Mildere vintre giver skiområder over hele verden nye udfordringer. I østrigske Zell am See-Kaprun investerer de mange millioner euro i ny infrastruktur og satser på digitale platforme for at gøre pisterne snesikre for turisterne.

De fleste virksomheder mærker udsving i efterspørgsel afhængig af sæson, men det er de færreste, der bogstavelig talt er afhængig af vejret. Det er ikke desto mindre vilkåret for de mange skiområder ude omkring i verden, som trues af konkurs hvis sneen svigter flere sæsoner i træk.

I mange tilfælde er skiområderne drevet af store virksomheder. Ét af dem er Kitzsteinhorn i Østrig, som er en del af det danskerkendte Zell Am See-Kaprun-område, der beskæftiger 270 ansatte. Og selvom de som resten af branchen presses af mildere vintre med færre skidage, har de netop investeret 81,5 mio. euro i nye gondol-baner og tilhørende lift-centre i kampen om at lokke turisterne til, så butikken kan holdes åben.

I midten af december kunne Zell am See tilbyde gæsterne pister med frisk og velpræpareret sne - ikke mindst takket være snekanonerne i området.
I midten af december kunne Zell am See-Kaprun tilbyde gæsterne pister med frisk og velpræpareret sne – ikke mindst takket være snekanonerne i området.

”Vi har bygget de nye lifter over de seneste tre år, og har planlagt dem siden 2014. Det er en drøm for alle folk i Kaprun (byen nær skiområdet, hvor turisterne bor red.) og for gæsterne der kan komme op på gletsjeren lige fra Kaprun,” siger Günther Brennsteiner, som er teknisk chef for Kitzsteinhorn.

Skimæssigt hjælper byggeriet af de to nye lifter gevaldigt på snesikkerheden. Den ene forbindelser løfter nemlig gæsterne fra dalen i 700 meters højde til den snesikre gletsjer over 3000 meter oppe. Og den anden forbinder området med skicirkuset i Saalbach, så antallet af forbundne pistekilometer stiger fra 138 til 408 kilometer.

Günther Brennsteiner, teknisk chef for Kitzsteinhorn.

Megainvesteringer skal holde liv i butikken

Den igangværende skisæson har flere steder i Europe været dét, vores svenske naboer vil kalde ’snöfattig’. I Norge blev der slået varmerekord for januar med imponerende 19 grader, og de sydsvenske skisportsområder har udsat åbningen på grund af manglende sne.

Klimatrenden taler sig tydelige sprog: Snefattige vintre vil komme oftere, og særligt de lavereliggende skiområder vil de kommende årtier få udfordringer med at holde snedækket under de stigende temperaturer.

Alligevel er snesikkerheden mange steder bedre i dag, end den var i de gode gamle dage, hvor der faldt masser af sne. Man er nemlig blevet bedre til at producere kunstsne og distribuere den optimalt på pisterne. Og så er man i høj grad begyndt at binde de mange mindre områder sammen til mega-resorts, så gæsterne altid kan finde god sne et eller andet sted på de mange hundrede pistekilometer – netop som det er sket i Kitzsteinhorn.

”Med den her forbindelse bliver det hele samlet til ét stort område. Der ingen nye pister, men banerne forbinder områderne, som man har ønsket at samle i årtier,” siger Günther Brennsteiner.

Den enorme “3K Connection”-lift forbinder nu Kaprun-byen med det ikoniske gletsjer-områder Kitzsteinhorn. Det kan virke paradoksalt, at en virksomhed, der er så afhængig af vejret, bruger mange millioner euro på at opføre et CO2-slugende byggeri, der kan få turisterne til flyve til området langvejsfra. Men som et plaster på klimasåret lover at sørge for, at det nye byggeri forsynes med CO2-neutral strøm.

Ny teknologi sikrer sneen

Nøglen til større snesikkerhed ligger dog ikke kun i at give turisterne adgang til højereliggende områder, som fra naturens side er koldere. Zell am See-Kaprun har også taget nye teknologier til sig, for at give de lavtliggende pister mere sikker sne.

Nyere, flere og mere effektive snekanoner betyder, at området i løbet af nogle få dage med minusgrader kan forsyne de mange pister med kunstsne. Og når det første snelag er sikret, kan de med hjælp fra sonar-udstyr på pistemaskinerne og en digital platform løbende følge snedybden, så sneen distribueres bedst muligt på løjperne.

”Vi får et overblik over vores pister og snedybde i høj opløsning, og det hele foregår digitalt. Snedybden måles hver dag af præpareringsmaskinerne, så vi hele tiden har et frisk billede, og ved hvordan vi kan gøre pisterne så gode som muligt,” forklarer Günther Brennsteiner.

De nye teknologier er altså godt nyt for alle de skiglade-turister, som hungrer efter skarptskårne pister så snart kalenderen viser januar. Det tyder nemlig på, at skiområderne ved at gøre tingene lidt anderledes, kan sikre sneen mange år endnu – mens de med den anden hånd er godt på vej til at blive grønnere.

For klimaets skyld – men også for at holde deres egen forretning i live langt ud i fremtiden.

TechSavvy.media var inviteret til alperne af turistforeningen i Zell Am See-Kaprun, men redaktionen har haft redaktionel frihed til at udforme artiklen.