You've found us in English! The English version of TechSavvy.media is currently only available in a beta version. This means, among other things, that the majority of articles are machine translated. We hope you'll still want to stick around a little longer

Hovedpris-finalister afsløret til Odenses startup-priser: Har leveret ekstraordinære resultater

Foto: Ignite Odense

Finalisterne til Tech- og hovedprisen ved Odin Award 2024 er nu blevet afsløret inden Ignite Odense afholdes i november.

Finalisterne til Tech- og hovedprisen ved Odin Award 2024 er nu blevet afsløret inden Ignite Odense afholdes i november.

I sidste uge blev den første halvdel af finalisterne afsløret til årets Odin Award i kategorierne Impact og Concept. 

Nu er de sidste to kategorier ligeledes blevet afsløret til Odenses egen startup-prisuddeling; denne gang er der tale om årets Tech Award og selve hovedprisen, Odin Award.

Disse priser uddeles til henholdsvis startups med banebrydende, teknologiske løsninger og til de Odense-startups, der har skabt ekstraordinære resultater. 

Læs også: De første finalister er afsløret til Odenses startup award-show

Finalisterne til Tech Award

De tre startup-finalister med de bedste teknologiske løsninger i Odense er som følger: 

ARLOG
ARLOG arbejder med at automatisere lageropgaver ved hjælp af robotplukning. Deres løsning anvender kunstig intelligens til at optimere plukke- og pakprocesser, hvilket øger effektiviteten og præcisionen. Løsningen er fleksibel og kan tilpasses forskellige lagerbehov.

Noahs
Noahs har udviklet ‘Cross Concept’, en platform der gør det muligt for kunder at bestille fra flere restauranter i én ordre. Samtidig hjælper løsningen restauranter med at fokusere på deres mest populære menuer, hvilket øger effektiviteten og reducerer omkostningerne.

Dropla Tech ApS
Dropla Tech udvikler avanceret robotteknologi og sensorer, der bruges i droner til at gøre minerydning mere sikker og effektiv. Deres teknologi hjælper med at accelerere minerydningsprocessen og redde liv gennem brug af AI og optimerede datasæt.

Finalisterne til Odin Award-hovedprisen

Finalisterne i Odin Award-hovedkonkurrencen er også blevet udvalgt på baggrund af deres ekstraordinære resultater.

SASHA – Safe Share
SASHA beskytter digitalt indhold ved at registrere brugeren, billedet og delingsinformationen. Deres teknologi sikrer ejerskab af billeder og forhindrer uautoriseret deling, hvilket beskytter brugernes rettigheder.

Airwallet
Airwallet forenkler betalingsprocessen i vaskerier ved at give brugerne mulighed for at betale digitalt via mobil eller betalingskort. Ejerne kan også overvåge forbrug og data gennem en softwareløsning, der giver indsigt i driften.

KomPublic
KomPublic skaber IT-løsninger til kommunal byggesagsbehandling. Deres system automatiserer dataindsamling og ledelsesinformation med integreret AI, hvilket gør sagsbehandling mere effektiv og tilpasset både medarbejdere og politikere.

Startup-økosystemet i Odense fejres ved Ignite Odenses event med samme navn den 19. november i Jyske Bank Arena. Odin Award afholdes som en del af samme event, og her skal finalisterne i de fire kategorier pitche deres startups, og en vinder i hver kategori vil blive kåret. 

Gratis magasin:
Få "The Danish Startup Bible 2024" i indbakken!

Samt de seneste nyheder og største historier om tech og startups direkte i indbakken hver torsdag!

Vi spammer ikke! Læs vores privatlivspolitik hvis du vil vide mere.

FLERE FRA COMMUNITY