Bevæbnet med en Twitter-bot og en sund portion skepsis kæmper en gruppe af journalister, udviklere, alment interesserede samt en enkelt forsvarsofficer en kamp mod russiske trolde og partisoldater, der vil influere det danske folketingsvalg. De frivillige internetkrigere har barrikaderet sig i et virtuelt ’war room’, og mens Mette Frederiksen forsøger i at få grønt lys til at marchere ind på Christiansborg med de røde faner, så blinker de røde lamper hos troldejægerne. For der er masser af trolde på spil.
Det er flere gange blevet sagt om Twitter, at mediet henvender sig til et TV2 News-segment, og at politikere og journalister anser et ’tweet’ for den moderne pressemeddelelse. Samtidig aner kritikere en tendens til, at en stigende del af de politiske nyhedshistorier er præget af ukritisk videreformidling af politikernes tweets. To af de kritikere er Thomas Noppen og Kenneth Larsen.
“Der breder sig en fornemmelse af, at noget udemokratisk og skævvridende sker i forhold til den information, man læser i medierne. Noget er lodret usandt og spredes af falske profiler, mens andet bliver placeret strategisk af politiske partierne,” siger Thomas Noppen.
Sammen med Kenneth Larsen har han stiftet virksomheden Priam, hvis formål er at skabe kreative løsninger og redskaber, der kan højne niveauet af den demokratiske samtale. Et ansvar der burde ligge et helt andet sted ifølge de to stiftere.
“Vi har store mediehuse, der modtager offentlige støttekroner, og det burde i virkeligheden være dem, der står op for demokratiet og bygger det her. Men de vil ikke gøre det, og det er helt absurd,” siger Kenneth Larsen.
Nu bruger en række borgere så deres fritid og egne ressourcer på at komme den skævvridning af journalistisk indhold til livs. Selvom de fleste mennesker er i stand til at kende en trold på et tweet, når de ser det, så har Kenneth Larsen nu sat algoritme på diagnosen for at undersøge omfanget af trolde i danske Twitter-cirkler. Valgkampen har været den ideelle ilddåb.
Lige så dårlig som danske journalister
Men vi skruer lige tiden to år tilbage. Her startede Kenneth Larsen og Thomas Noppen nemlig webmediet ftnyt.dk (“Nyt fra Folketinget”) under virksomheden Priam.
Alt indholdet på ftnyt.dk er autogenereret af en Twitter-bot. Det er baseret på tweets fra folketingspolitikere og består udelukkende af artikler, hvor kvaliteten med Kenneth Larsens ord er “er lige så dårlig, som danske journalister.”
“Den har nogle journalistiske principper, den følger, og bestemte personer den holder øje med. Fremfor at den opsnapper alt, så virker den mere realistisk ved at have nogle præmisser, som den synes er interessante. Det repræsenterer egentlig meget godt, hvordan journalister i virkeligheden arbejder,” siger Kenneth Larsen.
Dengang var det en gimmick, der skulle udstille mediernes manglende evne til at forholde sig kritisk til indhold, der bliver delt på sociale medier. Med open source-kode og driftsomkostninger i omegnen af 200 kroner over to år har websitet skrevet mere end 5.000 historier – og ikke en eneste af dem, har stifterne selv skrevet.
Formlen bag ftnyt.dk er simpel; politiker + udmelding = nyhedsartikel = en journalist der kan bruge sine ressourcer bedre. På ftnyt.dk er der tilmed en simpel emneopdeling, der ifølge de to stiftere er ækvivalent til de danske medier: En skildring mellem kategorierne ’Flygtninge og indvandrer’ og ‘Andet’.
“Der har længe været en tendens til, at se en nyhed som noget, der har værdi. Som et webbaseret dagblad, så handler det om at komme først og så lave opdateringer efterfølgende. Paradoksalt nok er det få, der ser opdateringer som en værdi. Som læser læser du noget én gang, men vender formentlig ikke tilbage til det. Derfor burde medierne vende tilbage til deres dyder om at fokusere på emner og gå i dybden med indholdet og give læserne en nuanceret viden,” siger Thomas Noppen.
