Sundhedssystemet presses af flere ældre og kronisk syge mens medicinalgiganterne udfordres af big tech. Svaret på begges udfordringer kan være en ny patientrejse – som samtidig kommer patienterne til gode.

Befolkningen bliver ældre og får flere kroniske sygdomme. Det presser allerede sundhedssystemet – i København er det svært at få tildelt en praktiserende læge, og specialister kan man nemt vente et halvt år på. Og udfordring er kun voksende: I 2035 anslås det, at der vil mangle 13 mio. sundhedsmedarbejdere på verdensplan.

Leo Innovation Lab blev started i 2015 som et led i medicinalgigantens strategi for at møde fremtidens sundhedssystem – og dens udfordringer – med teknologi. Både for systemets og patienternes skyld, men også for selv at finde nye forretning modeller, der ikke fokuserer på selve medicinen.

”Vi ser, at de store techgiganter begynder at interesse sig rigtig meget for sundhed. De kender allerede slutbrugeren bedre end vi gør, så hvis vi ikke gør noget, bliver vi en leverandør, fordi de tager hele markedet for interaktion med slutbrugeren,” siger Kristian Hart-Hansen, CEO i Leo Innovation Lab.

Som forudsætningerne for at give system og patienter nye muligheder gennem teknologi har Leo Innovation Lab derfor fundet frem til en ny måde at tænke patientrejse på i fremtiden.

 Kristian Hart-Hansen, CEO i Leo Innovation Lab.

I dag er rejsen fuld af painpoints

I dag starter rejsen for en patient med en hudlidelse typisk med at gå på nettet og undersøge symptomer, inden der bestilles tid ved den praktiserende læge.

”Når de så kommer til den praktiserende læge, der er 50% misdiagnose på tværs af lande. Der er mere en 3000 hudsygdomme, og mange af dem kan faktisk ligne hinanden enormt meget,” siger Kristian Hart-Hansen.

Hvis ikke lægen kan stille diagnosen, bliver patienten sendt videre til en dermatolog – med en ventetid på 3-6 måneder. En ventetid der kan få symptomerne til at ændre sig.

”Selv hos dermatologerne er der 10-15% misdiagnose. Nogle gange tager det 10-15 år før den helt rigtige diagnos er stillet. Der er frustration og nogle opgiver, for der er så mange painpoint rundt på den her rejse,” siger Kristian Hart-Hansen.

Grafik af patientrejsen i dag ifølge Leo Innovation Lab. Grafik: Leo Innovation Lab.

Fremtidens rejse er individuel

Leo Innovation Lab forudser, at vi i fremtiden bevæger os væk fra den lineære rejse, som tager lang tid – uanset om man ender med den rigtige behandling eller ej. I stedet bliver forestiller man sig en technology-enabled patientrejse, hvor diagnosen i højere grad kan komme i flere led.

”I fremtiden starter du i stedet med en app, som du fodrer med et billede af din lidelse, og så giver den sit bud på en diagnose: med 52% sandsynlighed har du psoriasis, og din bedste behandling vil være det her -ikke baseret på kliniske studier alene, men også på data fra alle andre patienter,” siger Kristian Hart-Hansen.

Kan appen ikke klare det selv, er næste skridt telemedicin, hvor man kan snakke og chatte med eksperter – og bruge den data om sygdommen og dens udvikling, som man allerede har fodret appen med.

Algoritmer og telemedicin vil altså gøre det muligt, at blive diagnosticeret uden at rejse sig fra sofaen, og kun i de mest særlige tilfælde vil et fysisk møde være nødvendigt.

”Vi ser 60% blive diagnosticeret af appen, fordi det kan lade sig gøre. 20-30 procent forwarder et billeder til en læge for at få det opklaret gennem telemedicin. Og kun 10 procent går til lægen fysisk,” siger Kristian Hart-Hansen.

Og dén fremtid ser han ikke som en spareøvelse, men en rejse der giver mere værdi til patienterne: De får hurtigere en udredning, hvis deres diagnose er almindelig, og speciallægerne får frigjort tid, som de kan bruge på at fysiske møder med de få procenter med avancerede diagnoser.

Fremtidens patientrejse ifølge Leo Innovation Lab. Grafik: Leo Innovation Lab.

Science fiction eller virkelighed?

Grundforskning i fremtidens patientrejse er ifølge Kristian Hart-Hansen første skridt til at komme derhen – for når vi forstår fremtiden, kan vi begynde at navigere og forberede os på den.

Leo Innovation Lab er dog ikke kun grundforskning. Der er allerede lavet mange projekter undervejs og investeret i eksisterende startups, som kan understøtte missionen. Og første skridt i den nye rejsen – appen der kan genkende hudsygdomme – er allerede på vej til at blive virkelighed.

”Rent teknisk kan alt det her lade sig gøre. Vi kan allerede på nuværende tidspunkt diagnosticere de fem største sygdomme med 80% nøjagtighed. Teknologien er klar, men juridisk set må vi ikke diagnosticere på den her måde endnu – det er kun læger, der må diagnosticere,” siger Kristian Hart-Hansen.

De har en app på markedet, som bruges til at følge hudsygdomme over tid, som med den rigtige lovgivning og de rette godkendelser også kan diagnosticere. Men indtil det er på plads, kan diagnose-appen bruges som et værktøj for læger – og det bliver den allerede brugt til i lukkede forsøg, hvor den hjælper dem med at finde de fem store hudsygdomme.

”Indenfor det næste år vil man se langt flere muligheder med produkterne. Teknologisk kunne vi udgive appen, som kan diagnosticere, nu, men det ligger nok alligevel nogle år ude i fremtiden,” siger han.

På samme måde ser han heller ikke visionen om en fuldt techenabled patientrejse som en science fiction drøm, for teknologisk kan alt på rejsen lade sig gøre – der er bare nogle regulatoriske barrierer, som skal løses.

”Hvis bare vi kan hjælpe lægerne med at blive bedre til at diagnosticere, er det allerede en kæmpe gevinst. Det fulde loop kan lade sig gøre, og det er den eneste vej til at få vores sundhedssystem til at kapere det her kæmpe pres, der er på det – og som kun vokser,” siger han.