiteterne også et gunstigt miljø for iværksætteri. De fleste videregående uddannelsesinstitutioner har indarbejdet iværksætteri og innovation i deres læseplaner og har oprettet iværksættercentre, acceleratorer og inkubatorer, der tilbyder mentorordninger, uddannelse og finansiering til studerende og ansatte iværksættere.
De fleste universiteter giver endda de studerende mulighed for at tage et praktikophold i deres egen, nystartede virksomhed, træne deres iværksætterfærdigheder i en case-konkurrence eller arbejde sammen med innovative virksomheder i et afgangsprojekt.
Universiteterne har også teknologioverførselskontorer (TTO), der forbinder forskningsresultater med industrien ved at kommercialisere opfindelser, lette samarbejde og uddanne forskere til at skabe spin-out-virksomheder.
En anden vigtig komponent i universiteternes startup-økosystem er de studerende. Mange universiteter har en stor og forskelligartet gruppe studerende, hvilket giver en talentmasse af fremtidige medarbejdere, kunder og støtter for universitetets startups. Desuden er de studerende ofte ivrige efter at deltage i iværksætteraktiviteter og er mere tilbøjelige til at tage risici og forfølge ukonventionelle karriereveje. Mange af de studerendes iværksætterinitiativer drives ligeledes af passionerede studerende.
Det omkringliggende økosystem
En af de største udfordringer for universitetsstartups er den begrænsede erfaring hos det stiftende team, som måske ikke har samme forretningsforståelse og branchekendskab som erfarne iværksættere eller veteraner fra industrien, der er i gang med at starte deres egen virksomhed.
En almindelig fejl, som studerende founders begår, er at blive for optaget af at udvikle produktet i stedet for at sælge det. Dette kan især være tilfældet, når dit produkt er stærkt afhængig af forskning, hvilket ofte er tilfældet med nystartede virksomheder, der er grundlagt på universiteter.
Der er dog iværksat en masse initiativer på tværs af universiteterne, som Open Entrepreneurship, for at fremme kommercialiseringen af forskningen.
Universiteternes økosystem giver også adgang til finansiering gennem forskellige kilder såsom tilskud, pitchkonkurrencer med præmiepenge, investorer og netværksarrangementer med engleinvestorer og venturekapitalister som Antler. Disse investorer er ofte tiltrukket af universiteternes nystartede virksomheder på grund af den unikke kombination af intellektuel ejendomsret, teknologi og talent, som de bringer til bordet.
Som etableret virksomhed kan du få adgang til ny viden fra universiteterne gennem samarbejde med studerende og forskere, f.eks. i form af praktikophold, forsknings- og udviklingsprojekter, finansiering af en professionel ph.d. eller licensering af ny teknologi via TTO.
Danske universiteter i tal:
- 8 universiteter
- 165.000+ studerende
- 2.000+ startups og præ-startups hvert år
Artiklen er en del af magasinet “The Guide – A comprehensive overview of the Danish startup ecosystem”, som er udgivet af Heyfunding og TechSavvy.media.
Læs hele magasinet her: