Fremtidens lægetaske er fyldt med robotter, apps og kunstig intelligens

Det kræver nye teknologiske løsninger, når færre hænder i fremtiden skal behandle flere patienter og yde flere ydelser. Særligt lægens værktøjskasse udvikler sig hurtigere end nogensinde før.

---

I takt med at udfordringerne i fremtidens sundhedssektor hober sig op, står én ting mere og mere klart: Konventionel sundhedsbehandling står overfor en teknologisk revolution, og læger og sygeplejersker vil i langt højere grad end tidligere få en hverdag i selskab med robotter, kunstig intelligens og datadrevne devices.

Mange af løsningerne findes allerede på klinikker og hospitaler i dag. En af dem er rehabiliteringsrobottoen ’Robert’, som Aalborg-virksomheden Life Science Robotics står bag. Robotten både aflaster i rehabiliteringen af fx lammede blodprop- og rygmarvspatienter og gør sundhedspersonalet i stand til at definere de bevægelsesmønstre og -forløb, den pågældende skal i gennem. Derefter tager ’Robert’ det tunge læs med de fysiske løft.

Idéen opstod i 2014, da stifter og ingeniør Lasse Thomsen hørte om sin kones arbejdsudfordring, når hun som sygeplejerske havde daglige tunge løft ifbm. genoptræningen af patienter. Derfor besluttede han sig for at udvikle en robotløsning. Med andre ord: ’Robert’ var født.

”Der hvor genoptræningen virkelig gør en forskel er, når patienter selv arbejder med musklerne. Så når personalet tidligere fx løftede en arm eller et ben 10-20 gange to gange om dagen, var det første enormt opslidende for dem, men også en meget ineffektiv måde at genoptræne på,” fortæller Keld Thorsen, direktør i Life Science Robotics.

I dag ved man, at en effektiv rehabilitering af musklerne efter fx en blodprop eller et slagtilfælde kræver op mod 500-600 gentagelser. Hver dag. Derudover kan robotløsningen indstilles til ti forskellige grader af modstand, så patienten hurtigst muligt får mulighed udfører aktivt muskelarbejde og ikke blot blive passivt at blive løftet rundt.

”Man har tidligere undervurderet både effekten af og intensiteten hvormed, den pågældende skal træne. Den mængde kan ofte være 1-2 timer om dagen alt afhængig af den pågældende, og det minder faktisk om at være elitesportsudøver. Det ville jo være enormt opslidende for en fagperson at stå for, men med ’Robert’ ser vi, at patienten hurtigere tager ejerskab over sin egen genoptræning og dermed også kommer sig hurtigere,” forklarer Keld Thorsen.

I dag bliver cirka 15.000 danskere ramt af blodpropper hvert år. Det koster cirka kr. 2,03 mia. i rehabilitering og pleje, ifølge Sundhedsstyrelsen. Men med robotløsningen kan regningen halveres – og ofte også mere end det.

”Den helt store besparelse er i plejen, fordi man hurtigere kommer til et punkt, hvor man kan klare sig selv. Og det betyder ikke blot noget for omkostningerne, men også rigtig meget for patientens livskvalitet,” beskriver direktøren.

I dag har 12 sundhedsinstitutioner en ’Robert’ stående. Men ambitionen hos LifeScience Robotics er foruden de store markeder i særligt USA, Tyskland, Frankrig og Japan, at næsten hver kommune i Danmark skal have robotløsningen.

Brug for medicin? Her er en app

Som patient kan man til tider komme til at forvente, at lægen ved alt om alting, og på stedet kan kurere sygdomme, skavanker og deslige lige på stedet. Og sådan forholder det sig selvfølgelig ikke.

Men måske bliver forventningen indfriet i fremtiden. For når sundhedsbehandling kombineres med teknologi, kommer der ofte markante landvindinger ud af det. En af dem er sundhedssoftwareselskabet Dawn Health, som har specialiseret sig i at udvikle software som medicinsk udstyr – og er som verdensledende udbyder på området godkendt og certificeret til samme formål.

I tæt samarbejde med en dansk medicinalgigant er Dawn Health i gang med at udvikle appen Diabetes Journey, der vha. kunstig intelligens skal assistere og opkvalificere praktiserende lægers behandling af patienter med diabetes.

”En læge kan ikke være ekspert i alt. Derfor vil der ofte være tilfælde, hvor patienten blot får den mest almene behandlingsform, og ikke en personaliseret behandling af deres sygdom. Diabetes er en kompleks sygdom at behandle, i særdeleshed på de sene sene stadier i forløbet og vil variere meget fra person til person,” forklarer Daniel Gewecke Daugaard, stifter og CEOCEO betyder Chief Executive Officer og er den øverste leder i en virksomhed, ansvarlig for den overordnede strategi og ledelse. CEO’en rapporterer normalt ti... More i Dawn Health.

Behovet for behandling vokser kun. Cirka 280.000 personer i Danmark har diabetes og på verdensplan lever ca. 463 millioner voksne (20-79 år) med lidelsen. I 2045 vil det tal være steget til 700 millioner, og de fleste steder i dag er det allerede en decideret folkesygdom.

