Investorerne fokuserer mere og mere på impact-investeringer. Derfor er alle investeringshungrende startups nødt til at tænke impact ind i forretningen – uden at det bliver en administrativ byrde – hvis ikke de vil afskrives af investorerne på forhånd.

Artiklen er udarbejdet i samarbejde med Danske Bank.

Hvordan ser diversiteten ud på teamet, og hvor meget CO2 kan dit startup hjælpe med at spare?

For et stigende antal investorer er spørgsmålene om bæredygtighed blevet en fast bestanddel af at vurdere et startup før investering – på lige fod med antal aktive brugere og omsætning.

Ligesom med de mere klassiske finansielle mål, kan spørgsmålene om bæredygtighed være afgørende for, om et startup får en investering. Det ser man blandt andet hos advokatfirmaet Mazanti-Andersen, som yder venture-fonde, corporate VC’s og business angels juridisk bistand.

Julie Høi-Nielsen fra Mazanti-Andersen.

”Uanset hvor ESG- og impact-orienteret du er som startup, skal du forvente at se ESG-spørgsmål under investors due diligence. Særligt fra VC-fonde og corporate VC’s, men også angels er interesserede i det her. Vi har set eksempler på investeringer, der er faldet igennem, fordi startuppet ikke kunne leve op til investeringsfondens ESG- eller impact-strategi. Og det er en tendens, der er kommet for at blive,” mener Julie Høi-Nielsen, som er advokat med speciale i ventureinvesteringer og impact ved Mazanti-Andersen.

Impact skal være mere end en blød ramme

Interessen for at investere i bæredygtighed og impact har været stærkt stigende de seneste år – også når det gælder startups.

Ifølge en rapport fra The One Initiative, som blandt andet Danske Bank står bag, ser 80 procent af investorerne en mulighed for at få et godt afkast ved at investere i impact. Derfor forventer 2 ud af 3 også at øge deres investering.

Den øgede interesse betyder, at impact ikke længere er en vertikal for sig, men noget alle virksomheder og startups skal forholde sig til. Med bæredygtighedsmålene fra FN har vi fået et sprog til at tale om det, men i takt med at impact er blevet et konkurrenceparameter for både investorer og kunder, er markedet blevet mere sofistikeret og dybt.

Uanset om man udvikler en ny type biobaseret plast eller har en firmapolitik om at reducere sit CO2 fodaftryk, er det en bæredygtig indsats. Men der er selvfølgelig forskel på, om indsatsen relaterer sig til impact, hvor kernen i forretningen bidrager til at løse et bæredygtighedsproblem, eller ESG, hvor det mere handler om at reducere sit negative aftryk. Det skal vi ifølge Mikkel Skott Olsen, Head of Digital Platforms and Insights hos Danske Bank Growth & Impact, lære at håndtere.

”FN’s verdensmål giver en god ramme, men også en meget blød ramme. Alle kan sige, at de gør noget for at øge deres virksomheds og produkts impact, men med massive investeringer fra fonde og investorer, er det ikke altid nok med en overordnet ramme – det skal være mere konkret og målbart,” siger han.

ByFounders stiller konkrete krav

Men sin kommende Fond II bliver danske byFounders blandt de første investorer, som for alvor gør impact til en parameter for sine investeringer i startups.

Både under due diligence, i selve arbejdet med porteføljevirksomhederne og internt i fonden, vil byFounders fremover komme til at fokusere på at investere i startups, som er med til at bygge en bedre fremtid. Blandt andet ved at sikre, at stifterne arbejder med tre konkrete ESG-temaer: CO2-aftryk, medarbejdernes velbefindende og selskabets diversitet og inklusion.

Sara Rywe fra byFounders.

“Vores baseline er, at vi kun vil investere i ansvarlige founders. Vi vil kigge aktivt efter impact-startups, men hvis den næste Spotify kommer ind ad døren, og vi mener at de er ansvarlige fra et ESG-perspektiv og går op i de tre temaer, så vil vi stadig gerne investere i dem,” siger Sara Rywe fra byFounders.

Det er vigtigt, at stifterne har en holdning til de tre ESG-temaer, men parametrene skal ikke måles generisk på tværs af porteføljen. Konkret vil det kun bliver omsat til én eller maksimalt to KPI’er i hvert tema, som selskaberne skal arbejde med og trackes på løbende.

“Det svære er ikke at finde områder at spørge ind til eller impact-KPI’er at tracke. Det svære er, at vælge de absolut vigtigste områder og dermed minimere den administrative byrde. Men vi tror på, at hvis stifterne går op i de her emner, så vil de bygge virksomheder, der er stærkere. Det giver ikke bare en bedre verden, men også et bedre afkast,” siger Sara Rywe.

Individuelt som i finans

Mens det på papiret lyder rigtigt fornuftigt at måle på bæredygtighed, må dataindsamlingen ikke blive en byrde, der sænker de unge virksomheder, som tit består af små teams. Den balancegang oplever man lige nu blive omdannet til praksis hos advokatfirmaet Mazanti.

