You've found us in English! The English version of TechSavvy.media is currently only available in a beta version. This means, among other things, that the majority of articles are machine translated. We hope you'll still want to stick around a little longer

Global ladeløsning til elbiler tager fart: Monta afslutter kæmpe investeringsrunde

Den danske ladeløsningsvirksomhed Monta fortsætter himmelfarten blot et år efter grundlæggelsen. Efter en netop afsluttet serie a-runde har startuppet nu blikket fast rettet mod at blive den globale standard for elbilsmarkedet.

Den danske ladeløsningsvirksomhed Monta fortsætter himmelfarten blot et år efter grundlæggelsen. Efter en netop afsluttet serie a-runde har startuppet nu blikket fast rettet mod at blive den globale standard for elbilsmarkedet.

Monta, der har udviklet en ladeapp og et styresystem til ladestandere, har rejst 112 millioner kroner (15 millioner euro) i en netop afsluttet serie A runde. Investeringen skal bruges til at indtage to nye lande i Europa samt styrke virksomhedens tilstedeværelse i Skandinavien, Storbritannien og Tyskland.

Investeringsrunden er ledt af den svenske kapitalfond Creandum, der tidligere har investeret i Spotify, Klarna og Vivino. Men San Francisco-baserede Headline har også investeret et betydeligt beløb. Med den netop overståede serie-A runde løber Montas samlede kapitalrejsning op over 150 millioner lige godt et år efter at være grundlagt.

“Vores mission er accelerere antallet af elbiler i hele verden gennem innovativ software og services. Hele opladningsbranchen har i for lang tid været domineret af tunge virksomheder som elselskaber, ladestandeproducenter og operatører, der ikke tænker i softwareløsninger, og som ikke ser, at det her er et globalt problem. Som en teknologivirksomhed bygger vi en skalerbar ladeinfrastruktur, der går på tværs af landegrænser og hardware. Med den seneste investering er vi et skridt tættere på lykkes,” fortæller Casper Rasmussen, administrerende direktør og medstifter af Monta.

Forventning fra investorerne er, at Monta vil revolutionere branchen ved at udvide og åbne det globale ladenetværk. I 2022 regner virksomheden med at starte op i to nye lande, fordoble medarbejderstaben til 140 og styrke sin position i Skandinavien, Storbritannien og Tyskland.

Teknologi er nøglen til en global ladeløsning

Selvom mere end hver anden solgte bil i december sidste år kørte på el, er manglende lademuligheder, tilgængelighed og prisgennemsigtighed stadig et stort problem for elbilister i og udenfor Danmark.

“Som elbilist har jeg på egen krop oplevet, hvor besværligt det er at oplade min elbil i og udenfor Danmark. Ét sted skal jeg downloade en specifik app, et andet sted er ladestanderen i uorden. Monta strømliner ladeoplevelsen for elbilister og ved at tilbyde et komplet styresystem til ejere af ladestandere, er vi med til at udvide ladenetværket i Danmark og resten af verden,” fortæller Casper Rasmussen, administrerende direktør og co-founder i Monta.

Montas software hjælper ejerne af ladestandere, de såkaldte ladeoperatører, med at bestemme, hvem der har adgang, hvornår og til hvilken pris. Systemet giver også operatørerne overblik over brugere, forbrug, status og betalinger. Og det er en af grunde til, at investorerne spår den virksomhed en lys fremtid.

“Monta er den ultimative ledsager til alle med elbil. Teamet bag har udviklet et produkt baseret på open software standarder, der både tilgodeser den enkelte elbilist og operatør. Jo hurtigere, vi får strømlinet ladeoplevelsen på begge sider, jo hurtigere kan vi få flere elbiler på gaden. Headline støtter fuldt op om visionen og tror på, at Monta både har evnerne og erfaringen til at eksekvere med det samme,” udtaler Jonathan Becker, partner i Headline.

Monta har siden sin grundlæggelse i efteråret 2020 fået en markedsandel på ca. 30 % i Danmark og sigter efter 70 % i alle aktive markeder inden for få år. Målet er at blive en global platform og i sidste ende blive standarden i opladningsbranchen.

Gratis magasin:
Få "The Danish Startup Bible 2024" i indbakken!

Samt de seneste nyheder og største historier om tech og startups direkte i indbakken hver torsdag!

Vi spammer ikke! Læs vores privatlivspolitik hvis du vil vide mere.

FLERE FRA COMMUNITY