Aarhus har længe leveret nogle af de mest innovative og hurtigstvoksende tech-virksomheder herhjemme, men de seneste år er udviklingen i den jyske hovedstad gået ekstra hurtigt: I den seneste Startup Blink-rapport om startup-økosystemer er Aarhus klatret 62 pladser op og er nu blandt de 200 bedste økosystemer på verdensplan.
Uanset om man er iværksætter, investor eller etableret virksomhed er der altså særligt god grund til at holde et skarpt øje med økosystemet i Aarhus. Og det bliver det nu muligt med sektionen ”Grow Aarhus” her på TechSavvy.media, som er skabt i partnerskab med Tech City Aarhus.
”Aarhus er en velsmurt talentmaskine for iværksættere, hvor Aarhus Universitet og byens øvrige uddannelses- og forskningsinstitutioner bidrager med talenter. De mange aktører i det aarhusianske iværksætterøkosystem betyder, at der er en bred vifte af rådgivning til studerende samt tilbud, aktiviteter, netværk og events. De der ønsker at starte egen virksomhed, har mulighed for at møde andre iværksættere, virksomhedsledere, investorer m.fl. som kan bidrage til forretningsudviklingen. Iværksætterkulturen er stærk i Aarhus. Og med det nye partnerskab kommer der en ny koncentreret dækning af miljøet, så flere kan få øjnene op for potentialet,” siger borgmesteren i Aarhus Jacob Bundsgaard.
Et modent og åbent økosystem
Selve økosystemet er hele forudsætningen for, at innovationspotentialet i Aarhus forløses effektivt. Som stiftende partnere af Tech City Aarhus viser it-flagskibene Systematic, Mjolner Informatics, Kamstrup, Trifork og Cadpeople, at man netop ønsker at skabe en platform for stadig mere innovation.
”Snakken om et levende tech-miljø lander ofte i en kontekst, der hedder København. København kan en masse, men vi må ikke glemme, at Aarhus kan det samme og på nogle punkter måske endnu mere. Vi er bare ikke så gode til at fortælle vores historier. Vi bliver nødt til at larme lidt, hvis vi skal fastholde de techprofiler, vi uddanner så mange af, her i byen.I Aarhus har vi et attraktivt miljø, vi har en infrastruktur og et kulturelt liv, der gør byen til en optimal og blomstrende hub for tech-virksomheder og de ansatte, der arbejder i dem. Grow Aarhus kan være med til at fortælle de historier og give dem noget opmærksomhed” siger Claus Møller, CEOCEO betyder Chief Executive Officer og er den øverste leder i en virksomhed, ansvarlig for den overordnede strategi og ledelse. CEO’en rapporterer normalt ti... More og partner hos Cadpeople.
Både uddannelsesinstitutioner og kommunen er samtidig blevet en stadig mere aktiv medspiller. Det oplever man hos non-profit organisationen Startup Aarhus.
“I løbet af de seneste år er samarbejdet mellem aktørerne blevet styrket, og der har været arbejdet på givet økosystemet en anledning til at samles til f.eks. Townhall og til Aarhus Slush’D. Det er afgørende at have muligheden for fysiske og uformelle møder, hvor iværksættere kan samles og dele deres erfaringer. Dette giver founders mulighed for at møde andre, der er på samme rejse, og skabe en platform for åbenhed, hvor de kan udveksle både succeser og udfordringer,” siger Mette Hoberg Tønnesen, CEO i Startup Aarhus og tilføjer:
”Derfor er tiden også helt rigtig til at få den samlede dækning af innovationsøkosystemet, som Grow Aarhus kommer til at bidrage med. Der sker ikke noget ved, at vi bliver lidt bedre til at glemme den jyske beskedenhed og fortælle om alle de fantastiske ting, der sker i byen.”
Tip til en historie? aarhus@techsavvy.media