Missionen for de to stiftere var at overbevise de danske medier om, at de kan bruge deres tid mere fornuftigt end at citere tweets fra danske politikere – og så er det tilmed ret nemt at bygge det tekniske værktøj, der ligger bag.
“Som alt andet open source er det jo et mirakel, at der er nogen, der laver noget. Det er primært forskere, der har startet projektet med et ønske om at bygge et værktøj, som alle med minimal programmeringserfaring kan bruge til visualisere den offentlige debat på Twitter. Der er formentlig et par hundrede, der har bidraget til projektet. Det har levet længe, og er umiddelbart det mest pålidelige,” siger Kenneth Larsen og fortsætter:
”Koden ligger åbent på GitHub, og det er ret simpelt at hente den og starte sin egen scraper. Det gør det kun endnu mere åndssvagt, at medierne ikke gør det.”
En trolds DNA
I dag står Kenneth og Thomas på skuldrene af deres nyhedsrobot, når de tager kampen op mod troldene. Gennem deres inspektion af 5000 artikler med autogenereret indhold, har de identificeret en række falske profiler, og herfra opstod ideen om at bygge ‘troldefangeren’.
Algoritmen, som troldefangeren er bygget på, er open source. Den er udviklet med fælles hjælp fra udviklere verden over, der holder den opdateret og uden for Twitters radar, når de lukker skodderne i for autonome API’er. Twitter har selv deres egen API, men de begrænser sig til 3200 tweets, hvilket ifølge Kenneth Larsen langt fra nok til at tegne et realistisk billede af troldeaktiviteten på mediet.
Ved hjælp af API’en trækker de alle tweets med hashtag ‘fv19’ ud, og herefter indekseres det i en søgemaskine (ElasticSearch), så dataen kan bearbejdes systematisk.
Indtil videre har de identificeret 30 trolde, der alle har fået lamperne i det virtuelle ‘war room’ til at lyse rødt. Det gør de, når Twitter-profilerne markerer sig inden for flere af fem kriterier, som den frivillige gruppe har opstillet.
Brugernavnet. Har profilen et brugernavn, der er forholdsvist menneskeligt eller noget der ligner, at det kunne være autogeneret?
Antallet af tweets og hvornår de udsendes. Som live-reportere, journalist eller i en faglig politisk debat, så giver det god mening, at du tweeter meget og i bestemte tidsrum. Du tweeter dog formentlig ikke meget hver eneste dag, og der er en chance for, at du kommer til at skrive noget, mens du ikke er på arbejde. Det er derimod lidt suspekt, hvis der udelukkende tweetes meget indenfor arbejdstiden. Det er de færreste, der har noget at sige hele tiden, så hvis en profil har en konsekvent høj aktivitet, så er det også en god indikator for bot-aktivitet.
Duplikater. Hvis trolden styres fra en bot-fabrik i Rusland, så kan trolde-generalen godt sidde og copy-paste det samme budskab rundt blandt alle troldene i hæren for maksimal effekt. Generalen er formentlig ansat med bonus-ordninger, hvis man når et dagligt antal tweets, så det handler om spytte ud med så mange tweets fra forskellige profiler som muligt.
Citat-tweets. Profiler der i høj grad deler ‘citater’ fra nyhedsmedier. I stedet for at skrive noget selv copy-paster trolden et budskab fra en artikel, og så tweetes der løs. Man kan ikke forvente, at en trold kan tænke selv, da det er en bot eller en profil styret af en, der sidder og styrer 1000 profiler.
Personlig information. Hvis der er et ‘rigtigt menneske’ bag profilen, er der stor sandsynlighed for, at denne på et eller andet tidspunkt har delt en personlige anekdote eller f.eks et billede af sig selv. Er der ikke spor af dette, så er det også et tegn på, at profilen er en vaskeægte trold.
Profilerne Michael16514732 og Riis81417347 er begge blandt de profiler, troldefangeren har identificeret og begge falder ind under ovenstående kriterier.
