You've found us in English! The English version of TechSavvy.media is currently only available in a beta version. This means, among other things, that the majority of articles are machine translated. We hope you'll still want to stick around a little longer

Fremtidens landbrugsrobotter udvikles med et særligt tegneprogram

@Redaktionen

Med et lille team og en effektiv udvikling er det lykkedes en lille startup i Sydhavnen at udvikle en landbrugsrobot til vertikale landbrug.

Med et lille team og en effektiv udvikling er det lykkedes en lille startup i Sydhavnen at udvikle en landbrugsrobot til vertikale landbrug.

Store vertikale landbrug, hvor robotterne automatisk høster afgrøder i højden. Det var ambitionen for startuppet Seasony, der så dagens lys i 2018, og de ville selv udvikle det hele.

”Nogle store vertical farms begyndte at rejse penge til fremtidens fødevareproduktion. Vi var tidligt med og byggede vores egen farm. En af stifterne havde arbejdet med mobile robotter i MiR, og der kunne vi se et godt match, for vertical farms havde mennesker i sakselifte og flyttede bakker med planter i store mængder. Vi ville gerne lave det hele på en gang, men efterhånden blev vi klogere,” fortæller Christopher Thomasen, medstifter og CEO i Seasony.

Stifterne nåede så langt, at de havde en testfarm kørende på Amager og fik leveret lidt japanske urter til københavnske restauranter. Men kort efter lukkede de farmen igen for at fokusere indsatsen.

“Vi valgte at satse på kun at lave robotterne. Vi fandt ud af, at robotterne var en ret god ide – at det var robotterne, der var særlige,” siger Christopher Thomasen.

Christopher Thomasen medstifter og CEO i Seasony

Hardware-fokus krævede specialiseret software

Med et mere snævert fokus blev Seasony optaget i den prestigefulde accelerator Alchemist og rejste sin første investeringsrunde fra private investorer i 2020. Nogenlunde samtidig indledte de samarbejdet med PLM Group om softwareløsningen SOLIDWORKS, som de skulle bruge til at udvikle robotterne.

“Når man skal bygge robotter, kan man bruge CAD-software til at tegne nogle tegninger, men de kan godt være ret dyre. Men her er PLM Group imødekommende med nogle gode startup-programmer, hvor licenserne er gratis i starten og så trappes op i pris over tid,” siger Christopher Thomasen.

Mobile robotter kræver både avanceret software- og hardwareudvikling. Derfor kan udviklingen også kun lade sig gøre i et ungt startup, hvis de har adgang til den rette software, der kan tegne og simulere robotterne, inden de bygges ude i virkeligheden.

”Man har jo udviklet fysiske produkter før uden CAD-software, hvor man sad der med lineal og blyant og tegnede. Med softwaren er det bare meget lettere, og man kommer tættere på at få noget rigtig første gang, fordi vi kan få alle elementerne med,” forklarer Christopher Thomasen.

I praksis betyder det, at den nye landbrugsrobot har eksisteret i et hav af iterationer – men kun en håndfuld af dem er blevet bygget som fysiske prototyper. Og det har gjort vejen til markedet både hurtigere og billigere.

“Det ville slet ikke være muligt for os at lave så mange iterationer uden CAD software. Vi kan rette mindst 95% af fejlene allerede i softwaren – fejl som ville være meget dyre at rette, hvis der skulle et fysisk produkt til hver gang. Så vi kunne slet ikke være nået hertil uden,” siger Christopher Thomasen.

PLM Groups program for startups

Hardware is hard – og det kan være dyrt at komme igang som ungt startup. Derfor har PLM Group et særligt tilbud for startups, så de kan koncentrere sig om at føre deres ideer ud i livet:

– Gratis adgang til SOLIDWORKS 3D CAD i 12 måneder inkl. simulation, visualization, 3DEXPERIENCE, onlinekurser i MySOLIDWORKS med mere.

– Adgang til designvejledning fra specialister samt teknisk support og støtte under hele forløbet.

– Muligheder for co-marketing.

– Rabatter på licenser efter det første år

Læs mere om startup-programmet her

Vil være rigtig store

Den første prototype af robotten fra Seasony stod klar i 2021. Siden er den blevet testet på forskellige vertikale landbrug. Og senest er de første færdige robotter solgt til Norge, mens næste sending er på vej til England efter sommerferien.

Undervejs er virksomheden vokset til 10 mand i Sydhavnen, og stifteren mener, at potentialet er meget større.

”Det skulle da gerne blive til en stor forretning. Vi håber at blive en robotsucces på linje med de andre vi har set i Odense. Vi vil gerne ud og bidrage til en grønnere fødevareproduktion over hele verden. Lige nu har vi et geografisk fokus i Europa og Mellemøsten, men med tiden skal det blive verdensomspændende, og ikke kun i vertikal farming men også i væksthusbranchen,” siger Christopher Thomasen.

UGENS STARTUP: