Uber-lukning, Mover, deleøkonomi, investering, fragtmænd
Pressefoto: Mover

Det danske firma Mover har netop hentet over otte millioner i investeringskroner. De skal bruges til at dække hele Danmark.

Gomore, Uber, Airbnb og alle de andre deleøkonomi-rødder har for længst gjort sit indtog i Danmark og resten af verden og rystet de etablerede firmaers forretningsgange. For et års tid siden så danske Mover for første gang lyset med en lignende tanke: De vil forbinde privatpersoner og firmaer med deres chauffører, så pakker kan blive bragt udenom de etablere fragtfirmaer. Både hurtigere og billigere.

Dét er der flere, der har kunne se fidusen i, og derfor har Mover lige hentet over otte millioner investeringskroner. Investeringen kommer fra Nicolai Strate, tidligere partner i Qvartz, Karsten Pedersen, partner i Lett advokater og Jørgen Lindholm Lau, tidligere partner i kaptialfonden Axcel.

“Jeg ser et enormt potentiale i Mover. På kun et år har de fået tilknyttet så mange chauffører, at de reelt er den største udbyder af “last mile delivery” i Storkøbenhavn,” forklarer Jørgen Lindholm Lau, som også bliver bestyrelsesformand i Mover.

Last mile delivery vil sige levering af pakker og lignende den sidste del fra et pakkecenter til modtageren.

Mover vil til udlandet

Tjenesten, som beskriver sig selv som “fragtens svar på Uber”, har 2.000 chauffører i Storkøbenhavn, som både er privatpersoner eller fragtmænd med en bil eller en lastvogn. Indtil for nylig kunne man kun få fragtet ting rundt i Storkøbenhavn, men det er siden blevet udvidet til Sjælland.

“Næste skridt er en udrulning til de øvrige store byer i Danmark, og derefter skal vi i gang med en internationalisering,” fortæller Jørgen Lindolm Lau.

Udover at forbinde privatpersoner rundt om i landet – og muligvis snart udlandet – med deres chauffører, så er virksomhederne også ved at få øjnene op for, at Mover kan være vejen frem for dem, forklarer Martin Hansen, CEO og stifter af Mover.

“Vi oplever enorm interesse fra store virksomheder, der ser Mover som et alternativ til at investere i egen flåde af varebiler,” siger han.

Teknologien virker med virksomhederne

Selve teknologien, der parrer chauffører og de pakke-transport-trængende er også udviklet, så det giver mening for virksomheder at bruge Mover frem for et traditionelt fragtfirma. Det er en af årsagerne til, at Jørgen Lindholm Lau mener, at Mover har en lys fremtid.

“Deres intelligente teknologiske platform formår ikke bare at forbinde kunder med chauffører, men integreres også let med professionelle kunders IT-systemer, så de får langt bedre overblik og manuelle processer automatiseres,” siger han.

“Samfundet vinder også”

Udover at Mover kan tjene penge, og virksomheder og privatpersoner kan spare på transport, så er tanken bag tjenesten mere altruistisk ifølge stifteren af tjenesten.

“Samfundet vinder også: Mover giver færre biler og varevogne på vejene og mere effektiv udnyttelse af dem, der kører,” siger Martin Hansen.

1 KOMMENTAR

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.