Med vældet af forskellige ophav, kulturer, kosttraditioner og genetiske forudsætninger er Diabetes Journey-appen designet ud fra en tanke om, at behandlingen skal personaliseres så meget som overhovedet muligt. Den sundhedsfaglige skal blot indtaste en række relevante informationer og personlige mål, hvorefter software giver anbefalinger til behandlingen.

”For at forstår app-strukturen, skal man forestille sig et omvendt bonzaitræ. Jo flere datalag, lægen gennemgår omkring fx medicinske komplikationer, økonomiske udfordringer, hjertesygdomme eller intolerance bliver behandlingen mere og mere personaliseret og sofistikeret vha. vores beslutningsstøtte software kaldet Bonzai,” fortæller Daniel Gewecke Daugaard.

Dawn Healths produktsortiment tæller blandt andet medicinske apps, der behandler fertilitet og sædkvalitet, skizofreni og Pulmonal arteriel hypertension (forhøjet tryk i lungearterierne). Men løsningerne skal ses som del af en større udvikling inden for digital sundhed.

”Jeg er overbevist om, at software as medical device (SaMD) bliver en megatrend. Det er stadig lægen selv, som træffer beslutningen, men vi vil se flere og flere digitale løsningerne, der understøtter og opkvalificerer særligt de komplekse behandlingsforløb,” siger iværksætteren.

Den rette diagnose på et splitsekund

Kunstig intelligens er blevet et buzzword her, der og snart sagt alle vegne. Men hvor det på nogle områder kan virke som et luftigt begreb, kan det på andre steder være så vigtigt, at det gælder liv og død.

Det er tilfældet for det danske startup Corti, der står bag en lydbaseret kunstig intelligens-motor, som understøtter det sundhedsfaglige personale under patientkonsultationer på alarmcentralerne. Den AI-drevne software lytter med på opkald, skriver noter, gennemsøger databaser og sammenligner symptombeskrivelser med andre patienter, så patienten får optimal behandling hurtigst muligt.

”Som patienter forventer vi ofte en perfekt diagnose med det samme, men en tidlig diagnose vil helt uundgåeligt være præget af vurderinger og skøn. Her kan kunstige intelligens gå ind og lytter med på patient konsultationer, finder mønstre, skrive journal og støtte de sundhedsfaglige i deres vurderinger – og i sidste ende hjælpe med at redde liv, som vi har set det hos alarmberedskaberne,” fortæller Andreas Cleve, CEO og medstifter af Corti.

 

Corti er stiftet i 2016 af Lars Maaløe og Andreas Cleve og har i samarbejde med Akutberedskabet (Region Hovedstaden) forsket i, hvordan kunstig intelligens kan understøtte alarmcentralerne. Det har ført til en AI-motor, der analyserer mønstre i patientens stemme og vejrtrækning og alarmerer, hvis et hjertestop er undervejs. Man har påvist at kunne reducere antallet af uopdagede hjertestop med mere end 50 procent og Corti anvendes i skrivende stund på akutafdelinger på tværs af Europa, USA og Australien.

 

”Corti er bygget på baggrund af flere forskningsprojekter fra Europa, USA og Australien. Igennem vores forskning har vi fået lov at teste vores kunstige intelligens på mere end 15 millioner patientkonsultationer og dermed trænet den til at opnå en dyb forståelse for, hvordan patienter beskriver symptom på godt og ondt,” forklarer Andreas Cleve.

På sigt håber folkene bag det danske startup at komme længere ud i sundhedssektoren og blive en integral del af det sundhedsfaglige personales værktøjskasse. Ambitionen er bl.a. at kunne understøtte både mellem- og lav-kritiske diagnoser.

 

”Drømmen er at kunne hjælpe langt tidligere i et behandlingsforløb – før symptomer bliver akutte. Med Corti vil vi gerne nå et sted hen, hvor den kunstige intelligens kan hjælpe til at forudsige fx risikoen for udvikling af akut sygdom hos en patient, allerede når patienten besøger almen praksis, i stedet for kun at kunne hjælpe når skaden er sket og alarmberedskabet rykker ud. Vi bistår vores kunder i mere end 25 millioner patientkonsultationer hver år, men vi håber vi får lov at dække op mod 100 millioner konsultationer inden for få år,” fortæller iværksætteren.

 

Corti-stifteren er ikke i tvivl om, at vi kun har sat de første spadestik inden for kunstig intelligens i sundhedssektoren og tror på, at det i en nær fremtid kommer til at gennemsyre hele området.

 

”Som markedet ser ud i dag, så tror jeg, at de største anvendelsesmuligheder for kunstig intelligens på kort sigt ligger, der hvor vi ikke ser dem. Inden for administration, fakturering, journalisering og alt det operative – dér, hvor der er mest data til stede i forvejen. Det interessante bliver så, om vi i fremtiden fortsat vil være mere bekymret om brud på GDPR end om de menneskeliv, kunstig intelligens potentielt kunne have hjulpet til at redde. Den kamp skal vi tage hvis vi vil have kunstig intelligens ud af baglokalet og ind i praksis. Særligt hvis den skal komme fra Danmark og Europa og ikke fra Asien,” siger Andreas Cleve.

---