Ja til Stram kurs. Nej til islamisk stat.
Selvfølgelig! https://t.co/YPp857Nr53— Michael Madsen (@Michael16514732) 4. juni 2019
ClownWorld – Tyskland:
Said Abu Hafs, imam (Islamisk jurist) fra Islamisk center i Kaiserslautern viser sit ækle koranske jødehad i video på Youtube. #frihed #Telegram https://t.co/CcOBuFpwT1— Riis (@Riis81417347) 30. maj 2019
Troldene kommer oftest fra Rusland, og det er der i følge de to stiftere af Priam en særlig grund til.
“Russerne har en interesse i et svækket Europa. På den måde kan Putin få ro på at styrke Ruslands egen position globalt, mens de vestlige landes borgere internt går i clinch med hinanden ved at diskutere fra bag en computerskærm. Det er et pseudosammenhold, men det er effektivt,” siger Thomas Noppen.
Det er nemmere at oprette og opretholde en troldetilværelse på Twitter end andre sociale medier. Her hersker ideen om, at det skal være et frit og åbent medie, hvor alle skal have fri adgang. Sikkerhedsforanstaltninger på Twitter gør, ifølge Kenneth Larsen, at det er nemmere at oprette falske bots, som kan krydsfølge og underrette hinanden. På Facebook presser man derimod hårdt på at for identificere brugerne gennem eksempelvis venner og telefonnummer.
“Twitter kæmper ikke aktivt imod ekstreme udtalelser og censurerer ikke. Til gengæld blokeres din profil, hvis du forsøger at oprette den under et duplikeret navn som Elon Musk. Men hvis du hedder noget Nazi-shit, så rør de dig ikke. Sammenligner man med Facebook, så er det anderledes. Her er du en del af et virkeligt netværk, hvor der oftest er rigtige mennesker bag profilerne, og man er ikke relateret til sit netværk på samme måde på Twitter,” siger Kenneth Larsen.
Et antidemokratisk medie
Twitter er lige så elitært som det er broget. Udover de lyssky trolde fra øst, der gemmer sig bag falske brugere, så florerer en anden troldeafstamning i den anden ende af spektret: Partitroldene – eller partikrigere, som de selv ynder at kalde det.
”De deler og spreder de samme budskaber som deres partifælder. Og der har været historier ude om, at det netop er det her, Socialdemokratiet gør. Her får medlemmerne af vide, hvordan og hvad de skal like, dele, kommentere samt tagge på hvilke tidspunkter. Nytårstalen var et godt eksempel. Her kom den samme kritik, fra de samme partier fordelt på sociale medier med de samme vendinger. Det er også organiseret troldearbejde,” siger Kenneth Larsen.
Ifølge Thomas Noppen plejer Twitter politikernes egoer. Det er magtstrukturer, der er gør det muligt for politikerne er efterleve deres magt. Retweets på Twitter kan nemlig ses af alle.
”Det er jo ubehageligt for almindelige mennesker, der indgår i en politisk debat, hvis der med det samme kommer fire partiansatte, som går efter dig og ikke efter emnet. Det er ikke en lødig diskussion, det er ikke inkluderende og det er heller ikke demokratisk.”
”Det er klart, at det også er troldearbejde. Men det er et andet problem. Det har ikke den samme aggressive form som russerne, men det er meget mere organiseret, og det har et demokratisk problem,” siger Kenneth Larsen.
Kære læser, du er meget velkommen til at dele vores artikler på sociale medier, linke eller referere til artikler eller content på TechSavvy.media. Men ønsker du helt eller delvist at kopiere indhold fra sitet må det kun ske efter aftale med vores redaktion på editorial@techsavvy.media.
Kære læser, du er meget velkommen til at dele vores artikler på sociale medier, linke eller referere til artikler eller content på TechSavvy.media. Men ønsker du helt eller delvist at kopiere indhold fra sitet må det kun ske efter aftale med vores redaktion på editorial@techsavvy.media.