Mange byer verden over er indrettet til biler frem for cykler og fodgængere. Flere byer vil nu lave om på dette. Fremtidens bæredygtige byer skal i stedet have mennesket i fokus, og vejnettet rummer mange grønne og bæredygtige muligheder.
Forestil dig, at den vej, du cykler hen over, optager solens stråler og omdanner dem til energi, at bilernes ubønhørlige larm er nedsat til en fjern brummen, at gaderne optager noget af den forurening, der er uundgåelig i byerne, at regnen fjerner al skidt, men aldrig gør vejene glatte. For hver kvadratmeter består en solide glasfliser med overflader som legoklodser og et finmasket indre af bæredygtig teknologi. Fliserne er udviklet af SolMove, et tysk startup, der vil udnytte mere af solens energi, men ikke fylde på hustage eller marker. Så hvorfor ikke udvikle vejbelægning, som kan lægges direkte oven på de eksisterende og allestedsnærværende veje?
Læs også: Her er tre dimser, du måske kan møde på fremtidens hospital
”I München, hvor jeg bor, ledte jeg efter fri plads på tagene til opstilling af solceller. Men der var ikke nogen. Det slog mig, at i stedet for at kigge op, burde jeg kigge ned,” fortæller Donald Müller, CEO og stifter af SolMove, som han etablerede i 2012.
”Det bærende argument for solcelleveje er, at man udnytter allerede eksisterende områder. Vi behøver ikke ødelægge landskabet, men kan bruge gaderne og fortovene til at forbedre klimaet og producere elektricitet i de områder, hvor der er brug for det,” siger han.
Vejene er en vital del af fremtidens smart cities
Og netop vejene kommer til at spille en større rolle i fremtidens bæredygtige byer, eller såkaldte smart cities. Det fortæller Lasse Steenbock Vestergaard, specialist smart urban designer hos Alexandra Instituttets Data Science og Engineering Lab.
”Infrastrukturen er en af de helt centrale dele, når vi taler fremtidens byer. Overordnet set sker der en tilstrømning mod de større byer på globalt plan. Det giver naturligt nogle udfordringer i form af, hvor alle menneskerne skal være, og at større arealer bliver tildækket med asfalt og fliser, som behovet for flere biler og transportmuligheder vokser,” siger han.
Danmarks vejtæthed er imponerende
Med 1,68 kilometer offentlig vej pr. kvadratmeter har Danmark en vejtæthed, der er blandt de største i verden. Heldigvis udnytter vi store dele af vejenes areal til cykelstier og flere byer, fx Aarhus, er begyndt at bygge letbaner og udforske andre former for infrastruktur. I Holland og London er der blevet eksperimenteret med belægninger, som absorberer solens UV-stråler og frigiver dem om aftenen, som selvlysende stjerner, og i Virginia, USA, præsenterede Onyx Solar i 2013, hvad de kaldte verdens første fortov af solceller, som kan holde til at folk går på dem.
”Det sjove er, at mange byer er bygget omkring veje. Der er altså meget af byen, som kan genanvendes til fordel for mennesker, for der ligger et potentiale gemt i denne spildplads. Parkeringspladser kan optimeres med solceller, så de lagrer energi, når de ikke er i brug. Vi kan indlejre solceller eller trykfølsomme piezo-krystaller i fortove og veje, så der dannes energi, når folk kører og bevæger sig på dem,” siger Lasse Steenbock Vestergaard.
Tænk, hvis verdens veje var én stor solcelle
Han ser en stor fordel i at begynde at fokusere på vejnettene mod en grønnere fremtid. Han har selv forsket i netop piezo-krystaller lige under vejenes slidlag – det øverste lag asfalt, som er det man typisk skraber af, når vejene skal have et ansigtsløft. Det er en af de mere simple løsninger til forbedring af overfladerne, som også har en anden let-udnyttelig fordel:
”Asfalten er i forvejen mørk og opsuger solens varme. Man bør allerede kunne udnytte de eksisterende muligheder på simplere niveauer. Eksempelvis lægge et nyt materiale i slidlaget, som kan opsamle varmen. Vejene udgør jo en kæmpe overflade, tænk bare på, hvis man så det som én kæmpe solcelle,” siger Lasse Steenbock Vestergaard.
