You've found us in English! The English version of TechSavvy.media is currently only available in a beta version. This means, among other things, that the majority of articles are machine translated. We hope you'll still want to stick around a little longer

Vækstzoner: Iværksætteri og fællesskab går hånd i hånd

This post is also available in: English

Bindingsværket, med sin charmerende og indbydende atmosfære, er ikke kun et sted at arbejde; her er der også fokus på et fællesskab, der inspirerer til vækst, fusioner og personlige relationer. Det er et kontorfællesskab hvor fleksibilitet vægtes højt, hvor nye muligheder opdages og alliancer dannes.

“Igennem de mange år som vi har ligget i det centrale Aarhus, har vi haft lejere som har vækstet, fusioneret sig med hinanden efter at de har opdaget nye muligheder sammen,” fortæller ejer af bindingsværket, Rasmus Hansen til Techsavvy.media og fortsætter:

“Der er plads til alle hos os, og vi har tilmed også haft to tilfælde af, at nogen er gået sammen og startet nye kontorfællesskaber et andet sted i byen, fordi at de havde en tro på at kunne gøre det anderledes og bedre. Det er jo fantastisk, at vi kan inspirere til den slags her.”

Bindingsværket, en fleksibel konstruktion for iværksættere

Bindingsværket blev grundlagt for 23 år siden med et mål om at tilbyde et fleksibelt og støttende miljø for iværksættere. Gennem årene har stedet udviklet sig til at huse en mangfoldighed af virksomheder, fra nystartede til etablerede, og enkeltmandsvirksomheder, der er vokset til at omfatte op til 15 ansatte.

Kontorfællesskabet appellerer til et virvar af lejere, og spænder bredt på fordelingen af forskellige aldersgrupper. Der tilbydes altså et uformelt miljø, hvor både nystartede og etablerede virksomheder kan trives. 

Successen og de mange år skyldes ikke mindst fleksibiliteten; virksomheder kan nemt skrue op og ned for deres lejeudgifter i takt med at deres behov ændrer sig. Derfor snakkes der om øjeblikbilleder. I perioder er der eksempelvis lejere som bruger mange pladser i forbindelse med et projekt, og andre perioder udgøres pladserne af flere mindre virksomheder.

Men det er mere end blot en arbejdsplads. Det er et sted, hvor man ikke kan undgå at lære hinanden at kende, takket være det hyggelige og uformelle miljø. Det har ført til dannelse af stærke relationer, alliancer og endda familieforøgelser – to ægteskaber og to børn er direkte udsprunget fra dette tætte netværk. Det er et fællesskab mere end et kontor forklarer Rasmus Hansen og uddyber:

“Bindingsværket er et sted hvor alliancer dannes, men allervigtigst, så er det et sted som binder folk sammen. Det er relationerne her, der er i høj kurs. Igennem mine 23 år, har jeg også været vidne til 2 ægteskaber som startede her hos os.”

Rasmus beskriver bindingsværket som et miljø af “positiv støj” og massere af liv som har vist sig at være frugtbart.

En blanding af uformelt miljø og lave priser

Den uformelle kultur får miljøet til at blomstre hos fællesskabet, gennem de enkeltes egne initiativer. Lige fra fredagsbarer til spontane ture rundt i byen, så bidrager hver enkelt medlem til at skabe en unik atmosfære, der fremmer både det professionelle og det personlige.

Samtidig tilbyder de blandt byens laveste priser for kontorplads, som delvist skyldes, at ejer, Rasmus Hansen driver tre virksomheder og dermed har flere indtægtskilder, der gør det muligt for ham at holde priserne nede.

Bindingsværket står som et testamente for fællesskab og iværksætterånd, og beviser, at succes ikke kun måles i vækst og profit, men også i de relationer og erfaringer, der blomstrer i et miljø bygget på støtte og samarbejde. For iværksættere i Århus og omegn er det mere end et kontor; det er et sted, der binder folk tættere sammen.

UGENS STARTUP: