Hufsy-stifter: “Jeg får energi af at kunne involvere mig 100 procent”

Hun er medstifter af Hufsy, en af Danmarks fintechhåb, og før det af webshoppen Auroa og Shooples. Lige siden hun stod i vejkanten og solgte tegninger, har hun startet ting op – det giver hende energi, men hvor hun har det fra, ved hun ikke. 

Udgivet første gang 19. maj 2017

Hun var altid lidt foran os andre. Havde lidt flere idéer, lidt mere målrettethed i sine skridt. I folkeskolen var vi én stor gruppe, i gymnasiet blev vi lidt mere spredt. Jeg kan huske, at jeg ofte tænkte, hvad mon hun laver nu. For hun havde altid gang i noget, sad sjældent stille, og der gik rygter på skolen om, at hun var blevet rig på at lave en webshop. Jeg vidste ikke, om det passede. Men hun var altid klar på at gå på café, på at shoppe.

Så forsvandt hun ud af mit liv. I mange år var det eneste, jeg så til hende, en kort samtale til Finders Keepers i København. Her sad hun og solgte lidt af hvert mellem rækkerne af pelsfrakker, sko strøet ud på det harpiksplettede parketgulv i hallen, mosende kvinder og mænd på jagt efter det nyeste, gamle skrig. Hun lignede sig selv, studerede på CBS, fik jeg at vide. Vi aftalte at drikke kaffe en dag.

Læs også: Dansk fintechstartup scorer tysk bankpartner: 2017 bliver et spændende år for os

Da jeg mødte hende næste gang, havde vi pludselig begge kontor hos Founders House på Islands Brygge. Hun var lige kommet tilbage til Danmark fra Norge. Hun var lige gået i gang med et nyt, stort projekt. Hufsy kaldte hun det. Noget med blockchain.

“Vi pivoterede fra at fokusere på at lave billige og hurtige cross-border payments på blockchain i april 2016 til at fokusere på, hvor det var, at vi for alvor kunne hjælpe vores målgruppe, hvor problemet virkelig var, og ikke hvor vi troede, det var. Vores løsning er stadig delvist bygget på blockchain, men det er ikke det, der er vigtigt at fokusere på. Derfor har vi vendt det teknologitunge pitch til at handle om at hjælpe SMV’er med deres finanser, bank og regnskab ved at lave en bedre bankløsning til dem,” fortæller Maria Flyvbjerg Bo, medstifter af Hufsy, da vi endelig mødes til en kop kaffe på Christianshavn flere år efter Finders Keepers.

Et studie i startups

Det er ti år siden, vi gik ud af gymnasiet. Siden da har hun på ingen måde sat farten ned. Og hun havde faktisk en webshop.

“Det startede med, at jeg solgte noget på Trendsales. Jeg blev altså ikke multimillionær, men jeg tjente, så jeg kunne rejse til Australien, ikke behøvede et fritidsjob, og så havde jeg en opsparing, så jeg kunne bootstrappe en del startups gennem min studietid,” griner hun. Da jeg beder hende fortælle, hvor mange startups det så var, tænker hun sig lidt om. Sætter kaffekoppen. Omkring ti, tæller hun sig frem til på fingrene.

Men det startede med webshoppen Auroa, hvis altså ikke vi tæller de talrige forsøg med fra barndommen, hvor hun fik overtalt en af vores fælles veninder til at starte et sæbespåne-eventyr, hvor de vaskede folks lædermøbler i Hasseris for en 50er i timen eller længere tilbage, da hun på Læsø om sommeren, fik sin yngre fætter og kusine til at tegne tegninger, som hun solgte ved vejen for 25 øre stykket.

“Jeg var en 14-15 år, da jeg begyndte at købe ting billigere på udsalg og gå på loppemarkeder for så at tjene lidt ekstra ved at sælge tingene på Trendsales. Jeg opdagede, der var en trend i de der navnehalskæder fra Sex & the City. Sådan en ville jeg også gerne have. Men de var dyre,” fortæller Maria Flyvbjerg.

Til 1000 kroner stykket var det lige i overkanten for en pige på vej i gymnasiet. Men købte hun ti hos en udenlandsk distributør, kunne hun få sin egen gratis, hvis hun fik solgt de ni andre. Det var starten på Auroa. Bestillingerne myldrede ind; lang, kæde, kort kæde, guld eller sølv, med sten eller streg under navnet. Det krævede en webshop at holde styr på.

Kære statsminister, hvorfor må 17-årige ikke stifte virksomhed?

Den 17-årige Maria fik lokket sin mor med på idéen, selvom forældrene ikke var helt varme ved det først. Maria var tilgengæld ikke varm ved, at man ikke kunne oprette egen virksomhed som 17-årig og sendte statsministeren et brev. Hun fik svar, fra en sekretær ikke ikke statsministeren selv, men CVR-nummeret fik hun med moderens underskrift. Og da Maria begyndte at omsætte nærmere en halv million end de maks 50.000 årligt, hun havde regnet med, var det også hos moderen, at skattevæsenet en dag troppede op.

“Første år fik jeg et kæmpe skattesmæk. Jeg vidste godt, jeg skulle sætte penge til side, men ikke så mange. Jeg havde aldrig haft regnskab i skolen, så jeg havde skat med oppe på mit børneværelse og vise dem mit lager,” griner hun i dag.

