Nord Investments i nyt samarbejde med DJØF: Robotrådgiver får 110.000 potentielle kunder

@Erik

Et nyt strategisk partnerskab mellem den børsnoterede fintech-virksomhed Nord Investments og DJØF skal give de mere end 100.000 medlemmer af fagforeningen adgang til en nem og uvildig investeringsløsning. Virksomhedens ambition er 6.000 nye kunder inden for tre år.

Et nyt strategisk partnerskab mellem den børsnoterede fintech-virksomhed Nord Investments og DJØF skal give de mere end 100.000 medlemmer af fagforeningen adgang til en nem og uvildig investeringsløsning. Virksomhedens ambition er 6.000 nye kunder inden for tre år.

Der er for alvor kommet gang i investeringsbølgen, og nu kommer endnu flere potentielle investorer til.

Fintech-virksomheden Nord Investments har indgået et partnerskab med DJØF, der giver fagforeningens medlemmer gunstige vilkår hos investeringstjenesten – blandt andet rabat på selskabets ansvarlige portefølje. Samtidig byder Nord Investments inden for til 100.000 nye potentielle kunder.

Nord Investments, der tidligere i år blev børsnoteret, tilbyder digital og automatiseret investeringsrådgivning. “Robotrådgiveren”  forvaltede cirka 750 millioner kroner ved indgangen til 2021 og forventer at nå mellem 1,7 og 2,0 milliarder investerede kroner for året.

“Samarbejdet med DJØF er et godt match, og vi er glade for at kunne tilbyde vores løsning til medlemmerne. For os er det et vigtigt partnerskab, som vi har store forhåbninger til. Vi er på en mission, der handler om at gøre nem og uvildig investeringsløsning tilgængeligt for flest mulige danskere. Derfor er vi glade for at kunne tilbyde de mere end 100.000 medlemmer af DJØF muligheden for investeringsrådgivning, som ydes nemt og digitalt uden dyre rådgivere eller filialer,” siger Anders Hartmann, CEO og stifter af Nord Investments.

Vil være bedre end bankerne

Målet for Nord Investments er at udfordre bankernes etablerede løsninger med blandt andet uvildig rådgivning til lavere omkostninger. Ifølge Anders Hartmann forventer man, at samarbejdet med DJØF vil styrke positionen på det danske marked yderligere.

“Vores robotrådgiver har aldrig kø ved skranken, og det betyder, at vi ikke har begrænsninger på, hvor mange kunder vi kan betjene. Den skalerbare forretningsmodel gør det muligt for DJØFs medlemmer at få forvaltet deres midler markant billigere end de konventionelle løsninger, der i mange år har domineret markedet. Vi er allerede stukket af fra de etablerede bankers konkurrerende løsninger og holder en flot vækst måned for måned. Vores partnerskab med DJØF er endnu et skridt på vejen mod at demokratisere investeringsmarkedet i Danmark,” siger Anders Hartmann.

Tilmeld dig vores ugentlige nyhedsbrev

...så får du de seneste nyheder og største historier om tech og startups lige i indbakken!

Vi spammer ikke! Læs vores privatlivspolitik hvis du vil vide mere.

FLERE FRA COMMUNITY