Podcasten er optaget og produceret af “Rollemodellerne by Beartalk“.
Henrik Werdelin er måske ikke det mest kendte iværksætter-ansigt herhjemme, men det skal du ikke lade sig snyde af. Serieiværksætteren er nemlig bosat i New York, og det er også på den anden side af atlanten, han har haft stor succes med blandt andet hundelegetøjsboksen Bark & Co, helthtech-virksomheden RO og innovationsfabrikken Prehype.
Derudover har han netop skrevet sin første bo – The Acorn Method – hvor han deler sine erfaringer med corporate innovation.
Han gæster podcasten ‘Rollemodellerne’ i det nyeste afsnit, og for værten Bjørn Vestergaard Barfoed, er han lidt af en drømmegæst – og blandt de første iværksættere, han ønskede sig at have med i podcasten.
“Når du kan lykkes med nogle så beundringsværdige præstationer, så bliver jeg temmelig imponeret. I mine øjne er Henrik en af de dygtigste danske iværksættere og samtidig en radikal anderledes tænker – en contrarian i ordets mest positive forstand. Jeg vil gå så langt som at kalde ham en drømmegæst, og derfor er det også en stor glæde endelig at kunne præsentere ham som gæst i Rollemodellerne,” skriver værten om gæsten.
Du kan høre hele afsnittet her: