Det Blå Danmark er en drivkraft i dansk økonomi. Både i kraft af sit bidrag til produktion, eksport og produktivitetsvækst er. Sektoren spiller en nøglerolle i at sikre Danmarks konkurrenceevne på det globale marked og bidrager til vækst i mange andre dele af økonomien gennem sine omfattende forbindelser til andre brancher.
Men der mangler blå iværksættere og iværksætter-aktiviteter. Det er under 2 procent af de nye iværksættervirksomheder, der er maritime, konstateres det i en rapport fra NGO’en Ocean Flagships.
“Der er et kæmpe uudnyttet potentiale i den maritime sektor, når det kun er under 2 procent af nye startups, der er maritime. Derfor er vi nødt til at have mere fokus på at støtte de maritime iværksættere – både i form af politiske tiltag, men også i form af opmærksomhed generelt, så vi kan få sparket gang i det maritime iværksættermiljø og give det økosystem et stærkere afsæt fremadrettet,” siger Peter Kofler, forperson i Danske Iværksættere.
Stort potentiale i det maritime for danske startup
Ifølge rapporten fra Ocean Flagships, der endnu ikke er offentliggjort, gemmer der sig et enormt potentiale, hvis Det Blå Danmark i højere grad formår at omfavne nye idéer. Den betragtning er Danske Iværksættere enig i og opfordrer branchen til at være nysgerrig på nye løsninger.
“Der kan allerede nu være masser af startups, som ikke har set det maritime som en oplagt kunde, men hvor deres løsninger faktisk kunne tilpasses skibe eller andre dele af den blå sektor. Det handler om, at de store maritime virksomheder skal åbne dørene for nye muligheder – for måske ligger svaret på deres udfordringer allerede i f.eks. robotindustrien eller andre innovative brancher?,” siger Simone Skovshoved, der er politisk chef i Danske Iværksættere.
Et af de startups, der giver bølgeskvulp i den maritime industri, er Kvasir Technologies, der udvikler biobrændsel til blandt andet skibe. COOCOO betyder Chief Operating Officer og er den øverste leder ansvarlig for virksomhedens daglige drift og operationelle effektivitet. COO’en sikrer, at virkso More og co-founder af Kvasir Technologies Anders Bak Kristoffersen mener, at det kan være en svær industri at komme ind i som startup.
“Der er en stor interesse for grøn omstilling, men det er en industri med nogle enormt store virksomheder, så der er lang vej for at nå til beslutningstagerne,” siger han.
Høje krav til eksempelvis produktion, volumen og drift-testning er ofte en hindring for nye virksomheder i Det Blå Danmark. Men da Kvasir Technologies først fik hul igennem, viste der sig gode muligheder for investeringer. Virksomheden er nu i gang med at opføre et mini-anlæg i Fredericia, der for alvor skal sætte gang i skaleringen. Anders Bak Kristoffersen havde selv 15 års erfaring med shipping, inden han var med til at stifte Kvasir Technologies, og han mener, at der er en stor appetit for nytænkning inden for det maritime.
“Som i vores tilfælde, er der ofte nogle store udgifter til forskning og etablering af anlæg for startups i det maritime. Det er en stor udfordring i sig selv. Men der er også brug for innovative digitale løsninger i mindre skala. Min erfaringer er, at mange maritime virksomheder gerne vil være med til at hjælpe med eksempelvis testning på deres fartøjer,” siger Anders Bak Kristoffersen.
Sætter fokus på det blå startupmiljø
Selvom Det Blå Danmark spiller en betydelig rolle i dansk økonomi, er iværksætteri i det maritime ganske enkelt ikke tydelig nok. I rapporten fra Ocean Flagships konkluderes det, at startup-aktiviteter i Det Blå Danmark udgør én procent af aktiviteterne i økosystemet. Der er med andre ord brug for mange flere arrangementer, indsatser og initiativer.
Derfor sætter Danske Iværksættere sammen med Den Danske Maritime Fond, Erhvervsfremmebestyrelsen, Business Esbjerg, Danske Rederier og Danske Maritime nu fokus på området til åbningskonferencen af Global Entrepreneurship Week Denmark (GEW) i Esbjerg den 11. november. Her samles førende eksperter inden for grøn omstilling, AI og bæredygtige løsninger for at dele de nyeste idéer og teknologier i den maritime sektor. I det store messeområde vil over 100 founders, investorer og virksomheder være klar til networking.
I en pitch-konkurrence vil 10 udvalgte startups dyste om at levere den bedste innovative løsning inden for grøn omstilling og teknologi i den maritime branche. Der er præmier på i alt 50.000 kr., som uddeles til de bedste præsentationer.
“Selvom Det Blå Danmark spiller en stor rolle i vores økonomi, er iværksætteri i den maritime sektor simpelthen ikke synligt nok. Med kun én procent af startup-aktiviteterne i økosystemet, er der brug for langt flere initiativer og arrangementer. Derfor sætter vi i Danske Iværksættere nu fokus på maritimt iværksætteri til åbningskonferencen af GEW i Esbjerg. Her vil de førende maritime startups dele de nyeste idéer inden for grøn omstilling og teknologi, og vi håber at der kommer en masse nye gode samarbejder og partnerskaber ud af arrangementet,” siger politisk chef i Danske Iværksættere, Simone Skovshoved.