Hvordan ser politikerne på iværksættere? Lars-Christian Brask, Liberal Alliance

Lars-Christian Brask, Erhvervsordfører for Liberal Alliance.

Hvad er dit forhold til iværksætteri? Hvad er en iværksætter for dig? Og hvilken slags iværksætter, bør vi være særligt stolte af? Her giver Lars-Christian Brask, som er erhvervsordfører for Liberal Alliance, sit bud.

Hvad er dit forhold til iværksætteri? Hvad er en iværksætter for dig? Og hvilken slags iværksætter, bør vi være særligt stolte af? Her giver Lars-Christian Brask, som er erhvervsordfører for Liberal Alliance, sit bud.

Vi kender efterhånden de vigtigste stridspunkter i forhandlingerne om den nye iværksætterstrategi, der i høj grad handler om bedre skattevilkår, som skal gøre det nemmere at være risikovillig for både foundere, medarbejdere med aktier og investorer.

Mens vi venter på at strategien forhandles på plads, har vi spurgt erhvervsordførerne, hvad deres grundlæggende forhold til iværksætteri egentlig er.

Her møder du Lars-Christian Brask fra Liberal Alliance.


Blå Bog: Lars-Christian Brask

  • Politik: Folketingsmedlem for Liberal Alliance i Sjællands Storkreds fra 1. november 2022. Erhvervs- og indenrigsordfører for Liberal Alliance. Formand for Nordisk Råd og næstformand for Erhvervsudvalget.
  • Erhvervsliv: Executive Director og facilitator for Presidents Institute, Direktør for Artha Kapitalforvaltning, Direktør og landechef for EFG Bank Danmark og EFG International, Tour Manager for Aqua (bandet) – og en lang række andre stillinger i det private erhvervsliv. Derudover bestyrelsesmedlem for blandt andet Board Company A/S, CH Byg A/S og Dyreværnet.

Hvad er dit forhold til iværksætteri?

Jeg startede som iværksætter, da jeg lavede et lille firma, der bragte morgenbrød ud i Roskilde. Jeg købte morgenbrød ved bageren og bragte det ud til folk i byen, der havde bestilt det – jeg var nok 13 eller 14 år.

Iværksætteri, jobskabelse og vækstvirksomheder har absolut fulgt mig hele livet. Jeg har startet flere virksomheder selv. Jeg har skabt tusindvis af arbejdspladser. Jeg har rejst kapital for vækstvirksomheder. Jeg har børsnoteret og solgt mange vækstvirksomheder.

Hvad er en iværksætter for dig?

En iværksætter er initiativtager til en virksomhed eller organisation, som skaber vækst, som skaber jobs, og som skaber innovation. Enten ny innovation eller innovation i et serviceområde eller produktområde, som allerede eksisterer.

Innovationen kan være helt banebrydende teknologier; nye medicinalprodukter eller nye måder at bruge enzymer til genbrug af plast. Det kan også være helt tilbage til noget, der er mange år gammelt, som bliver forbedret. Vi skal ikke have en alt for snæver definition af innovation.

Tesla er stadig bare en bil, som har fået en ny drivmotor i sig. Men den måde, det er blevet udviklet på, er også innovation, og de skaber i hvert fald en masse jobs.

En ny frisørkæde, der dukker op, og lige pludselig har 5-6-10 filialer: Der er jo intet nyt i at være frisør, men du kan godt være iværksætter på den måde alligevel. Tag eksempelvis Joe & The Juice: Har vi brug for en bar, hvor der bliver solgt sandwiches? Hvad er det nyskabende i det? Men tænk på, hvor mange tusinde ansatte de har – og de tjener i øvrigt penge.

Derfor skal vi passe på med at dømme, hvad der er nyt og har potentiale.

Hvilken slags iværksætter bør vi være særligt stolte af?

Alle de iværksættere som lykkes med at skabe jobs, udvikling, innovation og overleve på den lange bane, altså have den økonomiske bæredygtighed

Tilmeld dig vores ugentlige nyhedsbrev

...så får du de seneste nyheder og største historier om tech og startups lige i indbakken!

Vi spammer ikke! Læs vores privatlivspolitik hvis du vil vide mere.

FLERE FRA COMMUNITY