For halvandet år siden gik investeringsselskabet Medley i luften, med en ambition om at ville skabe morgendagens vækstsucceser. Nu har de solgt deres første porteføljeselskab for et stort millionbeløb.
Ambitionen var at bygge selskaber omkring talenter, da Medley gik i luften i september 2021.
”Vi bygger på en filosofi om, at alle der er med til at bygge et firma skal have del af kagen. Alle medarbejdere skal have mulighed for at have ejerskab. Ved at gøre alle til medejere skaber vi de rigtige incitamenter på lang sigt. Og vi synes også grundlæggende, at det er mere fair,” forklarerde Abdalla Al-Ayrot dengang til TechSavvy.media.
Læs også: Medley vil være VC-platform der aktivt bygger startups sammen med iværksættere og erhvervstalenter
Noget tyder på, at dén filosofi fungerer. Medley kunne nemlig for nyligt løfte sløret for deres første salg af et porteføljeselskab: Greentech-virksomheden EasyGreen er solgt til Modstrøm. Og mens salgsprisen offentligt er kommunikeret som “et anseeligt millionbeløb”, så afslører Medley netop offentggjorte regnskab en indtægt fra “kapitalandele i tilknyttede virksomheder” på hele 66.751.860 kroner.
Unik medejerstruktur giver resultater
Jens Aggergaard, Patrick Hyldgård og Christopher Brix har været nogle af de bærende talenter, der har været med til at forme EasyGreen. Og ifølge Christopher Brix, CMOCMO betyder Chief Marketing Officer og er den øverste ansvarlige for en virksomheds markedsføringsstrategier og branding. CMO’en leder marketingteamet og ar... More i EasyGreen, har netop den særlige ejerskabsstruktur været afgørende for den hurtige vækst i selskabet.
”At kunne få muligheden for at være medejer fremfor medarbejder, har gjort en verden til forskel i dagligdagen. Det har skabt en anden dynamik og adfærd for mig som iværksætter, da fokusset altid vil være på at skabe en bæredygtig forretning. Der har været en villighed til at sætte projektet og fælleskabet foran individet, som virkelig kan komme til sin ret, da vi har operereret inden for Medleys sikre rammer, hvor vi ikke har sat hele opsparingen på spil. Det giver en vis frihed og klarsyn til at kunne tage beslutninger – også de svære,” siger han.
Modellen fungerer
Salget vækker naturligvis glæde i investeringsselskabet. Men for Philip Flinds, COOCOO betyder Chief Operating Officer og er den øverste leder ansvarlig for virksomhedens daglige drift og operationelle effektivitet. COO’en sikrer, at virkso... More i Medley, er det også første bevis på, at konceptet virker i praksis.
”Konceptet i Medley har vist sig at holde stik fra dag ét af. Vi ville sætte et anderledes koncept i verdenen, hvor medbestemmelse og ejerandele er en central del for de talenter, vi får ombord i vores forskellige selskaber, så man er medejer fremfor medarbejder. Derfor er det også stort at kunne give tilbage til de medejere, der har troet på modellen fra start af – og et vidnesbyrd til os selv og fremtidige talenter om, at modellen har sin gang på jord. Det er virkelig et fantastisk arbejde af teamet,” siger han.
Ambitionen om at gøre EasyGreen til en frontløber indenfor den grønne omstilling forsætter under de nye ejere. Og hos Medley ser man frem mod nye projekter med store iværksættertalenter, som skal give modellen yderligere luft under vingerne.