Artiklen er en del af magasinet ‘From University to Unicorn 2021’. Du kan læse hele magasinet online her.

Man siger, at man lærer mere af fiasko end succes. Men måske er det i universitetsverdenen omvendt, hvor de amerikanske frontløbere Stanford, Berkeley og MIT i kraft af Silicon Valley er blevet verdenskendt for samspillet mellem forskning og iværksætteri og synonym med succesopskriften på banebrydende innovation.

Og på trods af, at DTU rangerer meget højt internationalt, og at Danmark generelt er langt fremme, kan det alligevel være værd at kaste et blik tværs over Atlanterhavet. I hvert fald ifølge det danske initiativ Open Entrepreneurship, som siden 2017 har arbejdet på at gøre de danske universitets-økosystemer til nogle af verdens bedste.

Erfaring viser bare, at der skal mange ting til, hvis det skal lykkes.

“Der findes ikke et universalværktøj til det her. Forskning viser, at der skal være en lang række elementer til stede, først og fremmest et dygtigt forskningsmiljø. Og det skal understøttes af velfungerende fundingmekanismer – det vil sige nysgerrige engleinvestorer, venturekapitalfonde og virksomheder. Generelt kan man sige, at vi skal sørge for, at parterne har en løbende samtale,” fortæller Jes Broeng, serieiværksætter, forsker og direktør i Open Entrepreneurship.

Open Entrepenurship samarbejdsinitiativ støttet af Industriens Fond mellem syv danske universiteter – Aalborg Universitet, Aarhus Universitet, DTU, ITU, RUC, Københavns Universitet og CBS. I 2020 blev initiativet tildelt en EU-pris i kategorien ”Promoting the Entrepreneurial Spirit” og har i dag haft en rolle i mere end 60 startups udklækket fra universiteterne.

Projektets arbejde fordeler sig på to ben: Først og fremmest at forbinde forskere og studerende med et stort netværk bestående af engleinvestorer, forretningsfolk og investeringsfonde for at få dansk forskning ud over rampen – uanset om det skal lede til startups, kommercialisering eller generel samfundsinnovation.

Det sker gennem såkaldte business units på de forskellige universiteter, hvor Open Entrepreneurship har iværksættere siddende lokalt, der samarbejder med et stort netværk af andre iværksættere, industri-folk, fonde og investorer og yder bistand om det at starte en virksomhed

“Den her klassiske ‘ved kaffemaskinen opstår gode idéer’ er lidt blevet en kliché. Men af en grund: Fordi den passer. Derfor er det vigtigt for os, at vores af iværksættere har deres gang ude på universiteterne og i forskningsmiljøerne. At de reelt sidder længere nede ad gangen eller på nabokontoret, gør på sigt, at vi får skabt den her forbindelse. Forskerne vænner sig til at tænke det kommercielle med i deres forskning og erhvervslivet bliver hjemmevante i den akademiske verden,” fortæller Broen om processen.

Erhvervslivet skal inviteres indenfor

Derudover faciliterer OE åbne samtaler mellem erhvervslivet, den offentlige sektor og forskerne. Ambitionen er at få erhvervslivet til at rykke tættere på universiteterne og udvikle en ny indgangsvinkel til forskningen, der kan øge antallet og kvaliteten af universitetsstartups og bidrage til større vidensdeling med små og mellemstore virksomheder. Og det er koden, som de bedste i verden har knækket.

“Stanford og Berkeley er så innovative, fordi iværksættere og investorer er blevet en integreret del af det akademiske liv. Fordi de er blevet en vigtig del af universitet.”

“I Danmark er vi gode til at bygge i siloer og klynger. Men det kan ofte gøre det svært for virksomheder og forskere at tænke i andre baner, end lige det man forsker i eller arbejder med i forvejen. Der skal vi være bedre til at åbne op for forskellige syn på, hvordan den danske forskning kan komme ud og gøre en forskel i samfundet,” siger direktøren for OE-initiativet.

Ifølge Jes Broeng bliver det i fremtiden endnu vigtigere, at erhvervslivet og universiteterne indgår i tættere dialog og samarbejde. Uddannelsesinstitutionerne skal i langt højere grad end tidligere være steder, hvor iværksættere, engleinvestorer og forretningsfolk har en vigtig rolle at spille. Og den udvikling er allerede begyndt, bemærker han.

“Virksomhederne kommer ikke længere kun på campus for at arbejde specifikt med produktudvikling inden for deres eget lille felt, men har i dag i stigende grad en lang række overlappende interesser med universiteterne. Det skyldes talentrekruttering af de dygtige studerende, brandingmulighederne, men også af at få et indblik i den nyeste forskning og fange fremtidens teknologiske trends.”

“Det er gået op for mange i erhvervslivet, at det er en fordel systematisk at arbejde med innovation og nye teknologier. Selvom det lige nu ikke er relevant for virksomheden, kan verden om to eller fem år se helt anderledes ud. Det forstår flere og flere,” fortæller Jes Broeng