Med begge forældre fast forankret i den akademiske verden, har Maria altid selv været meget hands on. Der var ikke noget med at lokke faderen til at pakke pakker i webshoppen, som vi andre forsøgte at lokke vores fædre til at tage den tidlige avisrute engang i mellem. Hun måtte også selv, med hjælp fra en revisor, få styr på sine papirer og lære at lave et regnskab. Var der nogen i den gamle klike fra folkeskolen, der skulle blive iværksætter, så var det Maria.

“Jeg ved ikke, hvorfor jeg er blevet, som jeg er. Men mine forældre har altid støttet mig. Begge mine forældre har taget en bachelor, så en kandidat og en ph.D, og min far er fortsat med nogle doktorgrader. Min far har særligt støttet mig ved at inprinte mig, at man kan, hvad man vil, og min mor ved eksempelvis ved at skrive under, så jeg kunne oprette virksomhed, selvom jeg ikke var myndig. Derudover er min farfar ret meget hands-on og tænkte ud af boksen, og jeg tror måske noget af det kommer fra ham også. Han kom fra landet, blev asfaltarbejder og brolægger og fik arbejdet sig op til at blive chef.

Kan du hjælpe mig med at programmere en webshop?

Og både webshoppen, skattesmækket og salget af webshoppen lærte hende utrolig meget. Erfaringer hun tog med sig videre, da hun startede på CBS, og som det første undersøgte Venture Cup og de muligheder, der var for at lære mere om iværksætteri. Men alle projekter på CBS skulle tage udgangspunkt i etablerede virksomheder. Ens egne projekter måtte man køre på siden. Så det gjorde Maria Flyvbjerg Bo.

“Da jeg startede på min bachelor, boede jeg på Tietgenkollegiet. Jeg havde lige solgt min webshop. Den var tung at starte og drive på grund af et dårligt stand-alone IT-system, og det gav mig en idé til en lettere løsning,” fortæller Maria.

Hun satte flyers op på ITU, på CBS og på kollegiet, “Hej, ved du hvordan man programmerer? Kan du hjælpe mig med at lære at programmere webshop?” Hun fik ét svar. Men det var det rigtige.

De næste tre et halvt år samarbejdede hun med den selvlærte programmør, der meldte sig. De stiftede Shooples. Men studiet begyndte at blive mere krævende for hendes medstifter og deres designer. De lagde derfor løsningen ud som gratis plugin.

“Jeg ser tit, at når man har bygget noget op, kan man være ret ambivalent om at sælge det. Vi gjorde det jo, fordi vi havde en passion om det. Det ville være hårdt at sælge, og se nogen føre det videre på en ikke ordentlig måde. Vi havde stadig en ansvarsfølelse om brugerne, som vi jo selv havde ydet support til,” siger hun.

Var det en dyrekøbt erfaring fra Aurora?

“Det var det. Hende, som købte min webshop, havde ikke samme tilgang til brugeroplevelse, som jeg. Jeg kunne finde på at læge små noter eller en marsbar med i pakkerne. Efter salget faldt Auroras rating meget,” siger Maria.

Vigtigt at have hjertet med i sine startups

Hun startede på kandidaten, cand.merc (IT), men idéerne kradsede i hjernen, og mange nætter gik med at lave landingpages og MVPs. Nogle idéer kradsede nok til at blive til noget. Hun stiftede virksomheden Gingr, og fik en af Danmarks store iværksættere med som advisor. Men de stoppede samarbejdet, inden de tog investering ind. De ikke var enige i måden virksomheden skulle drives på. Og i baghovedet var en ny virksomhed begyndt at tage form for Maria.

“Men jeg manglede noget mere erfaring inden for financial services, før jeg kunne realisere min idé. Da en i mit netværk hørte, at jeg ville træde ud af Gingr, ringede han og tilbød mig et job i Evry i deres financial services-afdeling,” fortæller Maria Flyvbjerg Bo.

Der blev hun i halvandet år i it-virksomhedens innovationsafdeling, som hun også skrev speciale om, flyttede arbejdspladsen til Evrys hovedkontor i Norge for at være tættere på beslutningerne, da kæresten fik tilbudt job her, og endte på Founders House efter endnu et opkald, der trak hende tilbage til startupverdenen.

“Det var Frank Schwab, vores nuværende bestyrelsesformand, der ringede. Jeg kendte ham blandt andet fra min research på Gingr, og han havde mig i tankerne til et stifterteam, der manglede min profil. Når der kommer sådan en mulighed, så kan man ikke sige nej,” siger Maria Flyvbjerg Bo.

Drevet af passionen

I dag har det team, Rafal Lipinski og Maria Flyvbjerg Bo, stiftet Hufsy. De fik tidligt funding og kunne udvide teamet med head of engagement Annine Bendtzen og designer Asger Vigen. I oktober sidste år holdt de en stor fest for lanceringen af deres nye identitet, de flyttede kontor til Copenhagen Fintech Lab og er nu flyttet ind hos SingularityU Denmark, og i maj landede de deres første aftale med en bank, tyske solarisBank. I dag tæller teamet 17 medarbejdere. Der er stadig ikke meget stilstand over Maria.

“Jeg får energi af at kunne involvere mig 100 procent og gøre en forskel. Jeg er drevet af passion, og det er derfor, jeg er i Hufsy. Jeg er interesseret i en stejl læringskurve, og i at kunne ændre status quo. Når jeg kan det, giver jeg alt hvad jeg har til projektet,” siger hun.