Debat på Iværksætterskibet. CEO for Fonden for Entreprenørskab, Christian Vintergaard, med mikrofonen. Foto: Karen Dich

Iværksætteri er på manges læber. Også til årets Folkemøde i Allinge, hvor Iværksætterskibet lagde dæk til en række debatter om iværksætteri i fremtiden. Vi var med, da bølgerne på dækket gik højt, og opskriften på Danmark som iværksætternation blev debatteret.

Selvom det egentlig mest er vejr til at drikke øl i skyggen, har den store interesse for iværksætteri fået mange til at trodse vejrguderne. I Allinge Havn har Dansk Crowdfunding Forening vanen tro lagt til med Iværksætterskibet, og næsten alle stole er optagede på det smukke gamle tomasters træskib. De, der ikke er modige nok til at forcere rælingen, sidder ved bord-bænksæt på havnen, mens solen bager ned over os.

Vi er alle mødt frem for at blive klogere på, hvordan man motiverer flere danskere til at blive iværksættere. I panelet i solen sidder Christian Vintergaard, CEO i Fonden for entreprenørskab, Mads Váczy Kragh fra Væksthuset Sjælland/Vækstfabrikkerne, Louise Ertmann Baunsgaard, investor, rådgiver og stifter af Letz Sushi, Lars Thingaard, CEO i Milestone og Rasmus Wiinstedt Tscherning, der er direktør i Creative business cup, modererer samtalen.

Det er Christian Vintergaard, der lægger fra land.

”Den mest afgørende faktor for, om man starter sin egen virksomhed er, hvem ens forældre er. Er de skolelærere, bliver du lærer; er de politibetjente, bliver du betjent; og er de iværksættere, så bliver du det højst sandsynligt også. Den mekanisme er også kønnet, hvis far er iværksætter, bliver sønnen det, er mor iværksætter, bliver datteren det,” siger han og fortsætter:

”Vi kan jo ikke ændre på, hvem vores forældre er, men der er andre steder, vi kan sætte ind. Først og fremmest i det formelle uddannelsessystem. I Danmark har vi tradition for at uddanne til det eksisterende arbejdsmarked. Men arbejdsmarkedet forandrer sig hastigt i disse år. Derfor må vi tænke uddannelse anderledes. De seneste fem til ti år er vi heldigvis også begyndt at tale om, at uddannelsessektoren har et ansvar – også for at styrke iværksætterlysten.”

Iværksætteri er som Vild med Dans

Torsdag offentliggjorde Iværksætterpanelet deres anbefalinger til at gøre Danmark et Eldorado for iværksættere. Panelets arbejde er udtryk for, at det politiske landskab er ved at være modent til tage iværksætteri seriøst efter at mange røster har gødet jorden og sat skattemæssige fordele for iværksætter, der sikrer reinvestering, på dagsordenen længe.

”Vi mangler risk reward herhjemme,” påpeger Louise Ertmanm Baunsgaard, og der er generel konsensus i panelet om, at iværksætterpanelet i det store hele formår at adressere de rette udfordringer.

Læs også: Iværksætterpanelet sætter spot på behovet for flere talenter, stærkere startup-kultur og alternativ til innovationsmiljøerne

Men inden man får fornemmelsen af, at panelet er enige, så bryder Mads Váczy Kragh den kammeratlige stemning. Han vil gerne anfægte postulatet, at vi ikke har så mange iværksættere. I forhold til mængden af virksomheder i Danmark, har vi faktisk mange startups. Forskellen mellem Danmark og andre lande skyldes, at vi har en stor offentlig sektor, der løser opgaver, der i andre lande ville være varetaget af private firmaer.

”Selvfølgelig kan og skal vi gøre mere for at få folk til at tage springet. Men vi skal huske, at sætte pris på, at vi allerede er på vej fra lønmodtagernation til iværksætternation. Iværksættere nyder megen anerkendelse, og det gør det attraktivt”.

Men det er stadig attraktivt at være lønmodtager. Det giver tryghed. En tryghed som især kvinder finder attraktiv, forklarer panelets eneste kvinde, Louise Ertmann Baunsgaard.

Christian Vintergaard er enig i, at lønmodtagertilværelsen er attraktiv, men tilføjer hurtigt, at det også handler om manglende erfaring.

”Os, der sidder her, ved jo, at det, der tænder os, er at se ting blomstre, både op og nedture. Den indsigt har man kun, når man selv har været der. Iværksætteri i Danmark er som Vild med Dans: Vi vil gerne se det i TV, men vi vil ikke selv være med.”

Lars Thingaard kan – til publikums store fornøjelse – berette, at han faktisk har gået til dans med sin kone en sæson eller to.

