Det kræver nye teknologiske løsninger, når færre hænder i fremtiden skal behandle flere patienter og yde flere ydelser. Særligt lægens værktøjskasse udvikler sig hurtigere end nogensinde før.
Udfordringerne i sundhedssektoren har ageret fremkaldervækse for særligt én ting: Konventionel sundhedsbehandling står overfor en teknologisk revolution, og læger og sygeplejersker vil i langt højere grad end tidligere få en hverdag i selskab med robotter, kunstig intelligens og datadrevne devices.
En af dem er rehabiliteringsrobottoen ’Robert’, som Aalborg-virksomheden Life Science Robotics står bag. Robotten både aflaster i rehabiliteringen af fx lammede blodprop- og rygmarvspatienter og gør sundhedspersonalet i stand til at definere de bevægelsesmønstre og -forløb, den pågældende skal i gennem.
”Man har tidligere undervurderet både effekten af og intensiteten hvormed, den pågældende skal træne. Den mængde kan ofte være 1-2 timer om dagen alt afhængig af den pågældende, og det minder faktisk om at være elitesportsudøver. Det ville jo være enormt opslidende for en fagperson at stå for, men med ’Robert’ ser vi, at patienten hurtigere tager ejerskab over sin egen genoptræning og dermed også kommer sig hurtigere,” forklarer Keld Thorsen.
I dag bliver cirka 15.000 danskere ramt af blodpropper hvert år. Det koster cirka
kr. 2,03 mia. i rehabilitering og pleje, ifølge Sundhedsstyrelsen. Men med robotløsningen kan regningen halveres – og ofte også mere end det.
Brug for medicin? Her er en app
Når sundhedsbehandling kombineres med teknologi, kommer der ofte markante landvindinger ud af det. En af dem er sundhedssoftwareselskabet Dawn Health, som har specialiseret og certificeret sig i at udvikle software som medicinsk udstyr.
Lige nu er virksomheden ved at udvikle appen Diabetes Journey, der vha. kunstig intelligens skal assistere og opkvalificere praktiserende lægers behandling af patienter med diabetes. Gennem Diabetes Journey-appen indtaster den sundhedsfaglige blot indtaste en række relevante informationer og personlige mål, hvorefter software giver anbefalinger til behandlingen.
”For at forstår app-strukturen, skal man forestille sig et omvendt bonzaitræ. Jo flere datalag, lægen gennemgår omkring fx medicinske komplikationer, økonomiske udfordringer, hjertesygdomme eller intolerance bliver behandlingen mere og mere personaliseret og sofistikeret vha. vores beslutningsstøtte software kaldet Bonzai,” fortæller Daniel Gewecke Daugaard.
På verdensplan lever ca. 463 millioner voksne (20-79 år) med lidelsen. I 2045 vil det tal være steget til 700 millioner, og de fleste steder i dag er det allerede en decideret folkesygdom.
”Jeg er overbevist om, at software as medical device (SaMD) bliver en megatrend. Det er stadig lægen selv, som træffer beslutningen, men vi vil se flere og flere digitale løsningerne, der understøtter og opkvalificerer særligt de komplekse behandlingsforløb,” siger iværksætteren.
Den rette diagnose på et splitsekund
Det danske startup Corti står bag en lydbaseret kunstig intelligens-motor, som understøtter det sundhedsfaglige personale under patientkonsultationer på alarmcentralerne. Den AI-drevne software lytter med på opkald, skriver noter, gennemsøger databaser og sammenligner symptombeskrivelser.
”Som patienter forventer vi ofte en perfekt diagnose med det samme, men en tidlig diagnose vil helt uundgåeligt være præget af vurderinger og skøn. Her kan kunstige intelligens gå ind og lytter med på patient konsultationer, finder mønstre, skrive journal og støtte de sundhedsfaglige i deres vurderinger – og i sidste ende hjælpe med at redde liv, som vi har set det hos alarmberedskaberne,” fortæller Andreas Cleve, CEO og medstifter af Corti.
Corti har gennem forskning udviklet en AI-motor, der analyserer mønstre i patientens stemme og vejrtrækning og kan reducere antallet af uopdagede hjertestop med mere end 50 procent.
På sigt håber folkene bag om at blive en integral del af det sundhedsfaglige personales værktøjskasse.
”Drømmen er at kunne hjælpe langt tidligere i et behandlingsforløb – før symptomer bliver akutte. Med Corti vil vi gerne nå et sted hen, hvor den kunstige intelligens kan hjælpe til at forudsige fx risikoen for udvikling af akut sygdom hos en patient, allerede når patienten besøger almen praksis, i stedet for kun at kunne hjælpe når skaden er sket og alarmberedskabet rykker ud. Vi bistår vores kunder i mere end 25 millioner patientkonsultationer hver år, men vi håber vi får lov at dække op mod 100 millioner konsultationer inden for få år,” fortæller iværksætteren.
Kære læser, du er meget velkommen til at dele vores artikler på sociale medier, linke eller referere til artikler eller content på TechSavvy.media. Men ønsker du helt eller delvist at kopiere indhold fra sitet må det kun ske efter aftale med vores redaktion på editorial@techsavvy.media.
Kære læser, du er meget velkommen til at dele vores artikler på sociale medier, linke eller referere til artikler eller content på TechSavvy.media. Men ønsker du helt eller delvist at kopiere indhold fra sitet må det kun ske efter aftale med vores redaktion på editorial@techsavvy.media.