”Man er blevet mere fokuseret på også at kunne evaluere impact-afkastet sideløbende med det finansielle afkast. Men der er mange forskellige måder at gøre det på, og der er ikke ét framework og ét rapporteringsformat, som passer alle. Så vi skal finde ud af, hvordan vi gør det på en måde, så det skaber værdi, frem for at være en administrativ byrde nede i startuppet,” siger Julie Høi-Nielsen fra Mazanti.

Når det gælder forretningens nøgletal, er brugerantallet afgørende for nogle startups, mens det for andre er ordrestørrelsen, der er den vigtigste KPI. Og på samme måde skal startups og investorer sammen lære at finde frem til de rigtige KPI’er for impact.

”Der har desværre været en tendens til – særligt tidligere – at man lagde en række standardiserede krav og rapporteringsformater ned over startuppet. Vi anbefaler, at man kigger på den konkrete case, og hvad der konkret er behov for – netop for at begrænse byrder, som ikke er værdiskabende, og få sat nogle fornuftige KPI’er og et rapporteringsformat, der passer til virksomheden, dens forretningsmodel og dens modenhed. Der er forskel på, om du har impact som din business case, eller om du i din drift gerne vil højne din ESG score, og den forskel skal afspejles i KPI’er og rapportering,” siger Julie Nielsen.


Fakta: Startups måler kun begrænset på impact

  • En kortlægning af over 1.000 impact-startups i Norden viser, at det kun er en mindre del, som måler deres impact.
  • Mens over 79 procent af de nordiske impact-startups havde bæredygtighed som del af deres vision (fx “Vi forhindrer madspild”), var det kun 20 procent af start-up virksomhederne, som nævnte KPI’er for det (fx “Vi har sparet 36.925.338 måltider svarende til 92.313 tons sparet CO2”). Endnu færre forholdte sig til, deres resultater (fx “I år har vi tredoblet vores impact, målt på antal sparede måltider”).

Kilde: State of Nordic Impact Startups 2020, Myte 8


Svært at kvantificere

Trods det øgede fokus på impact-området, kan det dog stadig være svært at gøre impact til noget målbart. Det har startuppet Tiimo mærket på første hånd.

Virksomheden har udviklet en visuel planlægningsapp, der først er fremmest er målrettet brugere med ADHD og autisme for at gøre deres hverdag lettere. Der ligger altså et stærk impact-formål i kernen af virksomheden. Det er bare svært at måle og omsætte til data – og det har stået i vejen for potentielle investeringer i selskabet.

”Vi har haft møder med impact-investorer og fået at vide, at de gerne vil have, at vi tracker det mere konkret. Før vi kan det, er vi ikke relevante for dem at investere i,” fortæller Thomas Nymark Horsted, der er kommerciel direktør i Tiimo.

Læs også: Fik nej fra Løverne: Nu har Tiimo 13.000 betalende brugere fra 50 lande

Det er lykkes virksomheden at rejse penge fra business angels, Vækstfonden og gennem crowdfunding. Men fordi de har svært ved at bryde deres impact ned i nogle få nøgletal, bliver de afskrevet af nogle fonde på forhånd – også selvom at de har mere bløde beviser på resultaterne.

”Mental sundhed er svær overhovedet at kvantificere og putte på metrics. Men den bløde data vi har i form af 1400 positive anmeldelser viser jo, at folk oplever at produktet gør en forskel: Fx ved at de husker at tage deres medicin, har mindre angst end før, at de selv kan tage i skole frem for at blive fulgt af en voksen,” siger Thomas Nymark Horsted.

Tiimo deltog i Løvens Hule i 2019. Siden er det sociale startup vokset fra 500 til over 13.000 brugere.

Impact skal integreres

Startupmiljøet står lige nu over for at skulle integrere impact- og ESG-begreberne på samme måde, som man gennem årtier har integreret nye teknologier og forretningsmodeller.

Udfordringen kender man hos Danske Bank. Her har man uddannet erhvervsrådgivere i at kunne tage en strategisk finansiel dialog med kunderne om impact og ESG. Samtidig har banken en række tilbud til både startups og investorer gennem +impact-platformen og +impact-acceleratoren.

Mikkel Skott Olsen, Head of Digital Platforms and Insights hos Danske Bank Growth & Impact.

Det kræver nemlig en indsats fra hele startupmiljøet, hvis impact og ESG skal integreres på en måde, som understøtter det, startups i forvejen er så gode til: At være agile og eksekvere. Det mener Mikkel Skott Olsen fra Danske Bank.

”Vi skal sammen finde balancen. Vi vil alle sammen gerne måle mere konkret, men SDG’erne er for bløde og ESG’erne er for corporate. Lad os tage det på forkant i sin vorden – i stedet for at lade stå til, så det bliver et problem,” siger han.