”Men det kræver risikovillighed at gå ned ad den vej”, siger han. ”Jeg anbefaler altid folk, især unge mennesker, at kaste sig ud i at starte virksomhed tidligt i karrieren. Jeg droppede selv ud af universitet for at blive iværksætter, men jeg vil anbefale, at man gør sin uddannelse færdig først. Lige efter studietiden har man næppe sat sig i boliglån og alt mulig andet, der koster en masse penge. Hvis man er ung og kommer fra en SU, så er det økonomisk tab ikke så stort, hvis virksomheden skulle fejle,” forklarer han.

Diversitet er – stadig – nøgleordet

Men det kræver både strukturelle, kulturelle og juridiske forandringer, hvis vi skal have flere iværksættere. Den typiske iværksætter er en mand med en lang videregående uddannelse fra København mellem 25 og 40 år. Der er brug for mere diversitet. Men hvordan sikrer vi den?

De unge udgør måske nok kvantitativt en mindre del af det samlede antal iværksættere, men deres proportionelle tilvækst er stigende. Det bekymrende er, at gruppen mellem 35 og 45 år bliver mindre. Hvis det ikke var for de unge, ville vi se et fald i antallet af opstartsvirksomheder,” fortæller Christian Vintergaard.

I 2005 udgjorde de unge under 25 år fem procent af dem, der stiftede en ny virksomhed. I 2015 var det 15 procent af virksomheder, der blev skabt af unge under 25.

Den geografiske forskel er også til at tage at føle på. Hvis der var samme opstartsrate i resten af landet som i København, ville der være 7000 flere nye virksomheder om året. Til sammenligning er der i dag 20.000 nye virksomheder årligt fordelt over hele landet. Derfor har Mads Váczy Kragh været med til at etablere miljøer i flere større byer i Region Sjælland.

”Det er et lille men vigtigt skridt. Det er essentielt at have et miljø omkring iværksætteri, som kan hjælpe hinanden og få ideer sammen,” siger han.

Hvis kvinder lavede lige så mange virksomheder som mænd, ville der være 8000 flere virksomheder om året. Det er et stort potentiale. Men Louise Ertmanm Baunsgaard forstår godt, at der ikke er flere iværksættere blandt kvinder – især blandt dem over 35.

”De kvinder, jeg taler med, har toppet karrieremæssigt. De har to børn og en god løn, og så har de en drøm i maven. Men de skal også få drømmen til at gå op med børn og familieliv. Det er svært for dem, at sige deres job op, opgive pensionsordningen og satse alt. For der er ingen, der griber dig. Du får ikke tre måneders løn, hvis det går galt, og der er ingen vækstlån eller finansiering. Og så er man helt alene. Derfor er der brug for rådgivning særligt målrettet kvinder,” siger hun.

Kapitalen er derude

Fonden for entreprenørskab, som Christian Vintergaard er CEO for, arbejder for at sætte iværksætteri på skoleskemaet – helt fra børnehaveklassen.

”Vi giver eleverne en million kroner på første skoledag, og så ser vi hvad de kan,” griner Christian Vintergaard – det er selvfølgelig ikke tilfældet.

”Det er klart, at vi ikke starter med at give et CVR-nummer til 6-årige. I stedet lærer vi dem om at få gode ideer, og om hvordan man fører dem ud i livet. Det kan for eksempel være en drøm om en legeplads. Jo ældre børnene bliver, jo tættere trækker vi dem på det at skabe en egentlig virksomhed. Både i teori, men de får også lov at prøve kræfter med det i praksis. Vi laver projekter i udskoling, hvor man er med til at få en ide og leve den ud i livet. Når de unge når gymnasiet, har de allerede prøvet at stifte virksomhed og tjene penge på deres egen ide. Sidste år indgik 300.000 børn og unge i et forløb, og 20.000 prøvede at starte virksomhed. Det begynder med leg, og så bliver en levevej for folk på ungdomsuddannelserne og på universitetet.”

Lars Thingaard har et andet konkret bud.

”En af de bedste måder at sikre en lettere indflyvning i iværksætterkarrieren er corporate venture. Virksomheden sætter penge af til en pulje, der kan investere i medarbejdere, der gerne vil springe ud som selvstændige. Det er danske virksomheder ikke særligt gode til. Det er ellers til gavn for både individet og for virksomheden. Jeg har for eksempel lige fået Canon til at finansiere et projekt til 40 millioner dollars. Kapitalen er derude, den skal bare sættes i spil,” siger Lars Thinggard.

Med den opfordring slutter arrangementet på Iværksætterskibet, og folk siver videre ud på Folkemødet. Forhåbentlig med mere mod på at følge drømmen i maven og springe ud som iværksætter.

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.