Solceller, som kan holde til både at blive trampet og kørt på
Kerneforretningen hos SolMove er også solcellerne, dog robuste nok til ikke bare fodgængere, men også cykler og biler. Prototypen, som de tester i Berlin nu, genererer 100 kwH pr. kvadratmeter, hvilket ikke er nok til at blæse en bagud, medgiver stifteren. Men så er der de andre værdifulde elementer i SolMoves fliser, siger han; støjreduceringen, skridsikkerheden, selvrensningen.
”Idéen er, at der skal ligge tusindvis af vores fliser i et grid, som er forbundet mekanisk og elektrisk. De kan lægge direkte oven på asfalten, så byerne skal ikke ud og investere stort i at genopbygge vejnettene, og de er nemme at udskifte, hvis en eller flere skulle gå i stykker,” forklarer Donald Müller.
Priserne er en hæmsko
Lige nu koster fliserne 250 euro pr. kvadratmeter, en pris som virksomheden regner med at ned på 150 ved masseproduktion. Der håber de at være om en tre til fire år. Og netop prisen er en af grundene til, at vi endnu ikke har set de helt store skift til bæredygtige veje.
”Det vil være dyrt i starten, men man skal også overveje forskellene i nyetablering og vedligehold. Når man bygger nye veje, som den der for nylig er bygget om Silkeborg, beløb i milliardklassen. Det er jo vanvittige beløb, så når man har så store budgetter, er det ikke umuligt at etablere bæredygtige veje i stedet for almindelige veje, så snart nogen har knækket koden til vedligehold,” siger Lasse Steenback Vestergaard.
Læs også: Iværksættere skal redde de nordiske øer
Han mener nemlig, at der er lang vej endnu, når vi taler grønne motorveje, fordi der er tale om så stor skala især for vedligehold. Men ser man på fortove og mindre gader, er arbejdsgangene der allerede for SolMove og startups, der udvikler veje i letudskiftelige moduler, og i Chicago har de allerede lavet et forsøg.
De grønneste veje i verden findes i Chicago
Her befinder eftersigende verdens grønneste vej sig, og byen kan skrive under på, at grøn ikke nødvendigvis er lig med dyr. Strækningen på 3,2 kilometer har kostet 14 millioner dollars at bygge. 21 procent mindre end traditionel vejfornyelse, og det kommer altså med permeabel (at regnvand kan sive gennem) belægning, LED-gadebelysning, selvrensende cement, regnbede og byggemateriale hvoraf 23 procent er genbrug.
”Det er realistisk, at bæredygtige veje i fremtiden vil koste det samme som konventionelle veje. Og det er nødvendigt. Så længe vi ikke har flyvende biler, er vejene en vigtig og central del af infrastrukturen,” siger Lasse Steenbock Vestergaard.
Læs også: Manden bag Danmarks startupoverblik: “Det er båret af min kærlighed til miljøet”
Donald Müller og teamet bag SolMove arbejder hårdt på at få deres produkt helt klar til markedet. Det tager tid og kræfter, men han lægger gerne 12 timer i det om dagen.
”Jeg har tre børn. Dem vil jeg gerne sikre ren energi og gøre noget godt for deres generation. Jeg har altid godt kunne lide at rejse, jeg har kørt og fløjet meget, verden har brugt en del ressourcer på at flytte mig rundt. Nu er vi ved at løbe tør for ressourcer, og vi må gøre noget. Det vil jeg gerne deltage i. Det skal jeg,” siger Donald Müller.
